Efter cop19
Kulskyer over Europa

Leder i Naturlig Energi, december 2013

i skrivende stund samles verdens ministre med ansvar for klima og miljø til COP19 i Warszawa. Klimatopmødet i den europæiske kul-hovedstad blev akkompagneret af et topmøde i World Coal Association, som blev holdt i det polske økonomiministerium, inviteret af den polske regering, der også deltog aktivt på ministerplan.

Så hvis nogen var i tvivl om Polens energipolitik, behøver de ikke at være det længere.
Polen havde forud for COP19 ikke lagt skjul på, at når landet har blokeret - og med sit veto fortsat agter at gøre det - for EU’s CO2-kvotepolitik, er det alene hensynet til Polens kulindustri, der tæller.

Signalet fra det Europa, der tidligere har haft en rolle som seriøs verdensdel i i den globale klimakamp, er gået klart ind både udenfor og i Europa: Under COP19 bebudede Australiens nye regering, at den opgiver landets klimapolitik og i øvrigt ikke agter at deltage i den økonomiske støtte til ulandenes klimaarbejde, som var det mest synlige resultat af det kuldsejlede klimatopmøde i København.

Japan har samtidig bebudet, at frem for at arbejde videre mod den vedtagne 2020-reduktion i landets CO2-udslip i forhold til 1990-udledningen, vil Japan i 2020 have øget sin udledning med 3%.

I EU har den britiske regering haft den store tegnebog fremme for at få bygget to af de seks nye atomkraftværker på regeringens ønskeseddel: Efter at det i årevis har været umuligt at gøre investorer interesseret i sådanne nye værker, er det ifølge den britiske regering lykkedes at få kinesiske investorer til at acceptere at opføre værkerne formedelst en statsgaranti på 65% af anlægsprisen og et pristillæg 81,5 øre/kWh for den producerede strøm i 35 år. Unægtelig et tilskud, som er til at tage og føle på.

Apropos tilskud er regeringen og oppositionen i Tyskland under regeringsforhandlingerne efter valget blevet enige om at skære det tyske vindkraftprogram ned: Fremover vil det ikke længere være officiel tysk politik at opføre 10.000 MW vindkraft i Nord- og Østersøen, men kun 6.500 MW. På land reduceres udbygningsmålet fra 25.000 til 15.000 MW. Endelig bebudes støtten til vindkraft på land reduceret, og nye vindmøller planlægges kun i områder med gode vindforhold, dvs. i den nordlige del af Tyskland.

For de CO2-kvotepriser, som kunne løfte elprisen i hele Europa, inklusive Danmark, er udsigten ikke meget lysere: Ganske vist er forslaget om midlertidig tilbagetrækning af 900 mill. kvoter nu også vedtaget af 26 af EU’s 28 lande - gæt selv hvem der stemte imod.

Hvad angår CO2-kvoterne og hele EU’s kommende klimapolitik har det meste af Europa afventet det tyske valg i september. Det har været den almindelige opfattelse, at kansler Angela Merkels først derefter ville melde om den afgørende tyske holdning i EU. Det første signal er unægtelig kommet: Hvad angår CO2-udledning skal eventuelle begrænsninger i bilers udledning ikke gælde den tyske bilindustri, som kansleren tilsyneladende har et ligeså intimt forhold til, som Polens regering har til kulfyrede kraftværker. Familien, der er hovedaktionær i BMW, har kvitteret med et smuk økonomisk erkendtlighed il Angela- regeringspartiet, CDU.

Spørger man elmarkedet, som vil være først til at registrere ændringer i klimapolitikken, er reaktionen i dag nærmest et skuldertræk: Hverken elektricitets- eller CO2-kvoteprisen blev synligt påvirket af kvotebeslutningen i november. Og der er frem mod 2020 fortsat så mange ubrugte overskudskvoter - herunder gratiskvoter uddelt til national industri - at EU’s CO2-kvoter næppe i overskuelig fremtid vil komme til at påvirke hverken elprisen eller brændselsvalget i elsektoren.

Mølleejere, som spejder mod højere CO2-kvoter i håb om at få noget, der ligner lige vilkår med de fossile kraftværker, som modtager seks gange så meget i statsstøtte som vedvarende energikilder, må indtil videre kigge langt efter dem i Europas kulskyer.

Selv under disse ulige konkurrencevilkår leverer vindmøllerne i Danmark energi, der efterhånden er billigere end alt andet. Samtidig med åbningen af COP 19 blev Danmarks klima- og energipolitik kåret som verdens bedste i det såkaldte CCP-index (Climate Change Performance).

Elforbrugerne i Danmark har Europas laveste elpris.
Ikke på trods af vindmøllerne, men på grund af vindmøllerne.

Det eksempel var vigtigt under COP 19, hvor Martin Lidegaard var udpeget til at lede de vigtige forhandlinger om klimainvesteringer, der skal hjælpe de fattige lande, der for alvor lider under de menneskeskabte klimaforandringer.

27.11.13

 

Læs også

FNs cop19

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft