Hvor skal møllerne stå?
150 meter?

Leder i Naturlig Energi, februar 2016

Dagbladet Jyllands-Posten har gennem mere end 30 år kæmpet mod vindenergi. Flere gange om året bruges lederpladsen til et fra faktuelle forhold frigjort hæmningsløst angreb på vindkraft. En indsats helt i særklasse i den danske energi- og miljødebat. Avisens skiftende energimedarbejdere skriver tit sagligt velfunderede artikler, men når overskrifter vælges, præsteres oftest en negativ drejning, der er i tråd med avisens meninger. Således den 4. januar overskriften: ”Kæmpemøller står på spring i danskernes baghaver”.
Man ser det for sig: De store møller læner sig allerede ind over græsplænen. Red hvad reddes kan. Få børn og husdyr inden døre.

I artiklen er der ikke belæg for skrækscenariet. Her redegøres sagligt for de valgmuligheder, vi skal tage stilling til, når den teknologiske udvikling nu faktisk giver mulighed for endnu billigere strøm ved at producere med møller, der er større end de hidtil anvendte.

Grænsen på 150 m blev anbefalet af et bredt sammensat planlægningsudvalg under Naturstyrelsen for snart mange år siden. Også Danmarks Vindmølleforening deltog og bakkede op. Efterfølgende blev den politisk konfirmeret som den maksimale højde ved kommunernes vindmølleplanlægning. Ved højere møller på land skal staten deltage i planlægningen.
Ved energiaftalen i 2012 besluttede man som mål for udbygningen frem mod 2020 1.800 MW i nye møller på land og 1.000 MW på havet.

Når man besluttede flere MW på land end på havet, var det helt enkelt fordi el kan produceres betydeligt billigere på land. Og når man også besluttede havmølleparker, var det ud fra en vurdering af, at det ville blive en presset planlægningssituation at finde plads til alle 2.800 MW på land i løbet af få år.

Det er blevet billigere at producere med vind både på land og hav. Men der er stadig en betydelig prisforskel. Og nu kan vi så vælge at få endnu billigere strøm fra møller højere end 150 m på land.
Skal vi sige ja til det?
Hvor skal møllerne stå?
Er der plads til dem på land?

Danmarks Vindmølleforening finder, at det er en saglig overvejelse værd.

I al fald er der – med en rigtig god og omhyggelig planlægning – plads til masser af nye møller på land. Man skal blot ikke vanemæssigt først og fremmest tænke på placeringer, der ligner dem, hvor vi har de nuværende møller. Der vil ofte være for lidt plads. Afstanden til gårde og landsbyer bliver for lille. Men ved endelig placering af nye møller, hvor kommunerne i planlægningen har udpeget egnede områder, sker der ofte opkøb af en enkelt eller måske flere nabobeboelser for at skaffe bedre afstand. Eller måske plads til en mølle mere.
Mange steder er landbrug lagt sammen, så ikke alle stuehuse faktisk anvendes til fast beboelse.

Energinet.dk har i sin ”Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030” konstateret, at der teknisk set er plads til 12.000 MW til en lavere pris end for havvind. Og at blot halvdelen af potentialet kan spare samfundet for ca. 3 milliarder om året.

Planlægningsrammerne er til diskussion. Hvis den maksimale højde ændres fra 150 m til f.eks. 250 m, ændres minimumsafstanden til nærmeste beboelse ved fuld udnyttelse fra 600 m til 1 km.
Er det OK?

En fremtid med meget mere vindkraft i Danmark og landene omkring os er en kendsgerning. Alle energiscenarier peger på det!

Derfor må vi have en rettidig og åben debat både om de økonomiske valgmuligheder og det meget konkrete: Den kloge placering af de nødvendige maskiner.
Det er en debat, der vil have befolkningens interesse og opbakning.

Trods de mange nemme ”Vindmøller i modvind”– overskrifter i dagspressen mener danskerne stadig, at brug af vindkraft er sund fornuft. Se bl.a. den helt nye Megafon-undersøgelse side 33.

Så når den nuværende minister for vindmølleplanlægning, Troels Lund Poulsen, i ovennævnte avis siger, at ”kæmpemøller på land er gift for folkelig opbakning”, er det en forenkling på grænsen til det helt forkerte. Han er heldigvis fejlinformeret.

Danmarks Vindmølleforening deltager gerne i en åben og saglig debat om Danmarks fremtidige energiforsyning.

Som udgangspunkt ser vi en fremtid med rammer for alle gode initiativer og plads til en nuanceret udvikling med både store og små vindmøller.

Men vi er samtidig vindmølleejernes garanti for, at der ikke opføres ny vindkraft uden at politikerne bliver fastholdt på ansvaret for samtidige beslutninger om rimelige afregningsforhold for vindmøllestrømmen.

Uanset om den produceres med eksisterende eller nye vindmøller.

2.2.16

 

Læs mere

Planlægning for vindmøller - eksempler til inspiration, Naturstyrelsen, 2012

Fremtidens planlægning for vindmøller på land, planlægningsudvalg under Naturstyrelsen, 2012

Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030, Energinet.dk, 2015

Læs mere om planlægning og planlægningsregler for for vindmøller her

 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft