Fælleseje gennem vindmøllelav

Først i 80’erne begyndte etableringen af møllelav og fra 1984 til 1994 blev de fleste vindmøller rejst af vindmøllelav. Vindmøllerne og dermed også investeringen blev større. Med udgangspunkt i andelsbevægelsens erfaringer gik flere familier sammen om en vindmølle, hvor de typisk købte ejerandele i forhold til deres elforbrug.

Da møllelavene toppede, var op mod 100.000 danskere medejer af en vindmølle.

Lovgivningen for privat ejerskab af vindmøller har indeholdt forskellige rammer for, hvor mange andele af en vindmølle hver person eller husstand måtte eje. Ligeledes har der været skiftende bestemmelser om lokal tilknytning. Ideen hermed har været at skabe sammenhæng mellem glæderne eller generne ved den enkelte mølle og møllens ejere ved at sikre, at det var lokale beboere, der ejede møllen.

Der er i dag ingen bestemmelser om lokal tilknytning eller begrænsning af privat ejerskab.

Hvor kan man købe andele?

Der findes intet centralt register over vindmøllelav eller anparter til salg.

Nogle møllelav har ventelister, så man kan blive kontaktet, hvis der bliver en andel ledig.
Se evt. links til nogle af møllelavene her.

Oplysninger om nye projekter, hvor 20 % skal udbydes i lokalt ejerskab, kan findes på Energinet.dks hjemmeside.
Se oversigt over nye og kommende vindmølleprojekter

 

Krav om lokalt ejerskab

I nye vindmølleprojekter skal 20 % udbydes som andele til lokale.

Læs mere

Folkelig modstand mod vindmøller?
 
 
 
 

 

Start selv et møllelav

Det er stadig muligt at lave sit eget vindmølleprojekt og stifte et vindmøllelav.

Danmarks Vindmølleforenings konsulenter kan hjælpe med enkeltopgaver eller støtte i hele forløbet.