Højt spil:
Vækst - drøm eller mareridt?

Leder i Naturlig Energi, juli 2014

Der anes lys for enden af den økonomiske krise, der siden 2008 har præget især den vestlige verdens industri.

Lavkonjunkturen har haft som positiv sideeffekt, at den har dæmpet energiforbruget og som følge af det også CO2-udledningen. Derfor har politikere med mellemrum kunnet glæde sig over, at det jo går rigtig fornuftigt.
De første tegn på, hvad der sker, når hjulene for alvor kommer i gang, kan imidlertid så småt anes. Sporene skræmmer i det EU, som mere og mere erindrer os om sin oprindelse som kul- og stålunion. Men Danmark kan såmænd også godt være med, hvis man tør se længere end en valgperiode frem. F.eks. skal vi måske revidere den opfattelse, at det kun er jul en gang om året: Regeringen og Venstre har netop lettet PSO-afgifterne ikke kun for de 6-8% af industrien, som den gav konkurrence-problemer på eksportmarkedet, men også for resten af industrien. Den kunne ellers glæde sig over, at når PSO-afgiften steg 1 øre, var årsagen, at elprisen var faldet 2 øre.

Omstillingen til det fossilfri samfund kommer af sig selv, har det beroligende lydt fra Christiansborg. Folketingets 2020-klimamål om 50% vindkraft i elforsyningen når vi stadig, selvom havmøllerne bliver færre og rejses senere, og selvom det i første omgang koster 6.000 arbejdspladser.

De kommer måske igen. Og i modsat fald kan de afskedigede jo bare få andet arbejde, som de såkaldte økonomiske vismænd tidligere har foreslået…
Energimæssigt skulle omstillingen dermed fortsat være på skinner. Også om nogle år, når der for alvor kommer gang i erhvervslivet. Og så er der vel heller ikke grund til at bekymre sig om klimaet, herunder de kritiske CO2-reduktioner.

Det er måske spørgsmålet. For første gang siden 1996 var Danmark sidste år ikke længere selvforsynende med energi. Energiforbruget steg 0,4% men kulforbruget steg 26,3%, og CO2-udledningen steg 4,3%. VE-forbruget steg bare 2%.

Årsagen til kullets succes som energikilde - og CO2-forurener - fortæller dels, hvad vi kan vente os, når og hvis der for alvor kommer gang i industriens meget omtalte hjul, dels hvad det vil betyde for klimaet og den verden, vi efterlader til børn og børnebørn.

Vi skal til Nordamerika for at finde årsagen til den aktuelle lave kulpris. Skifergas- og tjæresands-eventyret i USA og Canada har halveret energipriserne i USA, men de har samtidig dumpet priserne på kul, som USA nu ikke længere behøver, så prisfaldet på kul slår igennem i Europa. Hvor i øvrigt enkelte lande, herunder Danmark, misundeligt skæver til den såkaldte frackingteknik og muligheden for at få gas og olie op af undergrunden ved at pumpe 75 tons kemikalier sammen med vand ned i hver af de ofte hundredvis af boringer.

Risikoen for grundvandsforurening med de anvendte kræftfremkaldende kemikalier er minimal, forsikrer boreselskaberne.

Når fremtrædende forskere har kaldt det nordamerikanske eventyr dødbringende for klimaet, er årsagerne flere:

Fracking-teknikken kræver udover kemikalier og enorme mængder vand meget store energimængder, som kan medføre, at det måske ikke kan betale sig. Men indtil da vil det meget store energiforbrug sammen med afbrænding af overskudsgas, som i dag fra satellitter kan ses om natten i områder på størrelse med lyset fra millionbyer, i sig selv øge CO2-udledningen uoverskueligt.

For det andet påvirkes hele energipolitikken i ikke blot USA, som nu er verdens største olieproducent, men også resten af verden.

I EU er udviklingen i Tyskland et fingerpeg: Trods den politiske målsætning om vedvarende energi vidner store ar i landskabet om ny medvind for den mest forurenende kultype: Brunkul, som nu udgør over en fjerdedel af brændslet i tysk elproduktion, Kul har erstattet naturgas og ventes at erstatte atomkraften. Også brunkul kæver store energimængder ved udvinding, men det kan svare sig, fordi udvindingen har været fritaget for afgift af beskæftigelsesmæssige årsager. Ligesom i Danmark efterlyser de tyske elselskaber med blikket rettet mod Bruxelles - foreløbig ligeså forgæves - den eneste effektive mulighed for at tøjle den voksende CO2-udledning: Et fungerende CO-kvotesystem.

Næppe nogen kan være i tvivl om, at denne udvikling vil forstærkes med massive klimamæssige konsekvenser, når højkonjunkturen kommer. Så der bliver en pris at betale.

Den bør allerede nu ofres rettidig omhu, hvis den meget omtalte vækst ikke skal udvikle sig til et klimamæssigt mareridt.

30.6.14

 

Læs også

Mere om miljø og klima

Se hvor meget vindkraften har forbedre miljø og klima i denne måned

Se de skjulte sundhedsomkostninger ved elproduktion

 

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft