Nana Bule: Miljøvurderinger er den største tidsrøver

Hvorfor valgte du at sige ja til at stå i spidsen for NEKST?

Det er en utrolig vigtig udfordring, vi står foran, så jeg følte det som en forpligtelse at sige ja. Jeg må også sige, at det er modigt af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) at invitere aktører ind udefra for at kigge regeringen og processerne efter i sømmene, hvilket teknisk set er det, som repræsentanterne i NEKST er blevet bedt om. Ledere fra bla. Vestas og Eurowind Energy sidder ved samme bord som ledere fra WWF og Ringkøbing-Skjern kommune. Den fælles opgave er at identificere udfordringerne og give anbefalinger, der kan sætte skub i den grønne omstilling på land.

Hvad er forskellen på NEKST og en traditionel regeringskommission?

Jeg har før deltaget i det, der minder om kommissionsarbejde. Det er en relativt lukket proces, hvor man på baggrund af undersøgelser og analyser udkommer med en række konklusioner, som politikerne efterfølgende tager stilling til. Intentionen med NEKST har været, at vi er tæt på beslutningsprocesserne og hurtigere kan være med til at gøre en forskel her og nu. Mange anbefalinger kan håndteres direkte af embedsværket, mens andre selvfølgeligkræver politisk beslutningsvilje.

I 2023 blev der pillet flere megawatt vindmøller ned på land, end der blev sat op. Oplever du den nødvendige ”sense of urgency”, når det gælder udbygningen på land?

Jeg fornemmer uden tvivl en sense of urgency, men beslutningsprocessen i politik er selvfølgelig mere kompleks end i det private erhvervsliv, hvor jeg kommer fra. Selvom vi har en flertalsregering, så skal der stadig forhandles og indgås kompromisser. Det forsinker ofte processen fra anbefaling til implementering. Personligt kunne jeg ønske mig, at den grønne omstilling blev en langt højere samfundsprioritet. Lidt som vi så det med Den Nationale Operative Stab (NOST) under corona-epidemien, der dag til dag kunne træffe beslutninger. Større politisk forståelse for, at vi står i en klimakrise, ville gøre arbejdet lettere, men der er vi desværre ikke endnu.

En opgørelse blandt Green Power Denmarks medlemmer viser, at 4840 megawatt – svarende til 1000 moderne landvindmøller – afventer eller er i sagsbehandling i kommunerne. Hvordan sikrer vi, at projekterne hurtigere realiseres?

I NEKST har vi gennemgået projekter, der gik direkte igennem myndighedsbehandlingen på 12 måneder, og projekter, hvor det er gået helt galt og har taget 36-72 måneder. Vi kunne konstatere at miljøvurderinger er den største tidsrøver i den grønne omstilling. Der er behov for klarere retningslinjer, så projekterne kan blive hurtigere realiseret. Det gælder lige fra, hvordan opstillerne udarbejder miljøkonsekvensrapporter, til hvordan kommunerne behandler dem, og i sidst ende hvordan klagesagerne vurderes i Nævnenes Hus. Med udgangspunkt i de mest smidige projekter vil NEKST komme med en skabelon for den gode VE-ansøgning henvendt til opstillerne og kommunerne, der skal sikre, at alle væsentlige informationer er med fra begyndelsen og fremstilles på en ensartet måde. Vi er også i dialog med regeringen og KL om at etablere regionale netværk, hvor kommunerne kan vidensdele med hinanden. Det er ikke muligt med den nuværende lovgivning, hvilket jeg finder helt skørt. Det meste VE står i otte af landets 98 kommuner, så det er klart, at nogle kommuner er mere kompetente og erfarne end andre, når det gælder opstilling af vedvarende energi.

VE PÅ LAND

14. december 2023

Skabelon skal sikre mere fart på opsætning af VE på land

Der skal mere fart på opstillingen af vindmøller og solceller på land, og de gode projekter skal ikke ligge for længe på skrivebordene...

Du nævner miljøområdet som den største tidsrøver. En anden opgørelse fra Green Power Denmark viser, at 15 ud af 22 vindmølleprojekter fra 2020 til 2023 er bremset af hensyn til natur, fugle eller flagermus. Hvordan får vi bugt med de mange sager i klagenævnene?

NEKST anbefaler, at klagenævnene – foruden en behandlingsfrist på seks måneder – får mulighed for at afvise foreløbige klager og kan genbehandle hjemviste sager, så opstiller kan imødekomme fejl uden at stoppe projekterne. Vores vurdering er, at det kan reducere procestiden mindst et år. Desuden anbefales det, at der allokeres midler til ressource- og kompetenceløft i kommunerne, så færre projekter ender i klagesager. Endelig anbefales en bedre dansk udnyttelse af mulighederne i VE-direktivet fra EU (REDIII), der f.eks. giver mulighed for strategiske frem for konkrete miljøvurderinger i udpegede områder. Derudover er vi i dialog med Miljøministeriet om oprettelse af en database, hvor miljødata samles, så opstillere og myndigheder kan basere miljøundersøgelser og -vurderinger på gennemførte og godkendte projekter.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) mener, at nødretsforordningen kan anvendes til at opsætte flere vindmølle på land og til havs. Hvad er dine tanker været om den idé?

Vi skal se på alle muligheder, også nødretsforordningen. Vores nabolande, særligt Tyskland, har været gode til at udnytte de muligheder og er formentlig det land i EU, hvor udbygningen af vedvarende energi på land går hurtigst. En række af bestemmelserne i nødretsforordningen er blevet til lov i det nye VE-direktiv (REDIII), som NEKST har anbefalet snarest implementeres i dansk lovgivning. Vi ser også på andre muligheder i nødretsforordningen som frister for planlægningsprocesser, vilkår for repowering og afvejning af klimahensyn versus natur.

Regeringen har et mål om en firedobling af vedvarende energi på land frem imod 2030, hvilket vil gøre solceller og vindmøller mere synlige i landskabet. Hvordan vil NEKST sikre den lokale opbakning?

Det står ikke så skidt til med den lokale opbakning, som man kan få indtryk af. Aalborg Universitet har lavet en undersøgelse, der viser, at holdningerne til vedvarende energi har flyttet sig markant til den positive side. Et konkret initiativ fra NEKST – efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening – er at gøre op med en række myter om vedvarende energi. Det har resulteret i en serie af videoer, der tager fat i emner som PFAS fra solceller, lokalopbakning og hvordan VE og natur kan sameksistere. Videoerne vil blive delt bredt som et forsøg på at få mere fakta ind i debatten, så det i hvert fald ikke er misforståelser, der gør, at man som borger bliver bekymret for den grønne omstilling.

NEKST-gruppen afsluttes i januar 2024. Har I rykket det, du havde ønsket?

Vi har set en række af NEKSTs anbefalinger på lokal opbakning finde vej til regeringens første udspil om mere vedvarende energi på land, og min forventning er, at langt flere vil følge i de kommende udspil i det nye politiske år. Indtil videre må konklusionen dog være, at vi har flyttet noget – i høj grad også nogle forestillinger i embedsværket om det, der er muligt, men vi har ikke flyttet nok. Udbygningen står jo stadig stille! Min forventning og forhåbning er, at vi med den sidste runde anbefalinger kan anvise nogle konkrete muligheder for at fremskynde udbygningen. Det gælder f.eks. på konkrete arealer koblet med bestemmelserne i nødretsforordningen.

Artiklen er første gang bragt i Naturlig Energi