Høringssvar
Høringssvar vedrørende Energinets anmeldte metoder i forskrift D1 og H3
Der er sendt høringssvar til Forsyningstilsynet om Energinets forskrifter, som danner grundlag for, at ubalanceafregningen den 22. maj kan overgå til 15 minutters opdeling.
Processen har været lidt uheldig, idet det lovmæssige grundlag stadigvæk er ved at blive etableret. Derved kan opstartsudfordringer ikke udelukkes. Netselskabers udvælgelsesmetode til hvilke producenter der skal 15-minutters måles er således ikke på plads. Derudover er sammenhængen til EU-lovgivningen, hvor forbrugskunder forudsættes selv at vælge, ikke helt åbenlys.