2015 - i vadestedet

Leder i Naturlig Energi, januar 2015

2015 står for døren, og meget tyder på, at det skriver sig ind i historien. Enten fordi en række klimamæssige beslutninger bliver taget - eller fordi de ikke bliver det. Både herhjemme og i den store verden.

I det forløbne år sluttede FN’s klimatopmøde COP20 i Lima, Peru. 195 lande skulle berede jorden for COP21 i Paris i december i år, hvor man skal vedtage en afløser for Kyoto-protokollen, der - selvom flere store lande ikke har ratificeret den - siden 1997 dog har sat sit præg på både den politiske debat og den generelle politiske bevidsthed omkring klima-problemerne.

COP20 rakte til et skelet til en ”ambitiøs” Paris-aftale ud fra enighed om, at store industrilande bærer et større medansvar for CO2-udledningen og bør bære en større del af byrden end udviklingslande, herunder Indien og Kina, som i de seneste årtier er begyndt at gøre i-landene rangen stridig mht. udledning af drivhusgasser.

Hvordan det skal ske, er det op til landene selv at afgøre: Hvert land indbydes til at indsende egne forslag og til evt. at bidrage økonomisk til u-landenes klimaindsats. Frivilligheden har afløst juridisk bindende ambitioner.

Men enigheden omfatter nu også tidligere ”klimabenægtere”. Det er vigtigt. Erkendelsen af problemets oprindelse og behovet for en løsning er i dag til stede i alle lande, omend nogle stadig er mere fodslæbende end andre.

Det vil uden tvivl præge COP21. Men det er vanskeligt at forestille sig, at det ikke fører til i det mindste små skridt fremad på COP21 i december.

Danmark bryster sig i internationalt selskab gerne af sin energipolitik, der hører til verdens mest ambitiøse. Men den er truet.

Ikke blot tegner det til, at den nuværende regering i 2015 afløses af den opposition, som ved sin sidste magtovertagelse annullerede store dele af energipolitikken, især på vindkraftområdet. Ikke mindst havmølleparkerne er i borgerlige politikeres søgelys. Man afviser ”Anholt-priser” for strømmen fra kommende havmølleparker, selvom godt en krone pr. kWh – som jo kun er afregningen i et antal fuldlasttimer – er langt mindre, end hvad andre lande tilbyder havmøllerne. Derfor investerer både DONG og danske pensionsselskaber i britiske havmøller.

Politikernes kurs efter et folketingsvalg er altid en prøve på, om befolkningen kan stole på de langsigtede aftaler, der er indgået på Christiansborg. Vi er dog fortrøstningsfulde, når det gælder den grønne omstilling. Som COPforhandlingerne illustrerer, er vi i dag et helt andet sted end da Anders Fogh og Bendt Bendtsen morede sig med “opgøret med Auken”. Skriften på væggen er her 15 år inde i det nye årtusinde så tydelig som aldrig før, og ingen regering vil få befolkningens opbakning til at gå baglæns.

En anden trussel kommer fra de aktuelle el-priser, som ligger på ca. 20 øre/kWh. Og som at dømme efter både langtids-kontrakternes priser og andre prognoser måske bliver der de næste fem år. Det er den pris, som nye møller afregnes med, når de efter den første tredjedel af deres levetid forlader perioden med pristillæg. Det er også den pris, ældre eksisterende møller må nøjes med, når de bliver 20 år. De allerfleste møller ude over pristillægsperioden er fortsat velfungerende i mange år. Derfor er det på alle måder dumt, hvis de skal pilles ned før tid.
Det er spild af kostbare ressourcer, hvis en velfungerende maskine skrottes, før den er slidt op. Og det er ærgerligt for elforbrugerne, der fra møller ude over pristillægsperioden får ekstremt billig strøm.

Problemet for mølleejerne er, at drift og vedligeholdelse af møller på land koster 14-16 øre pr. produceret kilowatttime. Havmøller har i sagens natur højere driftsomkostninger på grund af vanskelig tilgængelighed og et barsk miljø. De første Horns Rev-møllers tredje renovering i møllernes 12-årige levetid taler sit tydelige sprog.

Dermed kan afregningspriser på 20 øre/kWh være en tikkende bombe under den fortsatte udbygning, da det for private investorer – og herunder ikke mindst pensionskasser og energiselskaber – er nødvendigt at arbejde med en investeringshorisont, der rækker ud over pristillægsperioden.

Uanset om regeringen om et år har den ene eller den anden farve, vil det fortsat være opgaven at holde en fast og langsigtet energipolitisk kurs og aktuelt at sætte turbo på den forsømte opgave at få integreret elproduktionen fra vindmøllerne i den samlede danske energiplanlægning, således at værdien af vindkraften optimeres. Det er en fælles interesse for både samfundsøkonomien, vindmølleejerne og elforbrugerne.

Her er det nødvendigt med nye beslutninger i 2015.
Godt nytår!

5.1.15

 

Læs også

Læs mere om energi og klima

Læs mere om forsyningssikkerhed og energiaftale

Læs mere om indpasning af vindmøllestrøm i elnettet

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft