Lokalt medejerskab

Hovedparten af vindmøllerne i Danmark ejes af private, enten enkeltpersoner eller møllelav. I starten af 90’erne havde henved 100.000 danskere andel i en vindmølle.

Det er nu et lovkrav, at 20 % af en ny vindmølle skal tilbydes lokale til kostpris.

Første ret til køb har borgere, som er fyldt 18 år og har fast bopæl i en afstand af op til 4,5 km fra opstillingsstedet. Såfremt alle andele ikke sælges til disse borgere, skal overskydende andele (indenfor 20 % af projektet) tilbydes andre borgere over 18 år i kommunen.

Vindmølleopstilleren skal udbyde andelene ved tydelig annoncering i lokale aviser og skal sende udbudsmateriale til interesserede.

Andelene under køberetsordningen skal sælges til kostpris. Dvs. prisen skal fastsættes således, at opstilleren får dækket alle omkostninger ved mølleprojektet, men ikke har en fortjeneste herpå.

Læs mere om køberetsordningen.

Økonomi

Vindmølleopstilleren skal fremlægge et driftsbudget for projektet. Vær opmærksom på forudsætningerne for budgettet, f.eks. den forventede markedspris for strømmen og drifts- og reparationsomkostninger.
Du kan søge råd omkring økonomi og beskatning hos en revisor eller en af foreningens konsulenter.

Læs også mere om økonomi og forudsætninger her.

Grøn lokal ordning

Samtidig kan kommuner, der opstiller nye vindmøller, søge midler til natur- og kulturprojekter. Nye vindmøller skaber indtægter til lokalsamfundet.

Læs mere om den grønne ordning

 


 

 

Hvor kan man købe andele?

Der findes intet centralt register over vindmøllelav eller anparter til salg.

Nogle møllelav har ventelister, så man kan blive kontaktet, hvis der bliver en andel ledig.
Se links til nogle af møllelavene her.

Oplysninger om nye projekter, hvor 20 % skal udbydes i lokalt ejerskab, kan findes på Energinet.dks hjemmeside.

Se oversigt over nye og kommende vindmølleprojekter

 

Fælleseje gennem møllelav

Først i 80’erne begyndte etableringen af møllelav og fra 1984 til 1994 blev de fleste vindmøller rejst af vindmøllelav. Vindmøllerne og dermed også investeringen blev større. Og med udgangspunkt i andelsbevægelsens erfaringer gik flere familier sammen om en vindmølle, hvor de typisk købte ejerandele i forhold til deres elforbrug.

Da møllelavene toppede, var op mod 100.000 danskere medejer af en vindmølle.

Lovgivningen for privat ejerskab af vindmøller har indeholdt forskellige rammer for, hvor mange andele af en vindmølle hver person eller husstand måtte eje. Ligeledes har der været skiftende bestemmelser om lokal tilknytning. Ideen hermed har været at skabe sammenhæng mellem glæderne eller generne ved den enkelte mølle og møllens ejere ved at sikre, at det var lokale beboere, der ejede møllen.

Der er i dag ingen bestemmelser om lokal tilknytning eller begrænsning af privat ejerskab for at eje andele (de 20 %, der skal udbydes lokalt, dog undtaget).

Fra udlandet er der stor interesse for vores organisering i vindmøllelav. Et EU-projekt støtter erfaringsudveksling over landegrænser i den europæisk sammenslutning af VE-grupper og -lav kaldet REScoop.eu. Se hjemmeside eller Facebookgruppe.

 
Taber mit hus i værdi med en vindmølle som nabo? Bliv medejer af et vindmøllelav