Klimapolitik
Hilsen fra Danmark?

Leder i Naturlig Energi, august 2015

”På en ene side skal vi fortsat sikre den grønne omstilling og bevare Danmark som udstillingsvindue, for her er der et guldæg at værne om. Men på den anden side skal vi finde en balance, fordi der er mange virksomheder med et højt energiforbrug, og de er hårdt belastede af høje, grønne afgifter”(...) ”Mit udgangspunkt er, at når vi laver ting på energiområdet, så inddrager vi alle de partier, som er med i aftalen, og så opdaterer vi den”(…) ”Jeg vil sætte turbo på energiunionen. Vi vil fra dansk side gøre alt, hvad vi kan for at energiunionen bliver realiseret” (…) ”Mulighederne for at forstærke kablerne til omverdenen ligger lige for. Det vil give en bedre udnyttelse af energi på tværs af grænserne.”

Ikke uden grund læses den nye energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts første udtalelser med lup. Ovenstående er et udpluk fra dagbladet Børsen. Ministerens udmeldinger blev fulgt af forsikringen om, at Lars Chr. Lilleholt står ”fuldt ud” ved den brede energiaftale, som et massivt flertal, bestående af Venstre og seks andre partier i Folketinget, har indgået, og som rækker frem til 2020.

Ministerens udtalelser viser, at det er blevet hverdag igen i dansk politik, og at ansvarlighed overfor de energi- og klimamæssige udfordringer, Danmark står overfor, afløser valgperiodens mere eller mindre voldsomme retorik.

Lars Chr. Lilleholts udtalelser hviler på en alvorlig klimamæssig baggrund. I denne sommer har man ikke blot kunnet notere en pæn portion af det såkaldte ekstremvejr i form af ekstra blæst. På Niels Bohr Instituttet har forskere beregnet, at den havvandsstigning, som kommunerne i bedste fald søger at beskytte sig mod, måske ikke bliver de 34-50 cm, der hidtil har været anset som sandsynligt inden år 2100. Det kan blive 1,60 meter - og det er ifølge beregningerne faktisk ligeså sandsynligt som at havets stigning holdes på en halv meter.

Man ved i dag, at et væsentligt bidrag kommer fra den is-afsmeltning, som ingen kender konsekvenserne af. Til gengæld ved man mere og om omfanget. I denne sommer har eksempelvis Nordgrønland oplevet varmerekord på over 20 grader og en afsmeltning af 10 milliarder tons is, svarende til ti kubikkilometer vand, dagligt. På Vestantarktis er indledt en afsmeltning, som alene vil øge havets stigning med 1,2 meter.

I begge tilfælde ved man i dag, at afsmeltningen desværre er, hvad forskerne kalder ”uafvendelig”.
Før og under valgkampen fyldte klimaet ikke meget i debatten. Men hos politikerne og hos den nye klimaminister er det formentlig noteret, at bliver de seneste beregninger virkelighed, vil det udløse hvad normalt stilfærdige fagfolk ikke har tøvet med at betegne den totale katastrofe - især for lavlandet Danmark, herunder kystbyer som København og Århus.

COP21 i Paris til december bliver den første lakmusprøve. Her er meldingerne fra de enkelte lande om deres planer for CO2-reduktion begyndt at komme ind. Samtidig arbejder store CO2-udledere som f. eks. Kina og USA på at sikre, at ikke kun de selv skal begrænse udledningen af klimagasser. Her er Australien senest kommet under diplomatisk pres fra netop USA og Kina. Landet har i perioden 1990-2010 øget sin udledning af drivhusgasser med over 30%, den nye australske regering har annulleret miljølove, som skulle begrænse CO2-udledningen, og lande som Kina og USA sætter spørgsmålstegn ved landets troværdighed på miljøområdet.

Regeringen har svaret ved at bebude ansættelse af den danske statistiker Bjørn Lomborg på et lokalt universitet, hvor han skulle ’afbalancere’ debatten. Det udløste imidlertid oprør blandt de ansatte på universitet, og premierminister Tony Abbott måtte opgive idéen.

I stedet har nu den nye danske regering valgt at ansætte Lomborg til at afbalancere klimadebatten, som regeringen finder for ensidig. Lomborg er af Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed tidligere blevet betegnet som videnskabeligt uredelig - men undskyldt med, at han som statistiker jo ikke er fagligt kvalificeret.
Det hindrede dog ikke daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i at ansætte ham til at distrahere klimadebatten, hvilket som bekendt lykkedes så grundigt, at hans disciple stadig er at finde i Folketinget.

Hvilket formål Lars Chr. Lilleholt har i tankerne, kan man kun gætte på. Imidlertid vil en statslig blåstempling af Bjørn Lomborg uden tvivl blive bemærket ude i verden, hvor kul- og olielobbyen endnu ikke har fået armene ned over Lomborg.

Er det det signal, ministeren og regeringen ønsker at sende fra Danmark?

17.8.15

 

Læs mere

Læs mere om energi, miljø og klima

Læs mere om de skjulte sundhedsomkostninger ved elproduktion

Faktablad M2 Vindmøller og drivhuseffekten

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft