EU-energiunion:
Vision eller kludetæppe?

Leder i Naturlig Energi, april 2015

I dette forår samles EU’s energiministre og statsledere for at drøfte forslaget til en ny energiunion.

Det er dog ikke realistisk at EU's topmøde d. 11.-12. juni fører til enighed på alle punkter, men energi er med god grund igen rykket op på den europæiske dagsorden. Dels fordi det forværrede forhold til Rusland sætter yderligere fokus på EU's importafhængighed. Dels fordi der blandt de 28 medlemslande – trods meget forskellige energimiks og forskellige klimaambitioner – også er interesse for et bedre energimarked og en fælles infrastruktur.

Europæiske borgere og virksomheder skal sikres ”sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til en overkommelig pris” står der i udspillet fra EU-Kommissionen.

Udspillet om en energiunion er en blanding af lovgivning, strategier og målsætninger.
Det var formentlig helt korrekt, at EU-kommissionens vicepræsident, Maros Sefcovic, ved fremlæggelsen bebudede ”det mest ambitiøse europæiske energiprojekt siden kul- og stålunionen”. Ikke siden forløberen for EU blev søsat I 1951 har man dristet sig til at foreslå et energiprojekt med så vidtrækkende betydning – til en forsamling af 28 lande med meget forskellige energi- og klimaambitioner, lige fra et Putin-venligt Ungarn, over et klimafodslæbende Polen og til et Tyskland med høje klimaambitioner men med et ustruktureret og ufuldstændigt elnet. Det er ikke sandsynligt, at hele EU-Kommissionens plan bliver til virkelighed.

Årsagen til uenigheden er for en gangs skyld ikke, at det koster penge. Tværtimod kan en realiseret energiunion spare EU-landene for en stor del af den milliard euro om dagen året rundt, som det koster EU at importere fossile brændsler fra lande udenfor Europa.

Målet er derimod

  • at omstille det europæiske energisystem til større robusthed, f. eks. overfor evt. stop i leverancerne af russisk naturgas, som seks EU-lande i dag er 100 % afhængige af,
  • bæredygtighed, som sigter til EU’s allerede vedtagne klimapolitik, dvs. 40 % CO2-reduktion i 2030 og 80-95 % reduktion i 2050,
  • konkurrencedygtighed, som handler om beskyttelse af egne energiselskaber og nationale transmissionsbegrænsninger, der hindrer fri udveksling af elektricitet over landegrænser, og
  • indre sammenhængskraft, hvor energi i praksis endnu ikke er blevet fuldstændig omfattet af EU’ indre marked og den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser.

EU's naturressourcer dækker over et stort potentiale for sol, vind og vand, men ikke alle steder er vedvarende energikilder så udbygget som i den nordvestlige del af EU. For at kunne favne over landenes forskellige energimiks, har EU-kommissionen tilsyneladende tilladt et sort hul i sit udspil med plads til fortsatte fossile brændsler.

Bortset fra dette, så er EU-kommissionens ideer i god overensstemmelse med dansk energipolitik. Og i øvrigt med danske mølleejeres interesser. Realiseringen af de nævnte målsætninger kan få afgørende betydning for både udbygning med og rentabiliteten i vindkraft i fremtiden.

Men problemerne er unægtelig til at få øje på:
Uafhængighed af russisk gas er f. eks. besværliggjort af op til 10-, 20- og 30-årige kontrakter med Gazprom og flere EU-landes vægring ved at røbe priser og vilkår. Her risikerer EU-rådsformand Donald Tusks efterlysning af EU-indsigt i landenes gas-aftaler at strande.

Problematisk er det også, at han og hjemlandet Polen har arbejdet for, at en EU energiunion vil tillade ny produktion af skifergas og -olie samt undlade at forbyde ny kulindustri. Den sorte fremtid tildeles i union-forslaget en rolle som en konventionel fossil energikilde af central betydning for at øge EUs forsyningssikkerhed. Den sorte energi vil modarbejde både klimamålsætning og grøn omstilling.

Realistisk set kan man formentlig højst håbe på små skridt, f. eks. omkring de dele af energiunion-forslaget, som alle burde have interesse i - eller i det mindste ikke har nogen interesse i at modarbejde.

Det gælder åbning af det indre marked på el-området og udbygning af infrastrukturen, som er nødvendig for at indpasse den grønne strøm. Det er på den anden side også afgørende vigtigt både for landene med megen vindkraft og EU som helhed. Som EU-kommissionen påpeger i sit forslag, giver alene bedre elnetforbindelser større forsyningssikkerhed, bedre muligheder for at indpasse vedvarende energi, færre udgifter og mindre behov for nye kraftværker.

I et system med mere VE-strøm vil danske forbrugere og danske vindmølleejere have fordel af en velfungerende el-infrastruktur i Europa og yderligere stærke udlandsforbindelser. Det sikrer et større og åbent marked og større afsætningsmuligheder for den danske vindkraft.

24.3.15

 

Udspillet til energiunion

EU-kommissionens udspil til en energiunion

Læs mere

Læs mere om energipolitik og -planer

Læs mere om indpasning af vindmøllestrøm

Læs mere om CO2 og kvoter

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft