En sejr for elmarkedet og fornuften i ellevte time

Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil alligevel ikke per automatik afholde udbud for systemydelser. Det kom frem under tredjebehandlingen af lovforslag L165 i dag. Et forslag som Danmarks Vindmølleforening i et halvt år har kritiseret for at indføre overflødig, konkurrenceforvridende statsstøtte.

”Jeg kan betrygge fru Pia Olsen Dyhr med, at der med forslaget ikke bliver indført udbudstvang på ydelserne leveret til forsyningssikkerhed.”

Sådan svarede energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fra Folketingets talerstol tidligere i dag på et spørgsmål fra Pia Olsen Dyhr (SF), som også støttedes af Socialdemokratiets Jens Joel.

I Danmarks Vindmølleforening modtages energiministerens svar med glæde. Foreningen har siden lovens fremsættelse for godt et halvt år siden støttet forslaget, som implementerer nødvendig EU-lovgivning, men skarpt kritiseret en godt skjult ministerbeføjelse til at foretage et unødvendigt og fordyrende udbud af systemydelser. Foreningen har frygtet at ministerbemyndigelsen indfører skjult statsstøtte til de centrale kraftværker.

”Ministerens præcisering af, at der ikke vil blive afholdt tvangsudbud over systemydelser, der ikke er brug for, er en sejr for forbrugerne, den fri konkurrence på elmarkedet, og ikke mindst almindelig sund fornuft. Det bør ikke være den til enhver tid siddende ministers opgave, at holde liv i centrale kraftværker, der ikke kan klare sig i konkurrencen på lige vilkår med vind, sol og anden energi,” siger direktør Christian Kjær, Danmarks Vindmølleforening.
 
I en omfattende analyse fra sidste år fastslog den systemansvarlige virksomhed Energinet, at der ikke længere er brug for at bruge et trecifret millionbeløb til indkøb af systemydelser hos de store, centrale kræftværker. De eksisterende netkomponenter, vindmøller og udlandsforbindelserne leverer mere end rigeligt. Som naturlig konsekvens ophørte Energinet med at gennemføre udbud til indkøb af systemydelser.

Energinet skriver endvidere, at behovet ikke genopstår, fordi nye komponenter i elnettet samt ny teknologi i moderne vindmøller og i udlandskablerne overflødiggør de centrale kraftværkers bidrag til forsyningssikkerheden.

”Med ministerens klare udmelding ved lovforslagets tredje behandling i dag, bør det i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen være muligt helt at begrave ideen om de fordyrende, unødvendige og EU-stridige udbud af systemydelser. Det er en skam, at det rodede forløb omkring bemyndigelsen i lovforslaget har fået lov til at overskygge den sensation, det vitterligt er, at Danmark kan drive sit elsystem med verdens højeste andel af vindkraft helt uden brug af centrale værker,” siger Christian Kjær.

Baggrund

I løbet af behandlingen af L165 er der i flere omgange afgivet misvisende oplysninger til Folketinget, og ministeren har måttet ændre i tidligere afgivne svar til Folketinget. I februar oplyste ministeren således Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg om, at Danmark i 90 % af tiden har brug for de centrale værker for at sikre forsyningssikkerheden. I april ændrede ministeren opfattelse og oplyste Folketinget om, at der ”i under 50 pct. af tiden er behov for kraftværker til at sikre systemsikkerheden”.

Få timer inden 2. behandlingen den 8. maj i Folketingssalen, hvor lovforslaget ellers skulle være godkendt, indrømmede ministeren sin fejl i et brev til Energipolitisk Udvalg og ændrede forklaring igen: ”Disse tal er desværre beregnet ud fra forkerte antagelser, hvilket betyder at angivne tal var forkerte,” skrev han.

I ministerens reviderede svar til Folketingets udvalg gjorde han opmærksom på, at ”en tidligere vurdering af dette [behovet for centrale kraftværker] har vist sig at være behæftet med forkerte antagelser,” samt, at han ikke har en opgørelse over ”hvilke timer kraftværker var nødvendige for at opretholde forsyningssikkerheden, hvis de ikke havde været i drift på baggrund af markedssignaler”. Ifølge Energinets analyse er svaret nul timer.

Udvalget reagerede ved at sende lovforslaget tilbage til udvalgsbehandling i stedet for at vedtage forslaget. Det skete i stedet i formiddags.

Danmarks Vindmølleforening har tidligere overfor Energistyrelsen, Folketinget samt Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet kritiseret forslaget om udbud af systemydelser for at være konkurrenceforvridende, unødvendig og fordyrende statsstøtte til de centrale danske kraftværker. Se bl.a. fælles høringssvar med Foreningen af Slutbrugere af Energi og Vindmølleindustrien (14. december 2017); dette indlæg i Altinget (15. marts 2018);  Danmarks Vindmølleforenings reaktion på 2. behandlingen;  og senest gårdsdagens udtalelser i medierne Ingeniøren og GridTech.
 
Forsyningssikkerhed omfatter primært to ting: Effekttilstrækkelighed, som er et mål for tilstrækkelighed af energileverancer, og systemsikkerhed, som er et mål for kvaliteten af den leverede energi, blandt andet i forhold til spændingskvalitet.

Systemydelser er et samlebegreb for de mange produktions- og forbrugsresourcer Energinet har til rådighed for at balancere og undgå kortslutninger i elnettet. Formålet med brugen af systemydelser er at opretholde balancen i elmarkedet og den overordnede stabilitet i elsystemet.

Christian Kjær
Direktør, Danmarks Vindmølleforening
Mobil: 9360 2023
ck@dkvind.dk

31.5.2018

 
 

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie
 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft