Politisk glemsomhed
Vindkraftens virkelighedsværdi

Leder i Naturlig Energi, februar 2014

Historien om vindmøllernes samfundsøkonomiske overskud er også fortællingen om en politisk og kommerciel kamp om elforbrugernes penge. Hos nogle politikere og i dele af industrien er fokus skiftet fra klima, forsyningssikkerhed og fornuftig samfundsøkonomi til et kortsigtet og unuanceret angreb på den grønne omstilling.Det er for dyrt, hævdes det.

Efter finanskrisen står besparelser og økonomisk ansvarlighed øverst på den politiske dagsorden. Hvilket som udgangspunkt er velbegrundet, men økonomisk ansvarlighed kræver, at alle omkostninger medregnes og at perspektivet rækker længere end indeværende valgperiode.

Energiforsyningen skal vedligeholdes og fornys, også i sparetider, og den omkostning skal under alle omstændigheder afholdes – uanset brændsel og teknologivalg.

Energi må helst ikke koste noget og slet ikke grøn energi, mener kritikerne af de energi- og klimapolitiske målsætninger. Men uanset konjunkturerne skal der betales for energiforbrugets miljø- og sundhedsomkostninger. Det danske samfund har brug for energi – helst ren – både nu og i fremtiden. Derfor giver det god mening, specielt i sparetider, at fokusere på de billigste teknologier.

Men det giver kun mening at bruge målestokken ”billigste teknologi”, hvis miljø, sundhed, klima og forsyningssikkerhed medregnes. På rene kommercielle vilkår er moderne landbaserede vindmøller næsten konkurrencedygtige med traditionelle energikilder. Og når miljø- og klimaomkostninger medregnes, er vindmøller den billigste teknologi.

De forskellige brændslers og teknologiers miljøbelastning er ikke fuldt ud afspejlet i markedets priser, og derfor er det politisk besluttet at give en bonus i form af et pristillæg til de rene energikilder.

Det er ingen hemmelighed, at pristillægget til vindmøller lægger en top på elforbrugerens regning, men til gengæld er vindkraften og den svingende produktion med til at presse elprisen nedad på den nordiske elbørs til glæde for alle elforbrugere. Vindkraftens afregning har de seneste år ligget 2-3 øre pr. kWh lavere end den gennemsnitlige markedspris.

Ved at erstatte de fossile brændsler med vedvarende energikilder sparer samfundet store omkostninger til miljø og sundhed. Luftforureningen har nemlig også sin pris. En tværfaglig forskningsgruppe under Aarhus Universitet og DMU har opgjort de eksterne omkostninger indenfor Danmark og fra danske forureningskilder til 6 mia. kr. årligt. Desuden mindsker den grønne omstilling afhængigheden af importerede brændsler. Alene kul beløber sig årligt til mere end 2,5 milliarder kr.

Sorte og grønne energiproducenter har ikke nødvendigvis den samme interesse. Også på europæisk plan er der kamp om elforbrugernes penge, og de skjulte tilskud til fossile brændsler er en belastning for den europæiske elforbruger. Med EU-Kommissionens egne tal – men som energikommissæren valgte at slette fra den endelige rapport i efteråret 2013 – udgør støtten til fossile brændsler på EU-plan i alt 26 milliarder euro. Hertil kommer øgede sundhedsomkostninger som følge af afbrændingen af fossile brændsler på ca. 40 mia. euro og støtte til A-kraft på 35 mia. euro.

Samlet udgør ekstraomkostningerne til de gamle teknologier over 100 mia. euro overfor den samlede støtte på 30 mia. til vedvarende energikilder. EU-Kommissionens tal gennemhuller postulatet om, at den grønne omstilling er for dyr.

Den engelske Stern-rapport dokumenterede for flere år siden, at et uændret energisystem betyder en voksende regning for klimaproblematikken. Vores hjemlige Klimakommission anbefalede ligeledes at starte den grønne omstilling hurtigst muligt – det bliver for dyrt at vente. Hvis ikke energiforsyningen moderniseres og gøres grønnere – nu – så efterlader det bare en endnu større energi- og miljøregning til de næste generationer. Det er for så vidt ikke nogen nyhed. Men det mangler fortsat for alvor at trænge igennem til den energipolitiske dagsorden.

Vindkraftens merværdi for samfundet har regeringens egne embedsmænd dokumenteret i kataloget over klimapolitiske værktøjer. Landbaserede vindmøller giver samfundsøkonomisk overskud. Det klimapolitiske katalog blev fremlagt som en forløber for den klimalov, regeringen har annonceret i 2014.

I løbet af 2014 er det også meningen, at Energistyrelsen vil fremlægge en stribe analyser om den langsigtede energiudvikling. Analyserne skal udgøre et vigtigt grundlag for forligsparternes drøftelse af de kommende års energipolitik. Heri indgår også vurderinger af fremtidens energiafgifter og pristillæg, og vindkraftens værdi er selvsagt en vigtig parameter i denne vurdering.

28.1.14

 

Læs også

De skulte miljøomkostninger ved elproduktion

Faktablad Ø1 Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi

Faktablad Ø3 Vindkraften og elregningen

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft