Efter valget. Nu skal politikerne tage beslutninger

Leder i Naturlig Energi, juli 2015

De grundlæggende udfordringer på klima- og energiområdet har ikke ændret sig, selvom vi har valgt nye repræsentanter til Folketinget. Et klogere og mere bæredygtigt energisystem trænger sig mere og mere på, hvis klimaudfordringen skal løftes. Europas afhængighed af Putins naturgas og olien fra ustabile mellemøstregimer er en trussel for vores forsyningssikkerhed. Svaret på disse udfordringer er udbygning af den vedvarende energi sammen med investeringer i energieffektivisering – uanset Folketingets sammensætning.

Miljø, energi og klima var næsten ikke til debat i den forløbne valgkamp. Andre emner dominerede debatten. Måske var årsagen til den lave prioritering, at energiforliget i 2012 - og før dette andre energipolitiske aftaler - bygger på meget brede flertal. Holder denne fortolkning, er der således allerede stor opbakning til den hidtidige energipolitik og ingen grund til at ændre kurs. Der er derimod et stort behov for kontinuerligt at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer, således at bl.a. vindenergien kan få størst mulig værdi for både samfundsøkonomien, el- og energiforbrugerne og producenterne.

Undervejs i valgkampen, men ubemærket af de fleste danske medier, fremlagde Det Internationale Energi Agentur i juni en rapport om energi og klima (se næste side). Som optakt til klimatopmødet til december opfordrer IEA til målrettet og med klare handlingsplaner at gøre energiforbrug og -produktion mere bæredygtigt.

Ifølge IEA er det muligt at bremse væksten i drivhusgasudledningen i 2020 og holde den globale temperaturstigning på max 2 grader - og dette vel at mærke med allerede kendte teknologier og uden at forstyrre økonomi og udvikling. Men det kræver en hurtig og målrettet indsats. IEA peger på udfasning af kul og udfasning af støtte til fossile brændsler og ikke mindst flere investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering.

Uanset farve og sammensætning af den nye regering, er der således nok at tage fat på. Der er brug for detaljeret opfølgning på 2012-forliget.

Et klogt energisystem kræver større fokus på en bedre indpasning af den fluktuerende vindmøllestrøm. Det vil i praksis sige anvendelse af mere vindmøllestrøm til opvarmning og transport. I særdeleshed er der brug for en reform af afgiftssystemet, så det bliver mere attraktivt at bruge el til varme, særligt i store varmepumper. Der er brug for økonomisk hjælp til store varmepumper i kraftvarmeområder.

Det vil øge værdien af vindmøllestrømmen, gøre energisystemet mere fleksibelt og samtidigt spare brændsler og reducere klima- og miljøbelastningen.

Danmark har i mange år været i elektrisk forbindelse med nabolandene og stadig bedre udlandsforbindelser er en nødvendighed for elforsyningssikkerheden og balancering af vindkraftproduktionen. I det nordeuropæiske elmarked vil vindkraft komme til at fylde rigtigt meget de kommende år. Effektivt fungerende handelsforbindelser vil i sammenhæng med fleksibelt brug af el til varme og transport øge værdien af vindkraften.
Ligesom import og eksport af varer i andre sektorer medfører det desuden samfundsøkonomisk en gevinst.

Der er derfor store fordele ved at udbygge transmissionsforbindelserne til udlandet samtidig med at lovgivningen ændres, så det bliver attraktivt at anvende mere el til varme og transport i Danmark.

Energiaftalen udstikker målene for 2020, men det er ikke for tidligt at diskutere pejlemærkerne for den danske energisektor efter 2020. Med de planlagte havmølleparker og med Folketingets fortsatte opbakning til kommunernes vindmølleplanlægning har vi mulighed for at nå de aftalte 2020-mål. Men efter 2020 er der også brug for vindmølleudbygning.

Her har Energinet.dk peget på, at der med en forudgående fornuftig planlægning og et beskedent opkøb af ældre udtjente naboejendomme i de åbne landområder er et stort potentiale for billig landvind. På baggrund af geografiske data er anvist ca. 1000 steder, hvor der er mulighed for at opstille tre eller fem møller, hvis blot nogle få naboejendomme opkøbes og der dermed skabes god plads i forhold til støj og afstandskrav. Vi har nu ca. 3.600 MW på land. Energinet.dk har beregnet et yderligere potentiale frem til 2030 på hele 12.000 MW landvind.

Med en realisering af blot halvdelen af dette potentiale vil der være en samfundsøkonomisk gevinst i forhold til havmølleudbygning på ca. 3 mia. kr. om året.

Behovet for en langtidsholdbar omstilling af vores energiforsyning ændres ikke af, at folketingets flertal skifter farve. Nu venter vi kun på, at politikerne får valgfeberen på afstand, overstået sommerferien og kommer i arbejdstøjet.

6.7.15

Læs mere

Læs mere om vindkraftens værdi

Læs mere om de skjulte sundhedsomkostninger ved elproduktion

Faktablad Ø1 Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi

Faktablad Ø3 Vindkraften og elregningen

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft