Husstandsvindmøller og positivliste

De seneste par dage har der været en del røre omkring husstandsvindmøller på grund af en artikel i Energy Supply DK, hvoraf det fremgår at husstandsvindmøller med asynkrongeneratorer ikke er på positivlisten.
Det har flere tolket som om disse møller ikke længere kan opstilles. Det er ikke korrekt.

Positivlisten indeholder systemkomponenter eller generatorer, hvor der er indleveret dokumentation for, at de overholder gældende krav til nettilslutning, og derfor ikke behøver en yderligere teknisk sagsbehandling hos det netselskab, hvor møllen skal tilsluttes.
Kravene står i TF 3.2.1 (teknisk forskrift for anlæg op til 11 kW) version 2 som trådte i kraft den 30. juni 2016. Der er nogle stramninger i denne forskrift i forhold til den tidligere. Årsagen er at der i elsystemet bliver mere decentral produktion og det derfor er nødvendigt at selv små anlæg bidrager til nettets stabilitet.
En anden ny ting er, at Dansk Energi, på vegne af netskelskaberne, nu vedligeholder denne liste i stedet for Energinet.dk.

I artiklen udtaler Dansk Energi at husstandsmøller med asynkrongeneratorer ikke kan overholde kravene på to områder: Frekvensrespons og reaktiv effekt regulering.
I TF 3.2.1 beskrives at frekvensresponset skal være at anlægget nedregulerer den afgivne effekt ved frekvens over et setpunkt (normalt 50,2 Hz) lineært til 0 kW ved frekvensen 52,0 Hz. Det kan en vindmølle med asynkrongenerator ikke. En frekvensomformer er i stand til dette.

Men frekvensresponset for anlæg med asynkrongeneratorer kan angives til at effekten reguleres til 0 kW ved setpunktet, hvilket vil sige at vindmøllen simpelt hen stoppes såfremt frekvensen når op på 50,2 Hz. Dette bør netselskaberne acceptere, idet der her er tale om små anlæg. Det er dog ikke helt i overensstemmelse med kravet til statik i frekvensresponset. Det diskuteres i øjeblikket med Energinet.dk om der i de kommende EU netregler kan findes en mindelig løsning for anlæg op til 11 kW.
Reaktiv effekt regulering burde ikke være et problem. Alle møller i dag med asynkrongeneratorer er leveret med et fasekompenseringsanlæg. Det kan være at dette anlæg skal opdeles i flere trin men helt overholde kravet om trin på 0,1 kVAr er ikke muligt. Større trin bør dog accepteres af netselskaberne.

Hvad gør man så, hvis man vil have et anlæg med en husstandsmølle med asynkrongenerator tilsluttet nettet? Man henvender sig til netselskabet og skal herved levere dokumentation for at anlægget overholder kravene. Her kan bruges bilag 1 i Teknisk Forskrift 3.2.1. for anlæg til og med 11 kW. Anlægskategori A1).

Fabrikanterne af husstandsmøller med asynkrongeneratorer skal således fremskaffe denne dokumentation og én gang for alle udfylde skemaet, og de kan herefter levere dette skema sammen med hver mølle der sælges.
Dokumentationen kan være specifikationer fra leverandører af komponenter eller egne målinger fra en husstandsmølle i drift m.v.

Fabrikanterne kan dog også få anlægget optaget på positivlisten (igen) oplyser Dansk Energi. For at komme på listen skal fabrikanterne sende dokumentationen til Dansk Energi, som så tager en konkret vurdering om hvorvidt hele anlægget samlet set overholder kravene i TF. 3.2.1. Overholdes kravene optages anlægget på positivlisten.

I Danmark står der flere tusinde vindmøller med asynkrongenerator i størrelsen op til 1500 kW. Disse gamle møller har et frekvensrespons der stopper møllen helt ved 51,0 eller 51,5 Hz, hvilket har stor indflydelse på størrelsen af de reserver som Energinet.dk skal indkøbe for at opretholde balancen mellem elproduktion og elforbrug.

Mange af disse er i alderen 20 år, og vi vil se mange af disse møller blive nedtaget i løbet af de næste 5 år. De møller der nedlægges har en langt, langt større samlet effekt end den samlede effekt fra husstandsmøller selv om hele landet blev oversået med husstandsmøller. Der bliver altså tale om mindre effekt i DK med asynkrongeneratorer i fremtiden end vi har nu. Derfor vurderes det at problemet med et manglende lineært frekvensrespons er beskedent.

En anden detalje er, at stort set alle husstandsmøllerne på positivlisten i dag er importerede møller. Kun to danske møller er med, KVA Diesels KVA Vind 6-10 og Solvindergis UGE 1K. De øvrige danske fabrikanter vil få det meget, meget svært, hvis der ikke er en rimelig vej igennem dette her. Det vil være sørgelig om disse meget restriktive krav skulle resultere i lukningen af flere danske husstandsmøllefabrikanter.

Læs mere om positivlisterne på Dansk Energi hjemmeside

Evt. spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent, Strange Skriver

Se programmet for Danmarks Vindmølleforenings temadag om husstandsmøller 9. september

1.9.16

 

Læs mere

Læs mere om positivlisterne på Dansk Energi hjemmeside

Evt. spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent, Strange Skriver

Temadag 9.9.

Se programmet for Danmarks Vindmølleforenings temadag om husstandsmøller 9. september

Danmarks Vindmølleforenings temadag om husstandsmøller 9. september 2016
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft