Grøn realisme
Politikerne har udspillet

Leder i Naturlig Energi, november 2015

”Har vi virkelig råd til at lade være med fortsat at investere i et sådant område? Et område, der sidste år, hvor hele vare-eksporten steg med sølle 0,6 %, leverede en vækst i eksporten på 15,4 % til nu mere end 65 milliarder kroner, og som er vokset til cirka 60.000 arbejdspladser?

Og tror man virkelig, at vi kan blive ved med at have en grøn sektor, som i andel af BNP ligger klart over EU-gennemsnittet, når vores investering i at fremtidssikre området nu kommer under EU’s gennemsnit?

Tyskland er vores største marked - men de er altså også vores største konkurrent på det grønne, nu hvor de og mange andre er begyndt at rykke heftigt. Hvor ville det være typisk dansk at have taget alle de dyre udviklingsomkostninger, for så nu, hvor resten af verden endelig begynder at rykke og konkurrencen vokser, så få kolde fødder.”

Fhv. miljøminister, klima- og energiminister
og EU-klimakommissær Connie Hedegaard
den 22. oktober 2015 i en
kommentar til finanslovsforslaget.

Et par hundrede mølleejere fik i oktober svar på det spørgsmål, som de fleste for tiden stiller: Hvornår stiger de lave elpriser og dermed afregningsprisen på vindproduceret el.

Svaret er nogenlunde enslydende fra samtlige de eksperter, der gav deres bud på temadagen i Fredericia: Ikke foreløbig.
Med lidt forskelligt ordvalg lød prognoserne, at elprisen med beskedne udsving ser ud til at blive på det nuværende niveau frem til 2020. Og derefter bliver alt endnu mere usikkert.

Forklaringerne er mange og lige så enslydende: Faldende markedspriser på olie, gas og især kul, blokerede el-transmissionslinier ud af Danmark, et CO2-kvotesystem, som i EU er sat ud kraft af gratiskvoter, prispres fra især tysk vindkraft og - særligt for denne sommers ekstraordinært lave priser - rekordstore mængder af vand i de nordiske vandkraftværker.

Så ved man det. Men heldigvis er alle fagfolk også enige om, at der er en vej ud af problemerne, nemlig udbygning af elhandelen i Europa og omstilling til et stærkere el-baseret forbrug.

Bedre udlandsforbindelser kræver samarbejde over grænserne, og det er allerede i gang. Det er også det, der er målet med EU’s bebudede energiunion, som måske bliver det forum, der skal harmonisere det kludetæppe af tilskud til elproduktion, som i sig selv bidrager til problemerne i nogle lande.

I Danmark kan vi selv rette op på en afgiftsstruktur, som vi i årevis har set modarbejde Folketingets energipolitik ved afgiftsmæssigt at favorisere oliebaseret energi på bekostning af det elvarme-forbrug, som blev tabu for mange år siden.
I dag er el i rigelige mængder tilgængelig som lavpris-energi. I stedet for at lade nordmændene tjene på at købe den billigt og sælge den dyrt tilbage, når vinden lægger sig, kunne en stor del af strømmen bruges til varmeproduktion – især med varmepumper og elpatroner. Og naturligvis i elbiler og ved elektrificering af togdriften.

Det kræver afgiftsændringer, som i disse år gennemføres i en stribe lande, hvor man benytter den halverede oliepris til at fjerne subsidier til olie-baseret energi, uden at befolkningen oplever det som et problem. Helt op i Den Internationale Valutafond nikker man bifaldende - og peger samtidig på vedvarende energiløsninger. Økonomer har beregnet, at for hver krone, der udfases i støtte til fossil energi, får samfundet 15 kroner i gevinst. I Danmark kostede efterforskning, udvinding og brug af fossil energi i 2014 den danske statskasse 39 mia. kr.

Der er for længst gået ideologi i energi-debatten, forstået på den måde, at nogle, desværre også i Folketinget, næsten pr. automatik er imod vindmøller, trods de titusinder af arbejdspladser og de milliarder af eksportkroner, som de bevisligt skaber til samfundet. Tilsvarende har det aldrig skabt succesoverskrifter i aviserne, at vindkraften faktisk har været i stand til at begrænse forbrugernes elpris, selvom afgifter gør det svært at se på elregningen.

Det bør dog ikke blokere for, at politikerne for samfundets, skatteydernes og vindmølleejernes skyld sikrer, at vindproduceret el afregnes med en pris, der kan dække, at møllerne kan vedligeholdes og kan blive ved med at producere.
EU’s aktive indsats er vigtig, men der skal også nu tages beslutninger af regering og folketing herhjemme.

Så længe det ikke sker, kan man dårligt bebrejde den tidligere konservative minister Connie Hedegaard, at hun i sin kommentar til regeringens politik på energiområdet bruger usædvanligt skarpe ord:
”Det er så kortsigtet, at det næsten gør ondt. Dansk Industri forstår det ikke og protesterer. Dansk Energi protesterer, Virksomhederne advarer, så kraftigt, de kan. Hallo, hvad tænker I på?”

3.11.15

 

Vindkraftens værdi

Hvordan bliver afregningen til mølleejerne forbedret?

Hvordan får vindkraften større værdi for samfundet?

Læs mere her.

Medlems-arrangementer

Se alle Danmarks Vindmølleforenings arrangementer her.

 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft