Høringssvar til Energinet.dks forslag til metode for flexafregning af årsbaseret nettoafregning

Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energinet.dks forslag til ændringer i flexafregningen for årsbaseret nettoafregning.

I forhold til eksisterende og allerede etablerede husstandsvindmøller og igangværende udbud af husstandsvindmøller er det foreningens opfattelse, at de vilkår som var gældende på etableringstidspunktet og ved budafgivelsen i en eventuel udbudsproces, bør fastholdes.

En ændring af vilkårene for f.eks. husstandsvindmøller, som er etableret efter udbud, vil medføre, at buddene vil være afgivet efter rammevilkår, som ikke længere vil være gældende. Energinet.dks forslag er derfor reelt en ændring af rammevilkår med tilbagevirkende kraft. Dette anser foreningen ikke for at være et rimeligt vilkår.

Det bør derfor være en forudsætning for anvendelsen af de ændrede vilkår, at ikrafttrædelse annonceres i tilstrækkelig tid inden en ny udbudsrunde for husstandsvindmøller.

15.5.17

 

Læs også

Energinet.dks forslag til ændringer i flexafregning

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.