Rabat på forsikring til mølleejere med UKA

Danmarks Vindmølleforening har igennem længere tid arbejdet på at få en rabatordning på forsikring til de mølleejere, der har tegnet en udvidet konsulent aftale med Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter. Det er nu lykkedes, og vi kan præsentere det første resultat.

Ved tegning af forsikring i Gjensidige Forsikring får man nu 10 % rabat på præmien, såfremt der er tegnet en UKA-aftale med Danmarks Vindmølleforenings teknisk konsulenter.

Når forsikringsselskabet fremsætter dette tilbud, er det
naturligvis fordi vi kan påvise en besparelse for forsikringsselskaberne.

Det er derfor forventeligt, at andre selskaber vil
følge efter. Vi har fra alle de møller, vi har UKA-aftaler med, fået oplyst hvilke skader der har været på møllerne i aftaleperioden, og hvor meget af disse skader, der har været dækket af forsikringen.

Det blev til et meget lille tal udtrykt i ”gennemsnitligt
antal kroner pr. forsikringsår”. Når erstatningsudbetaling
til dækningsberettigede skader er lavt, er det fordi vi ved vores eftersyn opdager tilstande, der ville føre til skader, hvis der ikke blev taget hånd om tilstanden. Vi kan således forhindre visse typer skader i at opstå. Mange af disse skader ville ikke være dækningsberettigede alligevel, idet der er tale om slid og ælde.

Når opløbet til en skade registreres og udbedres tidligt, vil udgifterne til reparation ofte være meget mindre, end hvis det fører til en egentlig skade med fejltilstand på møllen. Dette er til gavn for mølleejeren. Desuden kan produktionstab forhindres ved, at møllen ikke er ude af drift i kortere eller længere tid ved en skade.

Danmarks Vindmølleforening tilbyder forskellige typer af UKA-aftaler:

  • UKA1: Et stort eftersyn hvert år.

  • UKA1+: Et stort eftersyn og en kontrolinspektion hvert år.

  • UKA2: Et stort eftersyn hvert andet år.

  • UKA2+: Et stort eftersyn hvert andet år og en
    kontrolinspektion hvert andet år.

Uanset hvilken UKA-aftale der er tegnet med DV kan rabatten på 10 % opnås.

Flere oplysninger og priser på udvidet konsulentaftale

1.10.14

 

Læs mere

Læs mere om forsikring af vindmøller

Læs mere om tilbuddet om udvidet konsulentaftale

Spørg om forsikring

Medlemmer er velkomne til at kontakte foreningens konsulent Lars Knudsen for spørgsmål om forsikring.

Lars Knudsen

Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft