Drøm, virkelighed og mareridt

Leder i Naturlig Energi, februar 2017

Ligesom i 2014 og i 2015 blev der sat global varmerekord sidste år. Verden er nu 1,3 grader varmere end før industrialiseringen, så der er mere end nogensinde brug for teknologier, der kan opstilles hurtigt og levere energi til konkurrencedygtige priser.

Og er der noget, der står klart efter 2016, så er det at vindkraften – både til havs og på land – nu definitivt har udkonkurreret fossile brændsler på prisen. De seneste bud på kystnære møller og havmølleparken Kriegers Flak er 20-30 procent dyrere end el produceret på nye landmøller under den eksisterende ordning med et pristillæg på 25 øre i de første 6-7 år af møllens levetid. Begge vindmølleteknologier er imidlertid nu definitivt billigere end at bygge nye kræftværker baseret på fossile brændsler som kul eller gas.

Vi har nu nået det skelsættende punkt, hvor det miljørigtige valg er billigere end det forurenende. Og det er vel at mærke uden at tage højde for de fossile kraft- og varmeværkers miljøomkostninger. Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) er EU's subsidier til fossilt brændsel på svimlende 2.230 milliarder kr. (€300 milliarder) når miljøomkostningerne medregnes.

I energisektoren er økologi nu billigere end de produkter, der mishandler kloden og dens beboere. Det var vel det vendepunkt, mange mølleejere gik og drømte om, da de engang i forrige årtusinde tog chancen og investerede i en vindmølle. Nu er drømmen så gået i opfyldelse, men det er som om, det ikke føles helt så fantastisk, som vi forestillede os. Vi havde vel en forventning om, at der ville være et fair marked at konkurrere på, hvis vi nogensinde nåede dertil, at vindkraften var billigere and alt andet. Det er der ikke – hverken herhjemme, i landende omkring os eller i EU.

De Europæiske virksomheder, der lever af at afbrænde kul, olie og gas til el, får lov til at omdanne fossilt brændsel i en proces, der uopretteligt ændrer klodens klima, og hvor under halvdelen af energien bliver til brugbar energi for forbrugeren. Hovedparten af energien smides væk. Samtidig udskriver de en årlig regning til de europæiske skatteyderne på et par billioner kroner om året i form af øget forurening, højere sundhedsudgifter og uoprettelige klimaændringer.

Dertil kommer, at EU-landene udbetaler 125 milliarder kroner om året i direkte subsidier til elproduktion og opvarmning med fossile brændsler. For slet ikke at tale om atomkraften. Så sent som i januar accepterede ledelsen i det statslige energiselskab EDF at modtage 3,6 milliarder kroner for at lukke Frankrigs ældste atomkraftværk Fessenheim samt yderligere betalinger frem til 2041. Aftalen er betinget af, at myndighederne godkender et nyt atomkraftværk, Flammanville. Kunne man forestille sig en dansk regering give danske vindmølleejere samme tilbud? Og kunne man forestille sig at EU's konkurrencemyndigheder ville acceptere det? Næppe. Den vedvarende energi skal ud og konkurrere. Det vil vi også hjertens gerne, men det skal være på lige vilkår.

I 2014 godkendte EU's konkurrencemyndighed, at Storbritannien kan betale 340 milliarder kroner (£40 milliarder) i statsstøtte til Hinkley Point C atomkraftværket. Beløbet svarer til over 15 % af Danmarks samlede årlige produktion af varer og tjenesteydelser (BNP). Der er mange subsidie-elementer i den britiske ordning. Den EU-godkendte fastprisaftale alene udgør statsstøtte for 260 milliarder kroner (£30 milliarder). Den pristalsregulerede afregningspris for el fra Hinkley Point vil – afhængig af inflationen over de næste 40 år - være ca. 240 øre/kWh i 2057. Kommissionen begrundede godkendelsen med, at støtten ikke vil være konkurrenceforvridende.

Et halvt år inden (9. april 2014) havde den samme EU-Kommission forbudt alle fastprisordninger, og investeringsstøtte for vedvarende energi i Europa, fordi de var konkurrenceforvridende. Det er i øvrigt den samme EU-kommission, som Energistyrelsen siger ikke vil acceptere udbetaling af en balanceringsgodtgørelse på 1,3 øre for møller, der er ældre end 20 år. Begrundelsen er angiveligt, at EU ikke godkender statsstøtte for længere end 20 år. Det er beviseligt forkert.

Vi havde en forventning om, at hvis vindkraften nogensinde blev den mest konkurrencedygtige teknologi, ville man tage subsidierne fra os, lade forurenerne betale og give konkurrencen fri. Hvor var det naivt…
Man gør det modsatte: subsidierer forurening og lader de fossile brændsler og atomkraften fortsætte turen i statsstøtte-karussellen. Den vedvarende energi tvinges til at konkurrere mod statsstøttede forurenende kraftværker, og samtidig straffes vindmøllerne med en omvendt miljøbonus, fordi vindkraften afregnes til 10-15% lavere priser end gennemsnittet på Nordpool. Herhjemme giver man kraftværkerne støtte til at omlægge til biomasse, og forhandler med Maersk, Shell og Chevron om statsstøtte til at levetidsforlænge Tyra-feltet.

Det er en myte, at der findes et velfungerende, frit marked for energi i Europa uden konkurrenceforvridning. Vi kan ikke blive ved med at lade som om, der er fair konkurrence og stille håbe på, at det europæiske emissionshandelssystem vil komme til at virke efter hensigten. Forureneren betaler ikke i EU’s energisektor, og det skal de ifølge EU-traktaten. Det må laves om, blandt andet i forbindelse med de nuværende forhandlinger om EU's vinterpakke. Danmark har mere end nogensinde en interesse i at gå forrest. Vi er førende på nutidens og fremtidens mest konkurrencedygtige teknologier – vindmøller til havs og på land.

1.2.17

 

Deltag i Danmarks Vindmølleforenings årsmøde 25. marts 2017 i Vingsted
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft