Troværdighed. Aftaler skal holdes.

Leder i Naturlig Energi, juli 2016

Politikerne skal stå på mål for de beslutninger, de selv har taget. Man skal kunne stole på lovgivning og brede politiske aftaler. Det er selve grundlaget og forudsætningen for folkestyre og demokrati.
Men hvorfor dog bruge denne plads til at understrege noget alle ved?

Den 22.marts 2012 besluttede regering og Folketing en aftale om dansk energipolitik for perioden 2012-2020.  Aftalen indledes sådan: ”Parterne er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Med denne aftale fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden 2012 – 2020.”

Troværdige, stabile og langsigtede rammer …
Hvor er regeringen på vej hen lige nu? I al fald på konsekvent flugt fra en lang række af de energipolitiske beslutninger, man selv har været med til at vedtage.
Det mest groteske eksempel er det farceagtige forløb omkring energiforligets aftale om kystnære møller.
Udgangspunktet for energiaftalen i 2012 var bl.a., at man satte sig som mål, at vi i 2020 skal have 50 procent af Danmarks elforbrug dækket med vindenergi.

Hvordan sikrer man sig så det? Hvad skal der til af ny vindkraft for at nå målet?

Allerede dengang var det tydeligt, at vindmøller placeret på land kunne producere el meget billigere end vindmøller på havet. Altså startede man med at vurdere, hvor mange MW, man mente at kunne bede kommunerne finde plads til i perioden frem mod 2020. Vel vidende at den nye generation af op til 150 m høje møller kun i langt de færreste tilfælde kan placeres ved udskiftning af eksisterende møller. Kommunerne skal altså finde nye placeringsmuligheder. Der skal mere plads til.

Beslutningen blev 1800 MW ny vindkraft på land inden 2020. Resten skulle så placeres på havet. Man vurderede, at 1500 MW på havet var det nødvendige for at nå målet om 50 procent af elforbruget i 2020. Beslutningen blev at ”Frem mod 2020 øges udbygningen på havet med 1000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller”. De 1000 MW i store havmølleparker blev fordelt med 600 MW på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev. Når det blev besluttet, at en del af havmøllerne skulle placeres på kystnære placeringer, var baggrunden forventning om, at der her kunne produceres billigere end med havmøller langt fra land.

Energistyrelsen gik straks i gang med at finde egnede placeringer. Allerede i energiaftalen blev det besluttet: ”Der gennemføres en screening af arealer i første halvdel af 2012 med henblik på at etablere 500 MW kystnære havmøller frem til 2020.”

Der blev fundet en række teknisk egnede placeringer. Efter møder med de involverede kommuner gik man videre med forberedelsen af VVM og udbud for de placeringer, hvor kommunerne havde erklæret sig positivt interesserede. Undervejs skar man ved et bredt forlig i forbindelse med vækstaftalen i 2014 100 MW væk, således at der blev arbejdet videre med 400 MW, hvoraf 50 MW hele tiden har været udpeget som tænkt anvendt til særlige forsøg. Vi er altså nede på 350 MW, hvor der til gengæld fra både staten og private firmaer nu er brugt mange millioner kr. på VVM og en række andre forberedelser. Herunder investorers omkostninger til klargøring af bud, der skal være afleveret inden 1. september.

På dette sene tidspunkt melder energi-, forsynings- og klimaministeren nu ud, at regeringen foreslår de kystnære havmøller helt droppet. Begrundelsen er at spare her og nu.

Hvis ellers regeringen stadig mener den grønne omstilling skal fastholdes, bliver det en for skatteyderne og elforbrugerne meget dyr besparelse.

Økonomer understreger, senest Klimarådet (se artikel fra Naturlig Energi her), at den billigste omstilling opnås med langtidsplanlægning og en fastholdt kontinuerlig udbygning. For alle er det vel også en kendt erfaring, at der en gang i mellem skal investeres for at noget kan blive billigere i fremtiden.

Hertil kommer, at de mange ressourcer brugt af Energistyrelsen og private på forberedelsen er spildt. Og at fremtidige investorer  vil holde sig væk – de første har allerede trukket sig - med deraf følgende mindre konkurrence ved fremtidige udbud. Eller vil forlange et risikotillæg for at give sig i lag med den danske regering.

Saglige begrundelser er fuldstændigt fraværende.

I skrivende stund ser det ikke ud til, at regeringen kan samle et flertal I folketinget for forslaget – og dermed for at sprænge energiaftalen.

Uanset hvad man måtte mene om kystnære møller – og meninger er der som bekendt mange af – skal man ubetinget kunne stole på brede politiske aftaler.
170 af Folketingets 179 medlemmer stod bag beslutningen.

6.7.16

 

Læs mere

Klimarådet: Skæve afgifter koster dyrt og truer den grønne omstilling, artikel i Naturlig Energi, juli 2016

Vindmølleforeningens høringssvar vedrørende ændring af VE-loven

”Energidebatten har forkert fokus”, pressemeddelelse fra Danmarks Vindmølleforening, 16. maj 2016

"Energiaftalen skal fastholdes", pressemeddelelse fra Danmarks Vindmølleforening, 25. maj 2016


 

Læs mere om energi, miljø og klima her.

Læs mere om indpasning af vindmøllestrøm i elsystemet her.

Læs mere om vindkraftens værdi her.

 

Vindtræf 2016

http://www.dkvind.dk/html/arrangementer/vindtraef.html

Se program for dagen

Temadag om vindkraftens værdi

Se programmet for Danmarks Vindmølleforenings temadag om vindkraftens værdi 13. oktober 2016

Hent program for dagen

 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft