For samfundets skyld
Parat til fornuftig brug af vindmøllestrømmen

Leder i Naturlig Energi, juni 2015

”Bare kom i gang med at investere i store eldrevne varmepumper. Det er ren vanetænkning fra fjernvarmens side, at man ikke køber de store varmepumper. Ude på værkerne er man vant til at skulle brænde ting af for at sikre forbrugerne varme. Den tankegang skal der gøres op med.”
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen

”Problemet er ikke at skaffe penge til at købe en varmepumpe. Problemet er, at den giver underskud fra dag ét, når du tænder den. Vindkraften eksporteres nu billigt til Norge – også uden afgift. Det er helt skørt, for hvis strømmen blev brugt i Danmark, ville der selv med en lavere afgift komme et provenu i statskassen.”
Kim Behnke, vicedirektør, Dansk Fjernvarme.

”Vi er ved at låse os selv fast i en situation, hvor vores investeringer i sol og vind ikke bliver udnyttet godt nok. Vi brænder populært sagt mere og mere biomasse af, samtidig med at der er stigende mængder vedvarende energi i stikkontakterne.”
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning,
Aalborg Universitet.


Når vindmøllerne omdanner store mængder vindenergi til elektricitet, får elforbrugerne billig el. Det er alle enige om er godt.

Desværre er det sådan, at afstanden mellem den pris pr. kilowatt-time elforbrugeren betaler, og den afregning vindmølleejeren modtager, bliver stadig større.
Det er ikke godt for hverken elforbrugeren eller vindmølleejeren.

Når vi har stærk blæst og vindmølleejerne kan levere en stor produktion, er afregningsniveauet så lavt, at der desværre stadig er brug for et pristillæg.
Problemet har været erkendt af regering og folketing gennem mange år, men vi venter stadig på en lovgivning, der sætter nye rammer for elmarkedet, så den fluktuerende produktion kan indpasses i det samlede energiforbrug. I takt med at vindkraft skal være en bærende energikilde, skal det kunne betale sig at anvende el til varme og transport.

På helt kort sigt kan det bedre betale sig for både kraftvarmeværkerne og private at bruge biomasse end el til opvarmning. Biomasse er fritaget for afgift og på el er der høje afgifter. Og så hjælper det ikke meget, at nogenlunde alle er enige om, at det ville være langt klogere at bruge den billige vindmøllestrøm til varmeproduktion og omdanne den begrænsede biomasseressource til brændstof til biler, tog og fly.

I 2014 blev der ikke i de danske kraftvarmeværker installeret en eneste varmepumpe, men rigtigt mange værker gik over til biomasse. 220 ud af landets 422 kraftvarmeværker fyrer nu med biomasse. Hertil kommer at 75 værker har besluttet at skifte til biomasse - en beslutning, der binder værket de næste 20 år.
Også hvor der er individuel opvarmning taber varmepumper til træpiller. En ny analyse fra Energinet.dk viser, at der i dag er 173.000 træpillefyr i Danmark. Med uændret afgiftslovgivning vil vi de næste år få langt flere træpillefyr end varmepumper i private hjem.

Da Folketinget i 2012 besluttede en stor udbygning med vindkraft frem mod 2020, besluttede man samtidig at etablere en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle gennemføre en analyse af afgifter og tilskud i energisystemet ”med henblik på at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem”. Analysen og forslagene skulle have været klar i 2014. Det seneste er, at resultatet fremlægges i maj 2015. I skrivende stund er det endnu ikke sket, men forhåbentlig før denne leder læses.

Danmarks Vindmølleforenings medlemmer venter med spænding på de forslag til nødvendige lovændringer, der burde have været besluttet allerede i 2012. Det er altafgørende for både en rimelig afregning for produktionen fra den ellerede installerede kapacitet og for den fremtidige vindmølleudbygning, at der fremover sker en ordentlig integration og fornuftig anvendelse af vindmøllestrømmen, så vindmøllestrømmen får størst mulig værdi for både samfundsøkonomien og vindmølleejerne.

Afgiftsændringer er et giftigt emne under en valgkamp. Når afgifter skal lettes, skal pengene findes et andet sted! Det betyder, at der ikke bliver enighed om indpasningsbeslutninger, mens der er valgkamp.
Men spørg til emnet ved valgmøderne. Politikerne skal holdes fast på, at der skal tages fat på det straks efter valget.

27.5.15

 

Læs mere

Læs mere om vindkraftens værdi

Læs mere om de skjulte sundhedsomkostninger ved elproduktion

Faktablad Ø1 Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi

Faktablad Ø3 Vindkraften og elregningen

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft