Von hørensagen:
Når rygter styrer kommunalpolitik

Leder i Naturlig Energi, maj 2015

Begrebet ”von hørensagen” er ifølge Den Danske Ordbog ”rygter; efter hvad andre har fortalt en”. Netop det udgør essensen i protesten mod vindmøller, hvor de mest aktive styrer ”Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller”.

Her kolporteres igen og igen allehånde udokumenterede og forkerte påstande om vindmøller på land, og effekten er stor.

I en enkelt kommune har borgmesteren smidt håndklædet i ringen, og kommunens arbejde med en ny vindmølleplan blev opgivet. I andre kommuner har man under indtryk af de mange protester brugt den igangsatte helbredsundersøgelse som et figenblad til at udsætte yderligere beslutninger om vindmøller. Det må undre byrådskollegerne i det store flertal af kommuner, der - helbredsundersøgelse eller ej - går videre i arbejdet, sådan som regeringen har anbefalet det.

Undersøgelser viser gang på gang, at der er massiv opbakning blandt vælgerne til at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. Det gælder også, når man spørger, om den enkelte synes det er en god idé, at der opstilles vindmøller i hans eller hendes eget nærområde.

Kommunalpolitikerne ved godt, at folkevalgte i et demokrati både tager beslutninger på et veloplyst grundlag og varetager et mandat på alle vælgeres vegne. Ikke på proteststemmernes vegne. Men naturligvis bliver det svært at stå fast, når erfarne indpiskere får spredt en stemning af frygt og usikkerhed på borgermøderne.

Naboforeningen og dens proselytter er ikke ”folkets røst”. Foreningen fører ordet for en minoritet, der varetager den forståelige, men snæversynede interesse at leve et behageligt liv i rekreative omgivelser uden ”forstyrrende” indgreb som vindmølleparker. Det er en klassisk konflikt om særinteresser kontra almene interesser. På samme måde som når naboer til kommende motorveje eller jernbaner varetager deres særinteresser.

I et demokrati skal flertallet imidlertid ikke have ret, bare fordi man udgør flertallet. Et kvalificeret beslutningsgrundlag omfatter veldokumenterede fakta, der belyser de relevante problemstillinger, som står til diskussion.
Og beslutninger bør tage rimelige hensyn til de mennesker, for hvem beslutningen har direkte konsekvenser.

Kigger man med kritiske øjne på vindmølledebatten, springer blandt andet følgende i øjnene:

  • Fire uafhængige, internationale forskningsrapporter, offentliggjort så sent som i 2014, konkluderer enslydende: Der er ikke videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger. Der kan hos nogle mennesker dokumenteres en sammenhæng til oplevede genevirkninger, som jo er noget helt andet.
  • Der er siden 2011 foretaget en række analyser og meningsmålinger, som viser: At 8 ud af 10 vindmøllenaboer slet ikke oplever gener af naboskabet; at langt de fleste naboer, der er skeptiske inden møllerne stilles op, ændrer holdning i positiv retning efter at møllerne er blevet opstillet; at næsten ingen borgere klager over vindmøller til den tilsynsførende myndighed; at vindmøller ikke udgør en særskilt negativ parameter for salg af nabohusene, som kan omsættes på det frie ejendomsmarked på sammenlignelige vilkår med andre huse.
  • VE-loven imødekommer helt unikt vindmøllenaboer på bekostning af naboer til andre infrastrukturanlæg og giver dem konkrete fordele. Dels får de værditabserstatning for tabt ejendomsværdi, hvis en uvildig taksationskommission bedømmer, at der er et sådant. Dels kan hver voksen person i et nabohus investere i mindst 50 andele i vindmøllen til kostpris og som regel opnå en ganske fornuftig forrentning heraf. Det drejer sig samlet set om en investering på mindst 300.000 kr. for et par, der fuldt ud udnytter fordelsretten til køb af andele. Og parret kan uden beskatning sælge andelen videre eller lade værdipapiret indgå som en attraktiv konkurrenceparameter i handelen, hvis de ønsker at sælge deres hus.

Det er med andre ord forkert at fastholde vindmøllenaboer i en offerrolle.
Danmarks Vindmølleforening siger derfor nej til, at folkestyret underlægges særinteresser som eksponent for laveste fællesnævner.

Vi siger ja til at omstille energiforsyningen til grøn energi, der har positive konsekvenser for folkesundhed, miljø, klima, forsyningssikkerhed og den fremtidige pris på energi.

Vi opfordrer kommunalpolitikere i alle kommuner til at stå ved deres landspolitiske ansvar for at opstille vindmøller.
Med de nye klare resultater af en række studier og undersøgelser, der er udført af uafhængige forskere, bør der igen i alle kommuner blive plads til sund fornuft, en sammenhængende planlægningsproces og saglige prioriteringer.

28.4.15

 

Læs mere

Faktablad M6 "Danskernes mening om vindkraft"

Læs mere om vindmøller og helbredseffekter

Læs mere om værditabsordningen

Læs mere om lokalt medejerskab til vindmøller

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft