Fred i vor tid
Den omvendte energikrise

Leder i Naturlig Energi, april 2016

I 1970'erne ramte energikrisen verden i flere bølger, da olien blev brugt som våben, og prisen mangedobledes. I de seneste år er olieprisen faldet dramatisk sammen med andre energipriser, herunder ikke mindst elprisen. Det har udløst, hvad man kunne kalde den omvendte energikrise.

Den handler om noget, der er mere alvorligt end bilfri søndage, nemlig fremtiden i verden, som vi kender den.

Senest illustreret af det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration, som i marts offentliggjorde målinger, der viser, at CO2-koncentrationen i atmosfæren i 2015 steg hurtigere, end man har oplevet i de 56 år, man har målt den. Klimaforskere kaldte det ”en klimamæssig nødsituation” og påpegede, at verdens regeringer er nødt til at gøre mere, end de lovede ved COP21 i Paris.

Apropos COP21 skal verdens 196 lande den 22. april mødes i New York for at underskrive Paris-aftalen. Derefter skal mindst 55 lande ratificere den, så den træder i kraft.

Det er langt fra sikkert, at det sker uden problemer. EU’s fælles mål er ikke nogen given sag på grund af den åbenlyse modvilje mod klimatiltag fra især østeuropæiske kul-lande med Polen i spidsen.

De seneste forlydender vil vide, at EU-landene måske kan få svært ved at enes om en ratificering af Paris-aftalen. Som altså ifølge den mere og mere enslydende sagkundskab i sig selv ikke er tilstrækkelig.

Den danske regerings holdning er velkendt og i den seneste tid bekræftet af en række forbløffende enige bulletiner fra de embedsmænd, der - øjensynlig i ordets bogstavelige forstand - betjener regeringen.
De kan bekræfte, at det såmænd går godt, både når det gælder opfyldelsen af de kort- og langsigtede klimamål herhjemme.

Så kan man uden problemer se bort fra, at regeringens eget Klimaråd har konstateret en samfundsøkonomisk gevinst på 1,1 mia. kr. om året ved at reducere det hjemlige CO2-udslip med 40%. Eller OECD og Det Internationale Energiagentur, der har påpeget, at for hver krone, som investeres i grøn energi nu, sparer vi 4,30 kr. i 2020. Det er det beløb, der ellers skal bruges til at dække øgede klimaomkostninger til den tid.

Man behøver ikke at være nationaløkonom for at se, at den aktuelle langsomme udvikling i vore stadigt kriseprægede samfund har sin altoverskyggende del af æren for, at klimamålene pludselig er opfyldt eller indenfor bekvem rækkevidde.

Men man skal nok være politiker for at se bort fra, hvordan det klimamæssige billede i fremtiden kan tegne sig, hvis samme politikerne får magt, som de har agt med hensyn til at sætte gang i den meget omtalte samfundsmæssige og industrielle vækst.

I så fald kan vi stå i en energikrise, som kan være uoverskuelig. Men som kunne være afværget.

Det paradoksale er ikke længere, at alle, både videnskaben og politikerne, er enige om problemets årsag og omfang.
Det mærkværdige er, at der øjensynlig også er bred enighed om, hvilke løsninger, der må bruges, ligeledes mellem eksperter og politikere - med undtagelse af nogle få politikere, der i dag er mere Bjørn Lomborg’ske end Lomborg selv. De mener, at man ingenting skal gøre, men lade klimaet passe sig selv, dvs. som CO2-udlederne har lyst.

Hvis man ikke deler den religiøse tro på, at ”markedet” løser alle problemer, står en indlysende mulighed stadig klar herhjemme: Nemlig at korrigere rammerne for det samme marked og ændre de skævvredne energiafgifter. De favoriserer brændselsformer, der belaster klimaet, og brandskatter samtidig den forureningsfri energi. Det indebærer højere afgifter på fossile brændsler, men politikerne kan benytte sig af, at netop priserne på olie og andre fossile energikilder sammen med verdensmarkedet er faldet i pris. Efter alle solemærker at dømme vil de næppe foreløbig blive tredoblet til det tidligere niveau, så virkningen for forbrugerne vil være beskeden.

For det danske samfund ville det oven i købet give kontant udbytte af den billige og rene elektricitet fra de danske vindmøller, hvis den blev brugt til opvarmningsformål via varmepumper.

I dag skaber en betydelig del af strømmen mest fornøjelse i Norge, hvor vandkraftværkerne kan standse turbinerne, beholde vandet i reservoirerne, købe den danske el billigt og sende den tilbage, når vinden lægger sig, og elprisen stiger.

6.4.16

 

Læs mere

Læs mere om energi, miljø og klima her.

Læs mere om indpasning af vindmøllestrøm i elsystemet her.

Læs mere om vindkraftens værdi her.

 

Vindtræf 2016

http://www.dkvind.dk/html/arrangementer/vindtraef.html

Se program for dagen

Temadag om vindkraftens værdi

Se programmet for Danmarks Vindmølleforenings temadag om vindkraftens værdi 13. oktober 2016

Hent program for dagen

 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft