Høringssvar

Høringssvar: Europa-kommissionens revisionsforslag vedrørende gaslagre

Green Power Denmark ser med stor bekymring på forsyningssikkerheden på gas den kommende vinter. I og med lageråret starter 1. april er der behov for en hurtig og konkret plan med de rette rammebetingelser for den kommende vinter, så der skabes de korrekte incitamenter for markedsaktørerne til at lægge gas på lageret.

Europa-Kommissionen ønsker at blive uafhængig af russisk gas og allerede fra næste vinter skal forbruget af russisk gas reduceres med 2/3. For at imødekomme denne reduktion er der behov for at fylde gas på de europæiske gaslagre nu.

Kommissionen foreslår, at alle gaslagre på tværs af EU skal være fyldt med minimum 80 % den kommende vinter og de efterfølgende vintre med 90 %. Udfordringen er blot, at der er intet incitament for gashandlerne på nuværende tidspunkt til at lægge gas på lageret.

Forwardpriserne viser, at gasprisen den kommende sommer er højere end næste vinters priser. Dette giver et negativ spread som betyder, at aktørerne i markedet ikke har incitament til at lægge gas på lageret, da dette vil medføre til et økonomisk tab.

Derfor er der behov for at staten udarbejder en markedsbaseret kompensationsmodel hurtigst muligt til gashandlerne, så der gives et incitament til at lægge gas på lager nu på trods af det negative spread.

Nyheder direkte i din indbakke?

Kontakt

Frederik Ingvordsen

Frederik Ingvordsen

Konsulent
35 30 04 34