Perspektiv
El-nettet og rettidig omhu

Leder i Naturlig Energi, marts/april 2018

”El er den sidste vare, der ikke handles frit i Europa. Der er flaskehalse på grund af utilstrækkelig infrastruktur og sammenkobling mellem landene. Det hindrer EU-medlemsstaterne i at sikre potentielle omkostningsbesparelser, som et fælles og sammenkoblet kraftmarked kunne tilbyde.

Jörg Meggelaars, WindEurope til EnergiWatch

I november 2015 offentliggjorde en arbejdsgruppe finansieret gennem EU’s 7. forskningsprogram resultatet af 40 måneders analyser af, hvilken europæisk infrastruktur, der er nødvendig, hvis EU skal opfylde målet om at blive et lavemmissions-samfund i 2050.

Gruppen pegede først og fremmest på forstærket el-linieføring fra nord til syd i Europa; en investering på mellem 750 og 3.000 mia. kr. i nye ledninger og kabler, afhængigt af hvilken af de fem mulige modeller, man vælger, og uanset hvilken kombination af energikilder, man vælger at benytte.
Den store investering vil til gengæld sikre en optimal udnyttelse af energiressourcerne i EU, som langt vil overstige investeringen, påpegede den bredt sammensatte gruppe af eksperter bag ”e-Highway 2050”, som projektet hedder.

Den mest iøjnefaldende konklusion var, at de bedste og billigste løsninger går tværs over landegrænserne, og i alle tilfælde kræver en forstærket nord-syd forbindelse, som formanden for de europæiske el-transmissionsselskaber, Entso-E, adm. direktør Peter Ø. Andersen fra Energinet.dk påpegede det overfor Ingeniøren.

Udvalgsarbejdet konkluderede derfor, at der var store udfordringer, hvis net-udbygningen skulle ske. Det handlede bl.a. om nye rammebetingelser og incitamenter, der opmuntrer til samarbejde om fælles kabelinvesteringer landene imellem.
Baggrunden for udvalgets arbejde var, at energipolitik for 2-3 år siden var nået op på toppen af EU’s dagsorden – stimuleret af en voksende og bred politisk erkendelse af energisektorens afgørende betydning for Europas sikkerhed, energiforsyning og klimapolitik.

Bare et par dage senere blev kløften mellem den erkendelse og det virkelige liv stillet i relief af det europæiske energiagentur, Acer, der havde kortlagt, hvordan det gik med 127 energiforbindelsesprojekter, som EU-Kommissionen i 2013 havde tildelt en særlig prioritetsstatus, netop fordi de var af fælles interesse for flere EU-lande.

Derfor skulle de enkelte lande også give projekterne særstatus og gennemføre dem hurtigt. Det syntes ikke alle lande var lige nødvendigt: Halvdelen af projekterne var i november 2015 bagud i forhold til tidsplanen, og kun et par var realiseret. De øvrige skal være det fra i år og frem til 2022.

På denne baggrund offentliggjorde EU-Kommissionen to år senere, i november 2017, sin nye og reviderede prioritering over støtteværdige infrastrukturprojekter på energiområdet. Listen rummer i forhold til tidligere nu en opprioritering af el, herunder el-net, som nu omfatter 110 af de 173 projekter.
Projekterne skal bidrage til EU’s energiunion, som mere og mere synligt hæmmes af manglende infrastruktur. Eller af manglende vilje til at benytte den eksisterende, når det gælder udveksling af ren elektricitet over landegrænserne.

EU’s klima- og energi-kommissær pegede ved præsentationen på behovet for, at Europas infrastruktur nødvendigvis må udbygges i samme takt, som udbredelsen af klimavenlige energikilder i de enkelte lande. Det var stadig ikke alle lande ubetinget enige i. I det hele taget virker EU-landenes interesse i at få det indre marked for energi til at fungere stærkt faldende i disse år. Det er meget uheldigt.

Men sol- og vind-projekter spredes som ringe i vandet i de fleste EU-lande – tilsyneladende med Danmark som en aktuel undtagelse de næste par år. Senest har Norge og Sverige bebudet massiv udbygning med vindkraft, så det er set fra en dansk synsvinkel ikke svært at få øje på risikoen for noget, der ligner ”kinesiske” tilstande, hvor op til 40% af vindmøllerne i store områder har måttet stå stille, fordi ledningsnettet ikke er udbygget i samme tempo som vindkraften.

Det vil føje spot til skade for de danske mølleejere, hvis møller allerede i dag standses af tysk el-import, når det blæser mest. Og for de danske skatteydere, som hidtil har måttet se på dansk salg af billig vindproduceret el til vore nordiske broderlande, når det blæste mest, og se den købt dyrt tilbage, når vinden har lagt sig.

Det understreger sammen med EU’s problemer med at få landene i gang med at efterleve fornuftige beslutninger, behovet for i de kommende hjemlige energipolitiske forhandlinger at sikre en indenlandsk udnyttelse af den rene og stadig billigere vindproducerede elektricitet. Også for en sikkerheds skyld.

27.2.2018

"Da Danmark fik vinger" om 40 års vindmøllehistorie
 

40 års vindmøllehistorie

Historien om den moderne danske vindmølle og dens vigtige rolle for energiforsyning, grøn omstilling, eksport og arbejdspladser er blevet kaldt et vindmølleeventyr.

Et lille land, der historisk set ikke har spillet en markant rolle i den teknologiske og industrielle udvikling, tog på vindkraftområdet førertrøjen og beholdt den etape efter etape i bestræbelserne på at nå en bæredygtig energiproduktion.

Hvorfor skete det lige i Danmark?

Hvem tog initiativer og hvem skabte de politiske rammer? Hvordan har samspillet været mellem private initiativtagere, de folkelige bevægelser, virksomheder og Folketinget?

Se svaret i denne bog, hvor historikeren Flemming Petersen giver den første samlede fremstilling af de sidste 40 års vindkrafthistorie i Danmark.

Udkommer 1. marts 2018.

300 sider, indbundet og rigt illustreret

Pris 240 kr.

Mere information og bestilling her.

 


 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie
 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft