Virksomheder klar til at bruge billig vind-el, hvis de må

Af Torgny Møller

Udsigten til besparelser i million-klassen får større og mindre virksomheder til at genopdage den ejerform, som indledte den moderne vindmølle-æra i 1970’erne. Det handler om møller i ”egen installation”, hvor ejeren bruger strøm direkte fra møllen og kun sælger overskudsproduktionen.

Princippet er ganske vist stadig velkendt fra husstandsmøller, dvs. møller på højst 25 kW. Forskellen er, at der her er tale om  hundrede gange større ”husstandsmøller”, nemlig anlæg på både 2 og 3 MW - og ofte eksisterende vindmøller i drift. Netop det forhold har foreløbig bremset projekter på nær enkelte.

For fjernvarmeværker, bl. a. i Assens, Hvide Sande, Hirtshals og på Mors, er interessen skabt af rekordlave priser på vindproduceret el i forhold til el-markedsprisen. Hertil kommer det varslede bortfald af værkernes grundbeløb, som vil gøre fjernevarme væsentligt dyrere for forbrugerne.

Også store virksomheder uden for fjernevarmesektoren som Arla, Danish Crown og Herning Varmeforzinkning har vist interesse for metoden. Så store spillere vil sammen med fjernvarmeværkerne kunne bidrage markant til samfunds-husholdningen ved at bruge vindproduceret el, som i dag bliver eksporteret billigt til vore nabolande og købes dyrt tilbage.

Lave elpriser som en god forretning

Fjernevarmeværkernes problemer illustreres bl.a. i Hvide Sande, hvor tre 3 MW-vindmøller siden 2011 har været en et lokalt samlingspunkt og en turistattraktion. De blev rejst af en erhvervsdrivende fond, stiftet til lejligheden, og 400 lokale andelshavere med det formål at sikre finansiering af  havnens udvidelse og tiltag i øvrigt, som kunne fremme den lokale udvikling.

Forventningen var en forrentning af de knap 91 mill. kr., som møllerne kostede, på 9-11% om året. Men så faldt afregningspriserne for vindproduceret el fra godt 35 øre/kWh til 12-14 øre/kWh. Og dermed var mølleejerne i samme situation som mange andre, der knap kunne se almindelig drift og vedligeholdelse af møllerne dækket af strømsalget.

Men hvor møllelauget havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen, ser regnestykket mere fornuftigt ud for et fjernvarmeværk, forklarer Danmarks Vindmølleforenings økonomirådgiver, Jørn Larsen: Ganske vist er fjernvarmeværker som andre erhvervsvirksomheder fritaget for energiafgifter, men PSO-afgiften bliver først på længere sigt aftrappet. Den er pr. 1. januar ifølge Energinet.dk fortsat 17,3 øre/kWh. Den og et tilsvarende beløb kan spares, hvis en virksomhed med egen mølle kan producere strøm til forbrug for typisk halvdelen af de ca. 35 øre/kWh, som det koster den at købe strømmen. For fjernvarmebrugerne i Hvide Sande ville den vindproducerede el ifølge beregninger fra Rambøll betyde en årlig besparelse på 2.000 kr. pr. husstand. (Se Naturlig Energi november 2016)

I august besluttede en ekstraordinær generalforsamling i Hvide Sande Fjernvarme med stemmerne 360 mod 136 derfor at købe to af møllerne for halv pris, 29,5 mill kr.
Men møllerne står ikke på fjernvarmeværkets grund, så man har søgt Energinet.dk og Energistyrelsen om tilladelse til, at Hvide Sande Fjernvarme forbinder møllerne og værket med det nødvendige kabel. Svaret venter man stadig på.

Bureaukrati som våben mod dansk brug af billig el

Chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, John Tang, bekræfter interessen blandt en række fjernevarmeværker men tilføjer, at der foreløbig er lagt så mange hindringer i vejen, at ingen projekter er realiseret endnu. Han undrer sig over de bureaukratiske hurdler herhjemme, når det f. eks. i Tyskland er et vigtigt princip, at virksomheder kan benytte muligheden.
Hindringerne overfor at lade et fjernvarmeværk overtage en mølle i drift har været afslag fra Energinet.dk og Energistyrelsen med henvisning til lovgivning og bekendtgørelser. Eksempelvis siger den såkaldte netto-afregnings-bekendtgørelse, som metoden er omfattet af, at møllens ejer ved dens tilslutning skal søge om selv at måtte bruge strømmen fra vindmøllen. Dermed udelukkes muligheden for et fjernvarmeværk for at købe en mølle i drift. Et andet krav er, at møllen ved et sådant ejerskifte skal opfylde skærpede tekniske krav til nye møller, som en ældre mølle ikke kan honorere.

Endelig lægger tarif-reglerne hindringer i vejen.
Ifølge John Tang er ”et lille håb” EU’s nyligt offentliggjorte vinterpakke om energiunionen. Ellers ser han kun muligheden for at koble en mølle fra nettet og lade den producere i såkaldt ø-drift, når et fjernvarmeværk overtager den.

 ”Det fremmer ikke integration af energisystemerne eller de energipolitiske målsætninger, at der stilles så mange barrierer op og man tvinges til ø-drift”, mener John Tang.

Virksomhed klar til ø-drift

Ø-drift er også, hvad Herning Varmeforzinkning er klar til, hvis politiske indgreb skulle gøre det nødvendigt. Foreløbig har virksomheden i Vildbjerg investeret i en 2 MW Vestas-mølle på fabrikkens egen grund. Den står 120 meter fra fabrikken men altså i ”egen installation”.
Herning Varmeforzinkning arbejder med varmeforzinkning for bl. a. vindmølleindustrien og opvarmer en million liter zink og syre i et kar. Da arbejdstemperaturen på 25 grader godt må svinge nogle grader til hver side, kan man “lagre" elektriciteten fra vindmøllen i blæsende perioder. Teknisk direktør Bjarne Jørgensen vurderer det realistisk på den måde at kunne lagre strøm i en uge.

Vindmøllen er i januar sat i drift og skal i første omgang dække virksomhedens elforbrug på 4,5 mill. kWh om året. Besparelsen ville med en elpris på 90-95 øre/kWh være et næsten lige så stort kronebeløb, men bliver ifølge Bjarne Jørgensen lidt mindre i takt med den politisk vedtagne aftrapning af PSO-afgiften de kommende år. Man regner med en tilbagebetalingstid på møllen på syv-ti år.

Med en forventet produktion fra vindmøllen på 5,5-6,0 mill. kWh vil der i perioder være et overskud af strøm, som kan leveres til nettet, men som måske også kan bruges af virksomheden selv. Det arbejder man på at finde ud af for øjeblikket, fortæller Bjarne Jørgensen. Konkret er en idé f. eks. at installere en 300 kW elpatron, som i trin kan kobles ind foran virksomhedens gasfyr og bidrage til eller overtage varmeforsyningen.
Bjarne Jørgensen oplyser, at virksomhedens vindmølle er koblet til el-nettet, men at den er forberedt til at kunne skifte til ø-drift, dvs. intern drift af møllen uden forbindelse med det offentlige net, hvis det bliver nødvendigt. Det kan give nogle udfordringer omkring el-frekvensen, men varmemæssigt er der ingen problemer i det.

8.2.17

 

 

Hvide Sande Fjernvarme og andre virksomheder vil gerne bruge billig vindmøllestrøm fra møller i ”egen installation”.

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.