Hastesag:
Grøn realisme eller rettidig omhu

Leder i Naturlig Energi, december 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt lader til at være temmelig alene om sin grønne realisme, hvis den, som han siger, går ud på tilbageholdenhed, når det gælder udbygning med vedvarende energi.

Men som det ser ud for øjeblikket, er det faktisk sandsynligt, at ministeren får sit ønske opfyldt takket være passivitet med hensyn til politiske beslutninger om at ændre forældede markedsvilkår.

Alle synes nu at være enige, at den grønne omstilling i Danmark og Europa ikke lader sig realisere uden vindkraft som det centrale grundlag.

Det primære problem er dog, at politikerne - ikke kun i Danmark - har vedtaget en udbygning, uden samtidig at lovgive om, hvordan den rene og billige strøm bruges mest fornuftigt.

Derfor arbejder EU-kommissionen ifølge næstformanden, Maros Sefcovic, som også er ansvarlig for den kommende energi-union, på, at der indenfor de næste 18 måneder vil komme reelle tiltag fra EU-kommissionen. Hovedmålet er at fjerne de barrierer for et frit el-marked, som koster Danmark store beløb hvert år. Lars Chr. Lilleholt fortjener anerkendelse for at have samme målsætning.

Som det er fremgået, senest på Vindtræf i november, er alle markedskyndige enige om, at det første skridt må være at hindre lande i at afskærme deres eget elmarked.

Set fra dansk side er den tyske el-grænsebom mest grotesk. Den er nede i over halvdelen af tiden, vel at mærke for sydgående elektricitet - ingenting hindrer tyskerne i at sende store mængder vindproduceret el nordpå, så danske vindmøller må standses, mens elprisen i øvrigt presses i bund. Mest til fordel for norske vandkraftværker, der kan købe billig el og tjene på at sende den tilbage senere.

Løsningen er desuden nye kabler til især Holland og England. Kabel-forbindelserne kan medføre lavere forbrugerpriser på el i de to lande, hvor el koster 70-250 % mere end i Danmark, men vil give højere danske afregningspriser for vindmøllestrøm.
En sidegevinst er højere forsyningssikkerhed i de berørte lande.

Et af de første synlige tegn på EU’s kommende energi-union ser ud til at blive netop nye forbindelser fra Danmark og til henholdsvis Holland og England.
Begge kabelforbindelser er blevet opprioriteret af EU-kommissionen den 18. november i EU’s statusrapport over energiunionen.

De to projekter er nu tildelt 10 mia. kr. eller næsten halvdelen af budgettet. Samtidig betyder det, at myndigheder og transmissionsselskaber pålægges at prioritere de to forbindelser.

Cobra-kablet til Holland bliver på 700 MW og ventes i drift i 2019, mens Viking-kablet til Storbritannien bliver på 1400 MW og planlægges i drift i 2022.
Men der er længe til 2022.

Virkeligheden denne sommer har været så lave priser, at de rører ved omkostningen til drift og vedligeholdelse. Og det gælder både ældre møller og de nye møller, som efter de første syv-otte års fuldlasttime-pristillæg lander på markedsprisen.

Uden danske politiske beslutninger er der ingen udsigt til, at afregningsprisen stiger mærkbart på kort sigt.

Vi risikerer at velfungerende møller bliver taget ned, før de er slidt op. Det er spild af ressourcer, og det bremser den grønne omstilling.

Opbremsningen rammer også den nye udbygning, hvor man forståeligt nok tøver med at sætte nye møller op ved udsigten til 15 øre/kWh i afregning efter få års drift.
Derfor er nye transmissions-forbindelser til udlandet nok en nødvendig løsning, men mest på langt sigt.

Forinden er der brug for danske politiske beslutninger, som lykkeligvis ikke behøver at tage år.

Først og fremmest er der behov for en afgiftsrevision, som kan lette de massive el-afgifter og ligestille el med den mere beskedent afgifts-belagte olie, hvor en øget afgift takket være halveringen af olieprisen tilmed ikke ville være så mærkbar for forbrugerne.

Kraftvarmeværkerne, som i 2018 mister deres grundbeløb, vælger i denne tid de næste 30-40 års energikilde. Her er den afgiftsfri biomasse billigere end den afgiftstunge el fra vindmøller.

Dermed er valget reelt taget, og bindende fejlinvesteringer mange år frem er en realitet.

Med mindre regering og Folketing rykker lige nu og ændrer afgifterne.

Den seneste meningsmåling, foretaget for netmediet Altinget, viser, at vælgerne - også i blå blok - mener, at regeringens miljø- og klimapolitik står til en bundkarakter blandt ti politiske områder, som Nordstar har bedt dem give karakter for.

Der er plads til forbedringer. Det skulle være sket for længst for at kunne kaldes rettidig omhu.

Nu haster det bare.

2.12.15

 

Vindkraftens værdi

Hvordan bliver afregningen til mølleejerne forbedret?

Hvordan får vindkraften større værdi for samfundet?

Læs mere her.

Fakta om vindenergi

Indpasning af vindkraft i elsystemet

Import og eksport af vindmøllestrøm

Medlems-arrangementer

Se alle Danmarks Vindmølleforenings arrangementer her.

 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft