Sort eller grøn realisme
Kan det betale sig at redde klimaet?

Leder i Naturlig Energi, maj 2016

Forud for vindmølleforeningens årsmøde den 2. april havde vi på denne plads en leder med overskriften Et vigtigt årsmøde. Budskabet var: ”Der er mere end nogensinde brug for at vise, at mølleejerne står sammen. Der skal sendes et klart budskab til regering og folketing. Lad os få det største årsmøde nogensinde.”

Det fik vi. 360 deltagere og en livlig debat, der sluttede med en enstemmig godkendelse af beretningen og opbakning til foreningens politik. Men frustrationen hos foreningens medlemmer over de manglende beslutninger på Christiansborg var stærk. Vindkraftens minister holdt årsmødetalen. Han fik klar besked med hjem.

Få dage efter årsmødet fik vi brev fra ministeren med svar på vores brev til ham og energiudvalget den 15. marts med foreningens krav om regeringsinitiativer mht. den lave afregning og den manglende indpasning af vindmøllestrømmen. Svaret kan også ses som en kommentar til vores pressemeddelelse den 31. marts: ”Nu må regering og Folketing tage initiativer” og til de spørgsmål og opfordringer ministeren fik med hjem fra årsmødet.

Lars Chr. Lilleholt skriver bl.a.: ”Jeg har stor forståelse for denne bekymring og for de virksomheder og borgere, der føler sig økonomisk presset af den lave elpris. Jeg må dog tilføje, at det er et vilkår, når der afsættes el på markedsvilkår, at prisen går op og ned i takt med udbud og efterspørgsel. Det gælder ikke bare el, men også for andre varer og det giver for mig god mening, at markedskræfterne er styrende - også på dette område.” 

Og videre: ”Jeg har netop offentliggjort regeringens Energikommission, der skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030. Det er min forventning, at Energikommissionen vil komme med anbefalinger til, hvordan Danmark bl.a. i samspil med andre lande kan sikre den grønne omstilling på en måde, som er til at betale for virksomheder og forbrugere.”

Lars Chr. Lilleholt tager i årsmødetalen og i det skriftlige svar udgangspunkt i troen på markedets evne til at styre og i det særlige slogan, han har opfundet: ”grøn realisme”.

Grøn og realisme er positive ord. Men hvis ”grøn realisme” betyder, at kun investeringer, der kan betale sig på helt kort sigt er acceptable, kan man glemme alt om den grønne omstilling. Miljøinvesteringer kræver en længere tilbagebetalingstid, men kan så til gengæld være en rigtig god forretning både samfundsmæssigt og for den enkelte borger.
Den lomborgske cost-benefit betragtning - en tilbagebetalingstid ikke længere end en valgperiode – skubber alle mere krævende omstillinger til ikke bare den næste regering, men til den næste generation. Børn og børnebørn kommer til at betale regningen.

Ingen kan være uenige i, at vi ikke skal betale mere end nødvendigt for at nå den omstilling og de mål, vil ønsker. Men hvad er der galt med langsigtede investeringer?

Kan det ikke betale sig at redde klimaet?
Det er da et friskt spørgsmål.

Årsmødet 2016 gav en markant opbakning til en stærk fortsættelse af Danmarks Vindmølleforenings arbejde for bedre vilkår for ejerskab og drift af vindmøller. Vi vil - nu sammen med store dele af energibranchen i øvrigt - fortsætte med at lægge pres på regeringen for beslutninger om markedsrammer, der fremmer den grønne omstilling i stedet for at blokere.

Markedet virker! Men med markedsrammer fra den gamle verden er markedet ikke i stand til at fremkalde den billigste grønne omstilling. Der er mindre afgift på olie end på el.

Det enkle og aktuelle eksempel: Alle ved, at det i dag er økonomisk attraktivt for private at investere i anlæg til træpiller. Også kraftvarmeværkerne er i gang med at stille om til biomasse.

Det fremtidssikrede valg ville være varmepumper og elpatroner. Men så længe el er belagt med en tårnhøj afgift og biomasse er afgiftsfri, er det kortsigtede regnestykke enkelt.

Regering og folketing ved, at biomasse er en begrænset ressource og vind er vedvarende energi. Politikerne ved, at der sker store fejlinvesteringer. De kender problemerne rigtigt godt. De ved også, hvilke politiske beslutninger, der er brug for.

Tag fat i dit folketingsmedlem.
Forlang beslutninger nu. 

Nu må regering og Folketing tage beslutninger, pressemeddelelse, marts 2016

Henvendelse til energi-, forsynings- og klimaministeren og Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg med eksempler på, at den lave afregning medfører meget store problemer for den fortsatte drift af vindmøller, marts 2016

Svar her på fra Lars Chr. Lilleholt, april 2016

28.4.16

 

Læs mere

Nu må regering og Folketing tage beslutninger, pressemeddelelse, marts 2016

Henvendelse til energi-, forsynings- og klimaministeren og Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg med eksempler på, at den lave afregning medfører meget store problemer for den fortsatte drift af vindmøller, marts 2016

Svar her på fra Lars Chr. Lilleholt, april 2016


 

Læs mere om energi, miljø og klima her.

Læs mere om indpasning af vindmøllestrøm i elsystemet her.

Læs mere om vindkraftens værdi her.

 

Vindtræf 2016

http://www.dkvind.dk/html/arrangementer/vindtraef.html

Se program for dagen

Temadag om vindkraftens værdi

Se programmet for Danmarks Vindmølleforenings temadag om vindkraftens værdi 13. oktober 2016

Hent program for dagen

 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft