COP 21:
Smukke ord i Paris - nu tæller handling

Leder i Naturlig Energi, januar 2016

”Regeringerne er blevet enige om bindende, robuste og transparente regler, der sikrer, at alle lande gør, som de har sagt, at de ville.
Med Klimaaftalen på plads må vi omgående fokusere på implementeringen, mens regeringer, virksomheder og civilsamfund begynder på det enorme projekt med at modvirke klimaændringer.”
FN’s generalsekretær Ban-Ki-moon
den 20. december 2015
.

Ikke uden grund havde FN’s generalsekretær og statslederne de store ord fremme, da de hyldede den første og måske vigtigste aftale om globalt samarbejde, som menneskeheden har stået overfor. COP21 i Paris blev et eksempel på netop et samarbejde, som alle for blot få år siden ville have anset for usandsynligt. Årsagen til den ændrede holdning, især i de tore CO2-udlederlande USA og Kina, har været frygten for konsekvenserne. Det var bestemt værd at fejre for FN og alle os andre.

Men forbeholdene er desværre tydelige:

For det første er aftalen kun bindende for så vidt angår landenes indmeldte løfter forud for COP21. Og det er de enkelte lande selv, der har ansvaret for, at løfterne opfyldes. Der er ingen sanktionsmuligheder.

For det andet indebærer løfterne risiko for en global 3 graders stigning eller dobbelt så meget som de 1,5 grader over før-industrielt niveau, som alle lande erklærede sig enige om er nødvendig. De ekstra 1,5 grader kan ifølge forskere f. eks. være afgørende for, om Grønland beholder sin indlandsis eller den øger den globale havvandstand med seks meter.

For det tredje er Paris-aftalen kun mere værd end papiret, den er skrevet på, hvis der sættes handling bag. Det skal, som påpeget af FN’s generalsekretær, ske i de enkelte lande og civilsamfund, der har det reelle ansvar for at føre de smukke hensigtserklæringer ud i livet.

Lykkeligvis har de virksomheder og civilsamfund, som Ban-Ki-moon appellerer til, allerede før COP21 meldt sig i en stigende strøm og var faktisk med til at påvirke forløbet i Paris.

Sidst, men måske ikke mindst er markedet vendt og taler nu et sprog, som i hvert fald bliver taget alvorligt: Olie, gas og især kul er investeringer, som man fremover kan regne med at tabe penge på, mens det modsatte er tilfældet for investeringer i sol og vind.

Så enkel er meldingen fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som har offentliggjort en analyse, der fortæller, at det globale kulforbrug har toppet, og at vedvarende energi ikke blot er ved at blive en konventionel energikilde, men også er det foretrukne valg for verdens investorer.

Som dagbladet Børsen bemærker, er det ingen nyhed for dem, der har set især deres kul-aktier blive ”stort set udraderet” siden 2014. Ifølge det amerikanske S&P Oil & Gasindeks er 100 kr. investeret i olie og gasindustrien den 1. januar 2014 i dag reduceret til 56 kr., mens Dow Jones’ kulindeks fortæller, at 100 kr. investeret i kul-aktier i samme periode er blevet bare 12 kr. værd. Samtidig er 100 kr. investeret i sol blevet 110 kr. værd og 100 kr. i vind er efter de to år nu 132 kr. værd.

Det fortæller, hvor hurtigt og markant tingene kan ændre sig, når de markedskræfter, som politikerne ofte vil overlade beslutningerne til, vender udviklingen.

Og det er måske en af de væsentligste grunde til optimisme efter COP21.

Så ud fra et eksport-synspunkt var det logisk, at Danmark mest gjorde sig bemærket i Paris med at reklamere for dansk energiteknologi. Selvom argumentationen blev svækket af, at den nye danske regering samtidig blev ”præmieret” for på hjemmebane at løbe fra den klimapolitik, som man forsøger at sælge til andre lande.

Interessant bliver det nu, hvad landene vil melde ind i 2018, når deres klima-planer skal genopfriskes og ikke må reduceres. Ikke mindre interessant bliver det at se, hvordan en ny global ansvarlighed påvirker de enkelte aktører, i hjemlig sammenhæng i Danmark og EU.

På EU-plan afventes derfor med ekstra interesse de bebudede konkrete forslag til en energi-union, der kan gøre EU til et sammenhængende og samarbejdende energimarked. Det kræver investeringer, men først og fremmest hurtig afvikling af de grænsebomme, som i dag beskytter enkelte landes egen elproduktion og lukker andre landes elektricitet ude.

På dansk grund kan regering og folketing passende begynde med indpasning af vindproduceret el i de fjernvarmeværker, hvor den kan gøre klimamæssig fornuftig og billig nytte, frem for at blive solgt billigt til Norge og købt dyrt tilbage ved vindstille.

Det kan ske ved ændring af de energi-afgifter, der, som stort set hele energimarkedet påpeger, i stærk vind er til størst glæde for nordmændene, men som reelt modarbejder den grønne omstilling i Danmark.

Det vil oven i købet måske blive bemærket i udlandet og genoprette det danske ry til gavn for eksporten.

5.1.16

 

Læs mere

COP 21 i Paris

Efter COP21: Danmark fremviser den billigste vej til grøn energiomstilling

Læs mere om energi, miljø og klima

 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft