Grøn energi og natur: hvordan får vi plads til det hele?
’Er en flagermus vigtigere end vindmøller?’ Sådan spurgte statsministeren i sin tale ved Folketingets åbning. På en konference i januar sætter Green Power Denmark fokus på, at det ikke er et spørgsmål om enten/eller, men både/og. Sameksistens mellem vedvarende energi og natur er en bunden opgave.
Foto: Knud Erik Christensen/Colourbox
Regeringen ønsker at indføre en samlet lov om natur og biodiversitet og vil samtidig firedoble andelen af vedvarende energi (VE) på land frem mod 2030. Derudover indføres minimumskrav for naturhensyn i regeringens statslige havvindsudbud. Sameksistens mellem VE og biodiversitet ser heldigvis ud til at være fremtiden, men spørgsmålet er, hvordan det skal realiseres? Netop det er omdrejningspunkt for konferencen ”Grøn energi og natur: hvordan får vi plads til det hele?”, som Green Power Denmark afholder i januar.
– Spørgsmålet om sameksistens bliver kun mere og mere relevant. Det viser den ærgerlige sag om Aflandshage havvindmøllepark i Øresund med al tydelighed. Det store projekt blev stoppet på grund af manglende oplysninger om flagermus. Jeg ser frem til at, vi på konferencen kan komme i dybden med, hvordan natur og vedvarende energi reelt kan gå hånd i hånd, siger Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi i Green Power Denmark.
Netop flagermus ved Dr. Christian Voigt fra Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research en del om. På konferencen præsenterer han helt ny forskning om vindmøllers indvirkning på flagermus i skove og på biodiversiteten generelt.
Et andet højdepunkt bliver debatten mellem Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen og Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der tager form som ”parterapi” for at finde svar på, hvordan vi sikrer, at VE og natur ikke bliver et spørgsmål om enten/eller, men både/og.
Behov for en ny incitamentsstruktur?
– Vi skal sikre os, at vi skaber mest mulig værdi for samfundet af den grønne strøm ved at blive bedre til at sikre sameksistens fra begyndelsen i udvikling af vind og sol. Der mangler stadig klare vejledninger om specifikke arter, og den danske praksis bør i højere grad afspejle princippet om væsentlig samfundsinteresse af den vedvarende energi, siger Camilla Holbech.
Der mangler nemlig en ensartet opgørelsesmetode for biodiversitet, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte baselines og måle fremskridt over tid. Også dette sætter konferencen et fokus på, når Cathrine Hemmingsen, Senior Biodiversity Advisor i Ørsted, præsenterer et bud på en ny ramme for effektmålinger for biodiversitet, der kan anvendes til VE-projekter - både på land og på havet.
Hvorvidt der er behov for en skærpet incitamentstruktur for biodiversitetstiltag, og hvordan en sådan kan indrettes, diskuteres af Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og miljøudvalg, to VE-udviklere og DN. Drøftelserne føder direkte ind i branchens anbefalinger til miljøminister Magnus Heunicke (S), der også deltager i konferencen.
- Jeg er også klar til at lytte til virksomhedernes anbefalinger til, hvordan vi fjerner barrierer eller skaber incitamenter til, at deres aftryk på naturen bliver mindre og mere bæredygtigt, lød det fra Magnus Heunicke (S), da regeringen for nylig nedsatte et nyt biodiversitetspartnerskab med bl.a. Green Power Denmark med om bord, der vil hjælpe danske virksomheder med frivillige indsatser for at beskytte natur og biodiversitet.
Fokus på nye løsninger
Heldigvis findes der allerede masser af eksempler på VE-projekter, der tilgodeser naturhensyn. På konferencen fortæller Uffe Christensen, chef for projektudvikling ved Skovgaard Energy, om en ny løsning, hvor det traditionelle hegn rundt om en solcellepark er blevet erstattet med AI-kameraer, så biodiversiteten kan monitoreres og skabe fri passage for større pattedyr.
– Strategien er, at hvis vi tænker biodiversiteten tilstrækkelig tidligt ind i processen, så får vi også pengene tilbage i det lange løb. Med andre ord får vi både VE-udvikling og bedre biodiversitet, har Uffe Christensen udtalt til Green Power Denmark.
Et andet tema bliver potentialet for etablering af energiparker i naturområder, hvor VE hidtil har været forment adgang. Det gælder i produktionsskove og i plantager, men også på lavbundsjord som ved Sejersbæk Kog i Tønder Kommune, hvor lokale lodsejere rejser spørgsmålet om, hvorvidt VE kan bidrage til at accelerere udtagningen af 100.000 ha. lavbundsjord, som regeringen vil have ud af drift inden 2030.
24 lodsejere i Tønder Kommune er klar til at opstille ni store vindmøller og 300 hektar solceller på lavbundsjord i Sejersbæk Kog...
