Glædelig jul.
Den aktuelle politiske uklarhed

Leder i Naturlig Energi, december 2016

"Det er spændende tider, vi lever i,” har vindmølleejere gennem årene jævnligt kunnet konstatere, når vilkårene for at følge politikernes opfordring til at bruge vedvarende energi er blevet forringet – for mølleejere de seneste år ned til eksistensminimum.
Den aktuelle politiske usikkerhed på tre centrale områder bekræfter det nok en gang.

Energistyrelsen har bebudet fra nytår at ville reducere refusionen af balanceydelsen til vindmøller fra 2,3 til 1,8 øre/kWh.
Det er den udgift, som det i tre år reelt har kostet mølleejerne af afbalancere den fluktuerende vindmøllestrøm med elbehovet.
Og den skal betales af mølleejerne.
Men for møller på over 20 år er det besluttet at fjerne refusionen helt.

Det føjer spot til skade i en situation, hvor afregningen i forvejen knap dækker drift og vedligeholdelse. Og hvor mange mølleejere, som Berlingske har bemærket, kun er ”en reparation fra dødsstødet”.
Det er mølleejernes eget problem, mener nogle politikere.

Men i anden omgang kan det blive samfundets:
Mere end en tredjedel af den installerede danske vindkraftkapacitet vil om tre-fire år være 20 år eller mere. Lykkeligvis har nogle møller vist sig at holde længere end de oprindeligt forventede 20 år, så de kan producere samfundets absolut billigste elektricitet derefter. Men naturligvis ikke, hvis elafregningen er så lav, at havariet af et gear eller et hovedleje får ejeren til at standse møllen.

For alternativet er langt dyrere ny kapacitet. Der er nødt til at være balance mellem ny og eksisterende kapacitet, og det er samfundsmæssigt som Ebberød Bank, hvis Danmark – uden at EU-reglerne kræver det – vil slå endnu en søm i ligkisten ved at begrænse balancerings-refusionen til 20 år, og dermed den økonomiske levetid for Danmarks suverænt billigste energiressource.

Som længe bebudet besluttede et bredt flertal i Folketinget i novembers sidste dage at flytte finansieringen af PSOomkostningerne fra elregningen til finansloven.

Det behøver ikke at få store konsekvenser for vindkraften, hvis man fortsat kan stole på en energipolitisk aftale. Og det bør man kunne forvente.

PSO-aftalen forpligter partierne til at stemme for de lovforslag og bevillingsrammer, der skal udmønte aftalen. Den præciserer også, at forliget bag 2012-Energiaftalen opretholdes, såfremt nogen på det seneste skulle være kommet i tvivl. Det betyder bl.a., at man inden udgangen af 2018 skal træffe beslutning om, hvad der skal ske efter 2020. Det nye regeringsgrundlag satte tempoet yderligere op.
Trekløverregeringen regner med at fremlægge en ny energiaftale i november 2017.

Det skrives ikke direkte i PSO-aftalen, men der lader til at være politisk enighed om, at VE-støtten i fremtiden bør fordeles over en længere periode end den nuværende ordning for at reducere de årlige omkostninger.

Der tales også om at ”ensarte støtten på tværs af teknologier, uden at det er klart, om det betyder teknologineutrale udbud – dvs. at havvind skal konkurrere med landmøller i fremtidige udbud.

Energistyrelsen meddelte i november, at sidste dato for at nettilslutte en ny vindmølle, hvis den skal have 25-øren, er den 20. februar 2018.
Dagen efter udløber EU-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Det har hele tiden været klart, at Danmark ikke må udbetale 25-øren til projekter, der nettilsluttes efter den 20. februar 2018, fordi man risikerer et sagsanlæg for udbetaling af ulovlig statsstøtte. Projekter, der lander på den forkerte side af skæringsdatoen, vil derfor komme til at befinde sig i et lovgivningsmæssigt ingenmandsland, med mindre et nyt lovforslag med nye rammevilkår for afregningen når at blive vedtaget (og EU-godkendt), inden den nuværende lov udløber.

Hvad der er helt sikkert er, at der vil komme en ny ordning til afløsning af 25-øren for nye projekter. Vi ved endnu ikke hvornår. Den vil i udgangspunktet blive baseret på udbud, og således udelukke en videreførsel af pristillægget på 25 øre. Der vil også højst sandsynlig være et element af adgang til den danske ordning for VE-producenter i andre EU-lande.

Spørgsmålet er, om man politisk vil gøre brug af undtagelsesmulighederne i EU’s statsstøtteregler for projekter under ca. 18 MW (f.eks. et pristillæg med prisloft), og om man vil søge EU om godkendelse af en evt. overgangsordning – f. eks. at man ændrer kravet om nettilslutning inden 21. februar 2018 til et alternativt kriterium. Det kunne være at alle godkendelser foreligger, så man undgår at projekter, der har alle godkendelser med, f.eks. sendes i Naturklagenævnet og aflyses.

Det er nogle af disse ting, Danmarks Vindmølleforening vil forsøge at afklare i den kommende tid.

13.12.16

 

Deltag i Danmarks Vindmølleforenings årsmøde 25. marts 2017 i Vingsted
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft