Den sidste uge

Leder i Naturlig Energi, juni 2017

Den 9. april 2014 udstedte EU-kommissionen et dekret i form af nye retningslinjer for støtte til vedvarende energi. Med et pennestrøg besluttede Kommissionens magtfulde konkurrencemyndighed, at betalingssystemer for vedvarende energi, der vedtages efter januar 2017, som hovedregel skal baseres på udbud eller grønne certifikater. Støtte i form af faste priser eller faste tillæg som den danske 25-øre vil ikke længere blive accepteret af Kommissionen.

Den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet - dvs. medlemslandene - sammen vedtager nye love, blev ikke benyttet, og Kommissionens retningslinjer har ikke status af lovgivning. Ikke desto mindre er de fleste af de 28 medlemslande nu i gang med at tilpasse deres regler og omlægge støtten til vedvarende energi. Danmark lader ikke til at have travlt. Den nuværende ordning med et tillæg på 25 øre/kWh udløber til februar næste år, og vi venter stadig på, at regeringen skal fremsætte sit forslag til nye rammevilkår for landmøller.

Allerede i februar udtalte energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), at han ville fremlægge et forslag inden Folketinget går på ferie og den ambition fastholder han:

”Jeg arbejder for, at jeg kan præsentere et udspil inden sommerferien. Det er derfor stadig min intention, at der kommer en afklaring, inden vi skal forhandle et nyt energiforlig,” sagde ministeren fra Folketingets talerstol under spørgetiden den 10. maj.

Folketinget går på sommerferie den 2. juni, og det er i skrivende stund blot fem arbejdsdage ude i fremtiden. Det er vigtigt for processen, at ministeren fortsat ønsker vilkårene for landvind i Danmark afklaret inden forhandlingerne om et nyt energiforlig. Det vil med en til vished grænsende sandsynlighed betyde, at forhandlingerne om et nyt energiforlig for perioden efter 2020 udsættes. De skal ifølge regeringsgrundlaget begynde til efteråret. Selv hvis ministeren overrasker og fremlægger noget i den sidste uge af Folketingsåret, er det usandsynligt, at ”der kommer en afklaring” inden årets udgang.

Så vi skal nok et godt stykke ind i 2018, før regeringen sparker forhandlingerne om en ny energiaftale i gang?  Det ville da heller ikke være den store katastrofe for dansk energipolitik. Den nuværende aftale løber indtil 2020 og ved at vente – LIDT! – har Folketinget mulighed for at sikre, at der kommer god overensstemmelse mellem den fremtidige danske energipolitik og EU’s energipolitik efter 2020. Kommissionen fremlagde sit batteri af lovforslag til en reform af energisektoren i november 2016, og de vil være til forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet langt ind i 2018.

Men en landvindreform kan ikke vente, hvilket oppositionen tydeliggjorde i et fælles brev til Lars Chr. Lilleholt den 22. maj. Det nævner ”tre akutte pligtopgaver”, som ikke kan vente til forhandlingerne starter om en ny energiaftale: landvind, varmepumper og overskudsvarme. I brevet til ministeren, der er underskrevet af Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (R) og Pia Olsen Dyhr (SF), står der om landvind:

”Investorer har længe meldt, at de er tilbageholdende med at lave ansøgninger på nye landvindprojekter, fordi godkendelsesprocessen næsten ikke kan gennemføres inden det nuværende støttesystem udløber.”

De har ret. Det langvarige nøl har allerede ramt vindmøllebranchen hårdt. Det er længe siden, man holdt op med at igangsætte nye projekter, og mange af de igangværende projekter risikerer uforskyldt at blive fanget i det lovgivningsmæssige tomrum på den andens side af 20. februar 2018, bl.a. pga. lange sagsbehandlingstider i det nyoprettede Planklagenævn. Her tager behandlingen af en sag i gennemsnit 9 måneder. De nuværende rammevilkår for landvind ophører om præcis 9 måneder.

Der er en spinkel mulighed for, at nogle af de projekter, der er længst fremme, kan nå at blive nettilsluttet inden tidsfristen den 21. februar 2018, men det kræver at regeringen fremlægger et forslag indenfor de næste fem dage. Ellers vil alle igangværende projekter være sat i bero, når politikerne kommer tilbage fra ferie.

Sidste år blev et dansk solcelleudbud vundet med 12,89 øre/kWh i tillæg til elprisen over 20 år. Set over en 20-årig periode svarer det nogenlunde til omkostningerne ved den nuværende ordning for landvind, som får et tillæg på 25-øre til i 6-8 år. Vindkraften kan med al sandsynlighed gøre det billigere under en udbudsordning, hvis man ellers får skabt reel konkurrence og budrunderne ikke er for små.

Et udbud over et tillæg til elprisen lærer os intet om, hvad det koster at producere el med solceller eller vindkraft. Det siger noget om investorens forventninger til de fremtidige elpriser og deres risikovillighed. Blandt andet derfor har Danmarks Vindmølleforening opfordret regering og Folketing til, at den nye udbudsordning for landvind designes, så der bydes på en fast pris - som for havmøllerne - i stedet for på et fast tillæg. Det vil give langt bedre gennemsigtighed og være langt billigere for samfundet. Vindkraften har brug for, at der senest fra 2018 foretages udbud på energi fra landmøller, så det kan bevises, at landmøller producerer den billigste energi i Danmark.

Mens vi i Danmark stadig venter på et udspil, er resultaterne begyndt at løbe ind fra de nye udbudsrunder for vedvarende energi, der allerede er vedtaget og gennemført i de europæiske lande, som for længst har foretaget de nødvendige lovgivningsmæssige justeringer.

For få uger siden tildelte Tyskland 807 MW i sin første auktion over landvind til 70 projekter, hvoraf langt hovedparten (93 procent) udgøres af såkaldte ”Bürgerenergiegesellschaften” – eller borgerprojekter – som skal have en ejerkreds på mindst 10 juridiske personer og en majoritet af lokale blandt ejerskabet. Danmarks Vindmølleforening har foreslået en lignende ordning i Danmark for projekter på 6 møller eller derunder, og det er glædeligt, at Tyskland viser, at det kan lade sig gøre at fastholde et bredt ejerskab under en udbudsordning, hvis den designes rigtigt. Den tyske auktion var baseret på en fast pris – ikke et tillæg – og den gennemsnitlige pris af de vindende bud var 43 øre/kWh (€ct5,71/kWh). Et par dage tidligere have landvind vundet 2.979 MW i en spansk udbudsrunde til priser på 32 øre/kWh (€ct4,3/kWh).

Spanien og Tyskland har allerede afholdt auktioner. Herhjemme venter vi stadig på, at regeringen skal fremlægge sit bud på en fremtidig dansk ordning.

God sommerferie, hr. minister. Den er dig forhåbentlig vel undt.

30.5.17

 

Læs også

Fastpriskontrakter er den hurtigste vej til at udfase støtte

Anbefalinger til en tilskudsreform for landvind. Henvendelse fra Folketinget fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Politikere, Energistyrelsen tænder advarselslampe, pressemeddelelse om Basisfremskrivning 2017, 13.3.17

Landvind #21Feb2018. Leder i Naturlig Energi, marts 2017

Følg på Twitter

#21Feb2018

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft