Dimensionering af lavspændingsnet

Værktøjet NET-Pro bruges til dimensionering af lavspændingsnet med varmepumper, elbiler og solcelleanlæg.

Der er en klar tendens i retning af, at stadig flere private husstande installerer varmepumper og solcelleanlæg, ligesom der er en forventning om, at flere private vil investere i en elbil. Der er derfor behov for at tage højde for disse faktorer, når der dimensioneres nye lavspændingsnet.

Velander-metoden, som er netselskabernes foretrukne metode til dimensionering af lavspændingsnet, tager ikke højde for varmepumper, elbiler og solcelleanlæg. Derfor giver den ikke længere et retvisende billede af den forventede belastning.

Green Power Denmark har udviklet en metode til estimering af belastningen i lavspændingsnettet ud fra belastningsprofiler i stedet for Velander-metoden, og har implementeret dette i værktøjet NET-Pro.

Green Power Denmark afholder kursus i brugen af NET-Pro.

ladestander / elbil / p-plads
18. september 2023
Teknisk kursus
Fjernvarmens Hus

I dag tilsluttes nye typer af belastningsprofiler og produktionsanlæg i et større omfang end førhen i lavspændingsnettene.