Udbygning. Tid til forkælelse

Leder i Naturlig Energi, september 2017

I juli fremlagde energi-, forsynings-, og klimaministeren sit forslag til en udbudsordning for de kommende to års udbygning med vind, sol og åben-dør havvind.

Som det gang på gang er blevet påpeget, kommer forslaget alt, alt for sent i betragtning af, at den eksisterende ordning med et tillæg til elprisen på 25 øre bortfalder for landmøller, der nettilsluttes efter den 21. februar 2018.

Alligevel lader det ikke til, at ministeren har travlt med at få hevet en aftale i land med forligspartierne bag Energiaftalen fra 2012. Forhandlingerne er i skrivende stund kørt fast på spørgsmålet om, hvorvidt man skal basere den nye udbudsordning på faste priser (de såkaldte CFDer) eller faste tillæg.

Tilbage i midten af maj måned offentliggjorde Danmarks Vindmølleforening en analyse, der konkluderer, at en udbudsordning baseret på fastpriskontrakter – de nævnte CFDer – er mindre risikable for investorerne end en ordning med faste tillæg. Den lavere risiko vil give lavere budpriser, og dermed vil støtten til den grønne omstilling kunne udfases hurtigere, og Danmark vil kunne få langt mere vedvarende energi for pengene. Samme konklusioner kom Vindmølleindustrien frem til i en lignende analyse fra midten af august.

Ikke overraskende valgte regeringen med sit udspil at følge den anbefaling om faste tillæg, som den selv havde bestilt hos sin egen Energikommission.
Oppositionen tvivler på, at det er den bedste og mest effektive måde at fremme sol og vind på. Uden for regeringen har man forstået, at vi nok kan få mere grøn omstilling for pengene ved at afholde udbud over faste priser.

Energi-, forsynings-, og klimaministeren har tilsyneladende glemt sin egen politiske kæphest om, at vi skal have så meget grøn omstilling for pengene som muligt.
Værre er det, at hverken Energikommissionen, regeringen, ministeriet eller Energistyrelsen har taget sig tid til at analysere fordele og ulemper ved de to muligheder. Det er tilsyneladende nu tilstrækkeligt at føle, at noget er rigtigt i dansk energipolitik.

Udbud over faste priser er den metode regeringen selv med stor succes valgte, da man sikrede sig verdens billigste havmøllestrøm i forbindelse med udbuddet over Kriegers Flak i Østersøen. I resten af Europa benytter man også hovedsageligt udbud over faste priser i form af CFDer. Regeringens forslag går derfor direkte imod dens egen ambition om, at den danske energipolitik skal kunne indpasses i et langt mere integreret europæisk energimarked. Udlandet undrer sig i forvejen godt og grundigt over VINDernationen Danmarks fodslæbende energi- og klimapolitik.
Nu lader det til, at man også er ligeglad med, om vores energipolitik kan spille sammen med resten af Europa i årene fremover.

At forhandlingerne i øjeblikket er kørt fast på spørgsmålet om udbudsmodellen betyder, at de øvrige elementer i regeringens udspil må vente, inklusive den foreslåede reduktion af balanceringsgodtgørelsen og spørgsmålet om undtagelsesregler for projekter på under seks møller.
Derimod lader det til at stå klart, at ordningen foreløbig begrænses til 2018 og 2019, og at der vil blive tale om teknologineutrale udbud.

Spørgsmålet om valg af udbudsform er vigtig, men man kunne godt ønske sig, at ministeren havde mere travlt med at opnå den brede politiske enighed, der tidligere kendetegnede dansk energipolitik.
Nerverne er efterhånden helt tyndslidte hos de tilbageværende projektudviklere, der ikke allerede er skræmt ud af markedet af regeringens erhvervsfjendtlige attitude. De har brugt både hele og halve årtier på at forberede projekter, som nu endelig har alle tilladelser på plads, inklusive en godkendt lokalplan.

Virksomhederne havde planlagt det, så der var rigelig tid til at få projekterne i jorden inden skæringsdatoen den 21. februar 2018. Nu bliver de formedelst en afgift på 900 kr. sendt i det udflytningsramte Planklagenævn, som ikke kan nå at behandle sagerne i tide.

Årtiers arbejde og millioner af kroner vil gå tabt, med mindre regeringen griber ind, som Danmarks Vindmølleforening flere gange har påpeget – senest i et fælles brev med Landbrug & Fødevarer sendt til energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt den 23. august.

Man kan håbe, at han indhenter inspiration til sit svar hos sin konservative regeringspartner, som lader til at have forståelse for det urimelige i projektudviklernes situation.
Ved sin tiltrædelse i november sidste år udtalte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K): ”Jeg skal have forkælet erhvervslivet”. I øjeblikket er der intet, der tyder på, at den bemærkning også var møntet på den danske vindmøllesektor.

14.9.17

 

Læs mere

Forslag til ny ordning for landvind uambitiøst og dyrt, notat og en række politiske henvendelser fra Danmarks Vindmølleforening

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.