Valgkampen begyndt:
Unødvendig uro

Leder i Naturlig Energi, maj 2014

For kun to år siden besluttede et næsten enigt Folketing - alle med undtagelse af Liberal Alliance - sig for den største, bredeste og grønneste energiaftale nogensinde. Det var efter mange års dødvande stærkt tiltrængt.

2012-aftalen var igangsættende og gav optimisme til hele energisektoren. Usikkerhed om mål og rammebetingelser er gift for initiativer og investeringer. Det gælder både for udviklingsarbejde og nye anlæg. Og ikke kun på vindkraftområdet.

Nu er der på to områder opstået ny usikkerhed som regering og folketing skal håndtere hurtigt og klogt. Den ene er selvskabt, kortsigtet og dansk. Meget dansk. Den anden er europæisk og kan være af langtrækkende betydning.

Det er ulogisk og ufornuftigt, hvis dansk energipolitik kun to år efter en langtrækkende bred politisk aftale skal gøres til en politisk kampplads allerede i de første forpostfægtninger op mod det næste folketingsvalg.

Men det ser sådan ud. Venstre har gennem måneder brugt energipolitikken som tema for uenighed. Efter de mange økonomiske aftaler, man har lavet med regeringen, er det måske partitaktisk og kortsigtet forståeligt, at man har behov for at skabe kant til regeringen.

Vi beder blot om: Find dog andre steder at slås lige nu. Folketinget har i stor enighed besluttet en langsigtet energiaftale. Hvis den brydes allerede efter to-tre år, er vi tilbage i tidligere tiders stop and go-politik.

Energipolitisk skal vi under alle omstændigheder gennem en meget stor, langtrækkende og dyr omstilling. Det er en proces, der bliver unødvendigt omkostningsfyldt og langsommelig - til stor skade for danske elforbrugere og skatteydere - hvis energibranchen ikke kan stole på de politiske beslutninger. De store nye investeringer og planlægningsopgaver forudsætter kontinuitet og troværdige rammer.

Og ja: Når man indgår en aftale, der rækker mange år frem, vil der være ydre forhold, der ændrer sig. Alle økonomiske rammer kan ikke forudses ved aftalens indgåelse. Eksempelvis kunne stærkt faldende priser på det internationale energimarked og deraf følgende stigende PSO-omkostninger ikke forudses. Men det betyder ikke, at energiaftalens beslutninger var ukloge. Danmark har stadig lave energipriser sammenlignet med andre lande, og afgifterne er - måske - kun et problem for få virksomheder: Som energiministeren påpeger (se side 12) stiger PCO-afgiften kun 4-5 øre, når elprisen falder 10 øre/kWh. Så problemet er overskueligt.

Den 9. april fremlagde EU-Kommissionen nye anbefalinger til statsstøtteregler på energiområdet.

Kommissionen ønsker at omlægge reglerne for statsstøtte til en mere harmoniseret og markedsbaseret model.

Retningslinjerne gælder fra 1. juli 2014 og til og med 2020. De skal bl.a. udfase støtten til modne teknologier og at gøre fremtidige støttesystemer mere konkurrencebaserede. Det ventes at betyde en samlet set billigere omstilling til grøn energi.

Hovedreglen bliver, at støtten - med mindre den gives via et certifikatmarked - skal være et pristillæg. Senest fra 1. januar 2017 skal niveauet fastsættes gennem udbud.

En vigtig overgangsordning er indbygget: Frem til 1. januar 2017 kan nye støtteordninger med pristillæg notificeres uden brug af udbud. Frem til januar 2017 er der mulighed for at ændre og renotificere nuværende ordninger uden en udbudsprocedure.

Også den nuværende danske model er ”notificeret” - dvs. godkendt - i EU for en 10-årig periode. Det betyder formentlig, at Danmark kan vente med at overgå til pristillæg fastsat gennem konkrete udbud til 10 år efter 2016 eller 2017, hvis den for perioden af danske politikere ønskede pristillægsmodel godkendes i EU inden 1. januar 2017.

En anden undtagelse vigtig for mange mindre danske projekter på land er, at små vindprojekter på op til 6 MW installeret effekt kan opnå pristillæg uden udbud.

De nye statsstøtteregler ligger nærmere den danske model med pristillæg til markedsprisen end f.eks. den tyske tilskudsmodel. Men hvad de rent faktisk kommer til at betyde for det danske pristillægs-system er endnu vanskeligt at gennemskue. Energistyrelsen er i gang med at se på detaljerne, og Danmarks Vindmølleforening følger afklaringsarbejdet nøje, så vi kan varetage medlemmernes interesser politisk. Når der er nyt, informerer vi naturligvis her i bladet samt på www.dkvind.dk. Se under fanebladet ”lovgivning”.

De nye statsstøtteregler får næppe dramatisk betydning for vindkraftudbygningen i Danmark. Men i kombination med snævre danske partipolitiske markeringer kan de skabe en aktuel usikkerhed ude af proportioner.

De danske politikere bør få ro på og sørge for afklaring på begge områder.

29.4.14

 

Læs også

Læs mere om EU kommissionens nye regler for statsstøtte

 

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft