Én vindmølle kan redde 10 liv

Der kan årligt spares 13 menneskeliv og gøres en samfundsøkonomisk god forretning, såfremt varmen fra 20.000 brændeovne i København og Frederiksberg kommuner blev erstattet med el-varme fra vindmøller.

Det er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste vi gør, når vi skal herfra. Vi trækker vejret. Det er derfor ikke uvæsentligt, hvilken kvalitet den luft, vi får ned i lungerne, har. Luftforurening påvirker vores helbred og fører bl.a. til hjerte-kar-sygdomme, astma og lungekræft.

Brændeovne er indbegrebet af hygge og er en billig varmekilde, såfremt der anvendes træ fra private haver, læhegn og lignende.  Elvarme er pga. afgifter en dyr opvarmningsform, men er den  billigste måde at producere strøm.

En række kommuner afslår for tiden af give tilladelse til opstilling af nye vindmøller med henvisning til en igangværende undersøgelse af helbredsmæssige konsekvenser af naboskab til vindmøller. Det kan undre. I følge Sundhedsstyrelsen er der indtil nu intet belæg for, at naboskab til vindmøller skulle påvirke helbredet negativt.

Det samme kan absolut ikke siges om de hyggelige brændeovne. Her foreligger der solid forskningsmæssig dokumentation for negative helbredsmæssige virkninger, der helt overvejende kan tilskrives udledningen af  partikler.

Ifølge undersøgelsen koster det årligt 13 menneskeliv, at der fyres 52.000 skov rummeter træ af i 20.000 brændeovne i København og Frederiksberg kommuner.

Varmen fra disse brændeovne ville kunne erstattes af 60.000 MWh med simple el-paneler eller 15.000 MWh med effektive varmepumper. 60.000 MWh vil kunne produceres på 5,3 vindmøller. Og de 15.000 MWh ville kunne produceres på 1,3 moderne vindmølle. En ny vindmølle til erstatning af 20.000 brændeovne vil altså kunne redde 10 menneskeliv hvert år.

Også økonomisk vil det i høj grad kunne betale sig for samfundet at erstatte varmen fra de 20.000 brændeovne med el fra vindmøller - endda selv om der bruges el-paneler i stedet for varmepumper.

Hyggespredende el-kaminer på 2000 W koster omkring 1.000 kr. stykket. Anlægsudgiften for den nødvendige vindmøllekapacitet (5,3 møller) beløber sig til omkring 177 mio. kr. mens  de årlige driftsomkostninger vil være godt 4 mio. kr.  De eksterne omkostninger ved opvarmning via 20.000 brændeovne i København og Frederiksberg løber i følge undersøgelsen op i 104 mio. kr. per år.

Lad os lege, at staten forærede husejerne en el-kamin og gav dem gratis el svarende til den varmeeffekt, de havde fra deres gamle brændeovn. Efter kun to år vil anskaffelse af vindmøller og el-kaminer være betalt tilbage, hvorefter samfundet de næste 25 år årligt ville spare ca. 100 mio. kr.

Jens Peter Hansen, jh@dkvind.dk

17.1.2018

Udskiftning af brændeovne med el fra vindmøller, f.eks. varmepumper, eller endda elektriske kaminer med LED-flammer som denne, kan spare menneskeliv. Foto: Bauhaus

Udskiftning af brændeovne med el fra vindmøller, f.eks. varmepumper, eller endda elektriske kaminer med LED-flammer som denne, kan spare menneskeliv.

Foto: Bauhaus

 

Læs mere

Kildeopgørelse, helbredseffekter og eksterne omkostninger af luftforurening i København. Videnskabelig rapport nr. 217. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2017). Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18, MOF Alm. del Spørgsmål 288.

Læs mere om helbredsomkostninger ved elproduktion

Faktablad Ø1 "Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi"

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.