Landvindmøller er fortsat den billigste brik i fremtidens energi-puslespil

Af Christian Kjær og Jan Hylleberg
Hhv. direktør for Danmarks Vindmølleforening og
adm. direktør for Vindmølleindustrien

Mange skulle lige se efter en ekstra gang, da de historisk lave vinderpriser på de kystnære parker og Kriegers Flak blev annonceret henover efteråret. Den lave pris for havvind har også vakt opmærksomheden hos Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller (LNtK), der i et indlæg i Altinget har fejret prisfaldet på havvind ved at foreslå, at udbygningen med landvind stoppes.

Indledningsvis fortjener LNtK ros for at tage del i debatten om fremtidens energisystem, og tilkendegivelsen af at udbygning med havvind og energilagring er to vigtige skridt i Danmarks grønne omstilling. Vi deler LNtK’s ambition om, at Danmark skal blive endnu bedre til at udnytte den grønne strøm. At sætte turbo på elektrificeringen af varme- og transportsektorerne er en helt klar forudsætning for, at Danmark kan nå i hus med 2030 og 2050-ambitionerne. At det er klogt at nå disse ambitioner uden at udbygge med landvind, er vi til gengæld ikke enige i, da landvind fortsat, trods prisfaldet på havvind, er og vil forblive den billigste energiteknologi, som vi kan etablere i Danmark. Derfor er landvind ikke til at komme udenom, hvis vi skal foretage den mest omkostningseffektive, bæredygtige omstilling af energisystemet hen imod et fossilfrit samfund.

LNtK snubler i tallene

Vi medgiver, at der er mange tal at holde styr på i energidebatten. Af samme grund er det essentielt, at det er de rigtige tal og fakta, der bringes i spil. Derfor er det ærgerligt, at LNtK sammenligner budprisen på havvind med den teoretiske afregningspris, som visse landmøller maksimalt kan opnå under helt specielle vilkår. Man sammenligner æbler og pærer, da det naturligvis gør en afgørende forskel om tilskuddet er fast eller variabelt i forhold til markedspriserne og om tilskudsperioden er gennemsnitligt 6-8 år, som det er tilfældet for landvind, eller 11-12 år som i havvindmølleparkernes tilfælde.

Hvis man ønsker at sammenligne havvind med landvind under de gældende regler, bør man sammenligne deres tilskud over hele levetiden (25 år). Gør man det, når man frem til, at landvindmøller er billigere i tilskud per kilowatt-time end havvind, som beregnet af Energistyrelsen for nyligt. Ifølge Energistyrelsens beregninger får havvind mellem 20 og 30 pct. mere i direkte og indirekte tilskud end landvind under de nuværende afregningsregler.

Det er i skrivende stund usikkert, hvad prisen for landvind vil være fra februar 2018, da der herefter skal gælde nye rammevilkår.

Sikkert er det dog, at landmøller med en klog reform fortsat vil være elsektorens mest konkurrencedygtige teknologi, ikke mindst hvis man udnytter de positive erfaringer fra havvind, hvor lavere risiko, i form af et kendt afregningsniveau i en længere tilskudsperiode, har ført til lavere budpriser.

Vigtige pointer drukner i misinformation

LNtK peger på et vigtigt tema i energipolitikken, nemlig ønsket om en bedre udnyttelse af den grønne strøm. Men den gode intention drukner desværre i en byge af løsrevne unøjagtigheder og misinformation. LNtK rammer eksempelvis overordentlig langt forbi skiven, når man fremfører, at blot 10-20 pct. af energiforbruget kan bestå af vedvarende energi, selv efter en fordobling af vindenergien over de næste 10 år. Ifølge Energistyrelsen er den vedvarende energis andel af vores samlede energiforbrug 30 pct. i dag, og i 2020 regner man med, at andelen vil være omkring 40 pct.

Udover at LNtK antageligvis snubler i fortolkningen af Energinet.dk’s miljødeklaration, hvad angår sammensætningen af elproduktion og elforbrug, lider indlægget af den grundlæggende fejlslutning, at vi ifølge LNtK skal kunne ”bruge hele produktionen inden for landets egne grænser”, med den tilhørende gentagelse af myten om at Danmark taber penge på at handle med bl.a. vindmøllestrøm. Danmark har, blandt anden på grund af vindenergi, nogle af Europas absolut laveste elpriser. I Storbritannien er elprisen f.eks. omtrent dobbelt så høj som herhjemme. Selvfølgelig er det med strøm fra vindmøller som med alle andre produkter: det giver mening at afsætte dem, der hvor man får mest for dem. Faktum er, som det bl.a. har været slået fast af Energinet.dk, at Danmark tjener på handel med vindmøllestrøm, ligesom vi tjener på handel med anden form for strøm. Når vi udveksler strøm med vore nabolande, får vi ikke blot gensidig gavn af hinandens vind-, sol-, vandenergi mv., vi opnår samtidig et forsyningssikkert grønt energisystem på den billigst mulige måde.

Med Trekløver-regeringens nye 2030-målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030, er det næppe kontroversielt at konstatere, at vind skal fylde markant mere i 2030, hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt. Her udgør både hav- og landvind vigtige brikker i energi-puslespillet. Faktum er, at landvind fortsat er den billigste løsning, og intet tyder på, at det vil ændre sig i de kommende år.

Vindmøllenaboer har særlige rettigheder

LNtK kalder det uetisk, at der stilles vindmøller op på land af hensyn til naboer. Her er det vigtigt at huske på, at landvindmøller for det første kun opstilles de steder, hvor lokaldemokratiet i kommunerne ønsker det. For det andet, er der opstillet rammer, der sikrer naboer nogle unikke rettigheder, også set i forhold til anden infrastruktur. Dette gælder rettighederne til at købe andele i vindmøllerne til kostpris og muligheden for at få udbetalt erstatning for et eventuelt værditab, hvis ens ejendom falder i værdi, samt den ’grønne ordning’ som tilfører midler til kommunen. Sådanne initiativer findes ikke for naboer til anden infrastruktur i samfundets fælles interesse. Samtidig bidrager landvind-projekter ofte med investeringer eller driftsmidler til de lokalsamfund, der ligger i nærheden af landvindmøllerne, og er på den måde med til at fremme udviklingen i de områder, der ellers har svært ved at skaffe disse midler.

Vi glæder os over, at LNtK har kastet sig helhjertet ind i kampen for mere vindenergi på havet, og vi håber, at dette kan foregå på et fagligt og faktuelt lødigt grundlag fremadrettet.

13.12.16

 

Læs mere

Energistyrelsen: Landvindmøller er billigere i tilskud per kilowatt-time end havvind

Danske forbrugere tjener styrtende på vindstrøm, artikel i Politiken, september 2015

 

 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft