1973 lokale andelshavere bag ny havmøllepark i Nissum Bredning

For første gang i fem år er en ny dansk havmøllepark taget i brug, omend i mindre målestok end den forrige.

Sammenlignet med 400 MW-parken fra 2013 mellem Grenå og Anholt, syner 2018-parken i form af fire nye 7 MW-møller i Nissum Bredning ikke overvældende. Men forhistorien har til gengæld været noget længere.

Kampen om vindmølleplaceringer på den lavvandede Fjordgrund i Nissum Bredning ved Thyborøn og Harboøre går næsten tyve år tilbage. I 1999 blev der udkæmpet, hvad forfatteren Flemming Petersen i bogen ”Da Danmark fik Vinger” betegner som et søslag mellem Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug og Vindenergi ApS, personificeret ved ejeren, arkitekt Per Lauritsen, der også er kendt som tidligere formand for Danmarks Vindmølleforening.

Striden handlede som en del andre steder ikke mindst om lokal modstand mod, at investorer, der ikke bor i nærområdet, ejer vindmøllerne, som skal stå der. Her endte konflikten med, at otte møller, placeret på en række ved siden af Cheminova på Rønland, blev delt imellem de to parter. Per Lauritsens selskab solgte siden en af sine fire møller til lokale beboere.

Mere opsigt vakte det landet over, da endnu et område i Nissum Bredning senere blev udlagt til en ny møllepark, og 2000 lokale interesserede i 2008 i løbet af ingen tid tegnede sig med hver 1.750 kr. som indskud for et senere køb af 50 andele, i alt 94.411 andele.

Initiativtageren Jens Jørgen Birch stod dermed med 3,5 mill. kr. til projektet, som havde været undervejs siden 2004. Det lokale elselskab NOE, som i dag hedder Jysk Energi, gik også ind i projektet og tegnede sig for 45 % af andelene, mens andelshaverne i Nissum Bredning Vindmøllelaug I/S fik 55 %. Per Lauritsen og Vindenergi ApS blev afvist.

Folketinget og DV som fødselshjælper

Det store projekt blev dog først til alvor, da Folketinget i 2012 havde indgået energiforliget, som omfattede 50 MW nye vindkraft, som skulle have til formål at udvikle havmølle-teknologien.

Sammen med Siemens ansøgte Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug og elselskabet Jysk Energi om at måtte opstille 28 MW. Det blev godkendt i juni 2016, bl. a. på grund af projektets lokale tilknytning.

Det er et forhold, som Jens Jørgen Birch giver Danmarks Vindmølleforening og foreningens daværede direktør Asbjørn Bjerre en stor del af æren for. Asbjørn Bjerre ”var med fra dag 1 og sørgede for, at loven blev lavet om”, som Jens Jørgen Birch udtrykker det.

Projektet fik ved den endelige realisering 1973 andelshavere, da en del af de oprindeligt interesserede efter ti års forløb var faldet fra af forskellige årsager. Andelshaverne bor alle i kommunen, og ”rigtig mange” andre interesserede har i de forløbne ti år henvendt sig forgæves. Heller ikke i fremtiden ventes der at blive andele i overskud, da Jysk Energi ifølge den fælles samarbejdsaftale kan overtage eventuelle overskuds-andele.

Et projekt til 750 mill. kr.

Først i marts i år var de fire 7 MW-møller i det fælles selskab Nørre Nissum Vind alle i drift, oplyser Jens Jørgen Birch.

De repræsenterer en samlet investering på 750 mill. kr., hvoraf de fire møller har kostet 545 mill. kr. Resten er projektomkostninger og udgiften til 15 års service, som forventes betalt over driften.

Strømmen fra møllerne betales med en fast afregningspris på 70 øre/kWh i 48.800 fuldlasttimer, svarende til de første ca. 11 års drift, fordi der er tale om testmøller, som samtidig er produktionsmøller på en placering til søs i Nissum Bredning. Uden denne afregningspris ville projektet ifølge Jens Jørgen Birch ikke have kunnet hænge sammen økonomisk.

Møllerne ventes at producere over 120 mill. kWh årligtog er en såkaldt 0-serie, som skal fabrikationstestes, dvs. afprøves for at man kan kontrollere metoder og principper, de er udviklet til denne mølletype. Det gælder også fundament- og tårntyperne og andre nye muligheder, herunder fejlretning via fjernbetjening under møllens drift.

Med 7 MW-møllerne i Nissum Bredning vil man at teste nyskabelser, som energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt håber vil gøre havmøller op til 12,5% billigere og mere driftssikre. Bl. a. afprøver fra Siemens Gamesa, som selskabet hedder nu, en ny fundamentstype.

Med 7 MW-møllerne i Nissum Bredning vil man at teste nyskabelser, som energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt håber vil gøre havmøller op til 12,5% billigere og mere driftssikre. Bl. a. afprøver fra Siemens Gamesa, som selskabet hedder nu, en ny fundamentstype.

23.4.18

 

Læs mere

Nissum Brednings Vindmøllelaugs hjemmeside

Nissum Brednings Vindmøllelaugs facebookside

 

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie

 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie
 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft