Vindmøllepris til Asbjørn Bjerre

Danmarks Vindmølleforenings formand Kristian Jakobsen overrakte på foreningens årsmøde den 25. marts Vindmølleprisen 2017 til forhenværende direktør for foreningen Asbjørn Bjerre.

”Danmarks Vindmølleforenings vindmøllepris gives for en helt særlig indsats for vindkraft. Aldrig har valget være lettere”, sagde formand Kristian Jakobsen på vegne af bestyrelsen.
”Ingen person har haft større indflydelse på dansk energipolitik over de seneste 35 år,” begrundede han valget med.

2016 blev året hvor Asbjørn Bjerre gjorde alvor af sin mangeårige trussel og stoppede som direktør for Danmarks Vindmølleforening. Han har om nogen været synonym med Danmarks Vindmølleforening siden stiftelsen i 1978 og er en af de absolutte sværvægtere bag udviklingen af den danske elsektor gennem snart 4 årtier.

”Vi skylder Asbjørn en kæmpe tak for hans store og ihærdige indsats for vindkraften og for Danmarks Vindmølleforening”.

Danmarks Vindmølleforenings årsmøde 2017 til Asbjørn Bjerre

25.3.17

 

Læs mere

Se vindmøllepris-modtagere gennem tiden

 

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft