Ærlige energipriser
Grib chancen

Leder i Naturlig Energi, februar 2015

Selv ikke Bjørn Lomborg bestrider i dag, at fossile brændsler skader både klima, miljø og mennesker. Kul- og olieindustrien støttes ikke desto mindre økonomisk verden over med fire gange så meget som vedvarende energi.

Det gør fossile energikilder billige og gør det sværere for vind og andre rene energikilder at konkurrere. Men det er et ligeså velkendt argument fra politikerne, at det vil skade konkurrenceevne og dermed samfundsøkonomien, hvis man gør kul og olie dyrere. Og i øvrigt kan det jo koste stemmer hos vælgerne.

Det sidste halve år har verden oplevet en halvering af oliepriserne, som ingen havde forudset. Olieprisfaldet spreder sig takket være markedsmekanismen hurtigt til andre fossile brændsler.

Det er som nævnt et potentielt problem for udbredelsen af vedvarende energikilder, at prisfaldet for olie og anden fossil energi kan gøre det sværere for rene energikilder at konkurrere med den ”sorte” energi. Det kan dermed bremse den overgang til bæredygtighed, som flere og flere lande bekender sig til. FN’s Paris-topmøde i slutningen af året vil afsløre, hvor alvorligt, de mener det.

Men faktisk tilbyder det aktuelle prisfald på fossile brændsler en enestående politisk mulighed for at gøre op med skævvridningen af energipriserne. Politikere verden over kunne benytte den aktuelle situation til at fjerne subsidierne til alle fossile brændsler uden de store negative konsekvenser for hverken virksomheder eller forbrugere.
Tilmed ville statskasserne undgå risikoen for inflation og i stedet spare penge.

Det ville en gang for alle gøre op med det mere og mere groteske spørgsmål, hvorfor skatteyderne skal betale kul- og olieselskaberne for at udvinde den kul og olie, som videnskaben og politikere verden over øjensynlig er enige om, at vi skal udfase så hurtigt som muligt?

Olie- og kulindustrien kunne sidste år glæde sig over at blive støttet med 530 milliarder dollars til efterforskning, udvinding og forbrug af fossile brændsler. Hvis de forsvandt, ville priserne formentlig afspejle det, men overfloden af fossile brændsler på verdensmarkedet, som er skyld i prisfaldet, ville fortsat lægge en dæmper på stigningen.

For alle andre end kul- og olieindustrien er det gode nyheder:
I olieproducerende lande er de faldende oliepriser ved at bringe de fattigste på kanten af bankerot. En række lande i Nordafrika og Mellemøsten har ifølge Verdensbanken traditionelt brugt langt større beløb på statsstøtte til olieproduktion og især eget benzinforbrug end f. eks. på landets uddannelsessystem.

Støtten har typisk været motiveret i sociale hensyn - eller af frygt for social uro - overfor landets fattigste, selvom det for længst er konstateret, at det er landenes mere velstillede, som har størst glæde af de lave energipriser takket være deres større forbrug.

Egypten, Indonesien og Indien har i den aktuelle situation med prisfald på energi allerede set muligheden for uden omkostninger eller risiko at beskære eller ligefrem fjerne støtten til oliebaseret energiforbrug. Det er man derfor begyndt på, angiveligt for i stedet at finansiere f.eks. sygehusvæsen og uddannelse.

I EU turde det være en velkommen mulighed for Kommission og parlament til effektivt, men uden de følgevirkninger, som sidst lagde sig i vejen, at tage fat på en reel revision af det kollapsede CO-kvotesystem.

Og på hjemlig grund afspejler faldet i olie- og benzinpriserne mere og mere tydeligt den skævvredne afgiftspolitik. Elafgifterne er fortsat langt højere end olieafgifterne og modarbejder dermed den omlægning til en grøn energipolitik, som regering og folketing går ind for. Det var en del af energiaftalen i 2012, at politikerne besluttede, at en tværministeriel arbejdsgruppe skulle analysere afgifter og tilskud og komme med anbefalinger til omlægninger, så afgifterne fremmer den grønne omstilling.

Arbejdet er ved at være afsluttet, og nu slipper politikerne ikke for at tage beslutninger.

Prisfaldet på fossile energikilder har fjernet den afgørende undskyldning for ikke at gøre op med de forhindringer, som indtil nu har lagt sig mest synligt i vejen for en reel overgang til en energiforsyning, som også vore børn og børnebørn kan leve med.

Lige markedsvilkår er endelig indenfor økonomisk og politisk rækkevidde.

24.2.15

 

Læs også

Læs mere om energi og klima

Læs mere om forsyningssikkerhed og energiaftale

Læs mere om indpasning af vindmøllestrøm i elnettet

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft