Usikkerhed og drillerier sætter alt i stå

Det aktuelle energipolitiske slagsmål om, hvorvidt PSOen skal betales over elregningen eller skattebilletten, samt Regeringens mulige aftalebrud om 350 MW kystnære havmøller slører for behovet for vigtige energipolitiske beslutninger. Der er stadig ingen klarhed over, hvilke afregningsvilkår, der vil være gældende ved etablering af vindmøller efter 2017, og den usikkerhed truer med at sætte alt i stå, mener Danmarks Vindmølleforening.

”Venstres energiordfører har slået fast, at man ikke vil bryde energiforliget, og at man fortsat har som ambition, at Danmark skal være fri for fossile brændsler i 2050. På den baggrund burde det være muligt at få en hurtig afklaring omkring PSOen, fremtiden for kommunernes grønne ordning og få udråbt vinderen af udbud af de kystnære vindmøller, som regeringen selv har bedt om. Derefter skal der træffes en række vigtige politiske beslutninger om, hvilke rammevilkår der skal til for at gøre Danmark fossilfrit i 2050,” siger Christian Kjær, direktør for Danmarks Vindmølleforening.

”Det giver mening, at udgifterne til at gøre Danmarks energiforsyning fossilfrit betales over energipriserne, som Klimarådet har påpeget. Men hvis det er politisk ønskværdigt at finansiere PSOen over Finansloven, er Danmarks Vindmølleforening lydhør. Det vigtigste er, at vi kommer videre og får overstået de politiske drillerier hurtigst muligt,” siger Christian Kjær.

De nuværende vilkår for etablering af vindmøller udløber i februar 2018. Ved den brede energiaftale i 2012, som 170 ud af Folketingets 179 medlemmer indgik, blev det besluttet at bede en tværministeriel arbejdsgruppe undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at komme med forslag til ”et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem”. Regeringen tilbageholder stadig det samlede resultat. Da det er en helt væsentlig del af grundlaget for hurtige politiske beslutninger, opfordrer Danmarks Vindmølleforening til at de fremlægges straks.


Yderligere oplysninger:
Christian Kjær, tlf. 9360 2023, e-mail ck@dkvind.dk

Pressemeddelese - 5.9.16

 

Læs mere

Læs mere om positivlisterne på Dansk Energi hjemmeside

Evt. spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent, Strange Skriver

Temadag 9.9.

Se programmet for Danmarks Vindmølleforenings temadag om husstandsmøller 9. september

Danmarks Vindmølleforenings temadag om husstandsmøller 9. september 2016
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft