Energi og sikkerhed
Sandhedens time

Leder i Naturlig Energi, april 2014

”Hvordan vi griber spørgsmålet om energisikkerhed an, er ikke blot et spørgsmål af strategisk vigtighed for Europas globale konkurrenceevne og beskæftigelse på vores hjemmemarked, men er også i meget meget høj grad afgørende for vores mulighed for at reagere, når energipolitikken udvikler sig til benhård sikkerhedspolitik.

EU’s ledere må overveje, hvordan man vil håndtere udfordringen med høje energipriser, sårbarhed overfor prisstigninger og øget afhængighed af naturgas og olie. Sidstnævnte er steget i det sidste par årtier. Det er nu forventet (i et business as usual-scenario) at afhængigheden af olie og gas vil stige med mere end 80 procent inden 2035. I modsætning hertil viser nyligt offentliggjorte analyser en nedadgående tendens for engrospriserne på elektricitet i markeder med en stor andel af vedvarende energi”.

Udenrigsminister Martin Lidegaard, Danmark, og udenrigsminister Carl Bildt, Sverige,
i Berlingske, 20. marts 2014.

EU'S energi-afhængighed er med Krim-krisen blevet uhyggeligt tydelig: Da Rusland dækker 34% af EU’s naturgasbehov, var det umuligt at bruge et importstop som sanktion i en politisk krise-situation. EU’s aktuelle handlingslammelse kan føjes til den milliardbeløb, som EU dagligt bruger på at importere olie og gas fra Rusland og Mellemøsten, hvor der heller ikke skal megen fantasi til at forestille sig kriser, som kan true forsyningen.

Den europæiske afhængighed af russiske energi var et punkt på dagsordenen, som var umuligt at se bort fra, da EU’s statsledere den 20.-21. marts mødtes for at tage stilling til EU-kommissionens forslag til 2030-klimamål: 40% reduktion i CO2-udledningen og 27% af energiforsyningen dækket af vedvarende energi.

Omkring halvdelen af de 28 lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, havde på forhånd tilsluttet sig forslaget. Men storforbrugerne af billige kul var - og er - imod, så kompromisset blev, at beslutningen først skal tages om et halvt år. Til gengæld skal i mellemtiden den europæiske afhængighed af importeret energi analyseres - inklusive løsningsforslag.

Det kan næppe andet end støtte udbygning med vedvarende energi, hvor især vindkraft, men efterhånden også solproduceret el, er det eneste sikre alternativ på det lange sigt, som netop er 2030-perspektivet.

Skulle det ikke række, kan vi vende blikket mod Danmark. Energistyrelsen har i en opgørelse over energiforbruget i 2013 konstateret, at Danmark ikke længere er selvforsynende med energi. Nordsøen leverer ikke de sidste 7%, som kunne gøre os selvforsynende. Til gengæld tager vedvarende energi delvis over med en stigning fra 23,4 til 24,5% totalt set. Desværre overskygges den glædelige udvikling af en stigning i kulforbruget på ikke mindre end 26% og en stigning i udledningen af CO2 fra 39,4 i 2012 til 41,6 millioner tons sidste år. Men pressechef Thure Falbe-Hansen, Energistyrelsen, der overbringer de triste nyheder i dagbladet Politiken, forsikrer, at det fortsat er Energistyrelsens ”vurdering, at udledningen af drivhusgasser i Danmark vil falde væsentligt frem mod 2020, blandt andet som resultat af energiaftalen” fra marts 2012.

Om det bliver tilfældet, vil formentlig vise sig efter de bebudede politiske drøftelser i forligskredsen om netop energiaftalen.

Ifølge Energistyrelsen er det stigende kulforbrug i Danmark et resultat af, at kul- og CO2-kvotepriserne er så lave, at kulbaseret elektricitet bliver mere konkurrencedygtig, i øvrigt også i forhold til vedvarende energi. Hertil kommer øget nedbør i de nordiske vand-reservoirer, der stadig dominerer prisfastsættelsen på elektricitet i Nordeuropa.

Forsyningssikkerhed har i mange år - på linje med klima, ren luft og billigst mulig el - været et vigtigt argument for brug af vindkraft. Med forløbet omkring Krim er det nu skåret ud i pap, at størst mulig selvforsyning med energi også har store sikkerhedspolitiske fordele.

Vi har allerede en moden vindkraftteknologi og solenergien er på vej. Nu er det næste store skridt den rigtige indpasning af vind og sol i energisystemet, så vi - udover at have fordele ved at være med i et internationalt elmarked - også kan bruge mest mulig af vindmøllestrømmen i Danmark.

Danmarks Vindmølleforening har et helt konkret forslag til regering og Folketing: Lad os få en hurtig politisk beslutning om nedsættelse af afgiften på el til varme, således at især kraftvarmeværkerne kan omstille til at producere varme med vindmøllestrøm. Her kan der aftages masser af strøm. Især i de timer, hvor den er rigelig og billig.

1.4.14

 

Læs også

Læs mere om forsyningssikkerhed og energiaftale

Læs mere om indpasning af vindmøllestrøm i elnettet

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft