Den daglige drift
Rettidig omhu for mølleejere

Leder i Naturlig Energi, november 2013

Som andre maskiner skal vindmøller passes og vedligeholdes.

Og da vindmøller koster både ti og tyve gange så meget som f. eks. en bil, men gerne også skulle køre i mange flere år, er vedligeholdelsesudgifterne selvsagt større. De første af vinterhalvårets DV-møder for mølleejere i har demonstreret, at der er god grund til at passe sin vindmølle - også udover den lovbefalede service.

Det handler om at holde møllen i drift. Og det kan koste dyrt at nøjes med at følge lovens service-krav. Eksemplerne er mange, men fælles for dem er, at både risikoen for havari - driftsstop kommer desværre ikke altid i sommerhalvåret - og omkostningerne kan holdes nede ved rettidig omhu.

Erfaringerne mølleejerne imellem på efterårets velbesøgte DV-møder har, som det er fremgået her i bladet, demonstreret, at man ved rettidig omhu omkring de dyreste og mest sårbare komponenter f. eks. kan - skifte vinge-wirer, før de springer og udskiftningsprisen seksdobles, fordi hele rotoren skal ned, - udbedre sprækker og ubetydelige revner i vingerne, før vand og frost får lov at ødelægge vingerne, samt - både spare penge og reducere driftsstop ved at planlægge renovering af centrale komponenter, måske allerede mens de sidder i møllen, så man sparer den dyre kran.
Grundlæggende kræver det selvfølgelig, at man ved ikke kun hvordan, men også hvornår man forebygger, fordi unødvendig udskiftning eller renovering heller ikke er særlig fornuftigt.

Jamen, er den almindelige service ikke sikkerhed nok for mølleejeren? Serviceaftaler kan man i vore dage jo tegne for helt op til 15 år og inkl. reservedele, forsikring og rådighedsgaranti. Så sørger fabrikanten jo for alt - eller gør han? Måske ikke.

Ved vindmøller, der sælges med en indbygget forsikring, er det vindmøllefabrikanten, som forsikringsselskabet har handlet med. Historien viser, at det ofte sker med en rabat, fordi aftalen omfatter mange møller. Her fortæller erfaringen desværre også, at det måske primært er fabrikantens ve og vel, der kan være tilgodeset i forsikringen, så der bør møllekøberen være ekstra opmærksom på at læse det med småt. Eller få sagkyndig bistand til det, hvilket i øvrigt også udmærket kan gælde, når mølleejeren på egen hånd tegner en forsikring.

Men en rådighedsgaranti, hvor møllefabrikanten forpligter sig til at holde møllen i drift f. eks. 95% af tiden, må vel egentlig være et sikkerhedsnet under alle ulykker, der kan standse møllen? Både og. Med en rådighedsgaranti på 95% er der stadig 5% af produktionen at miste. Hvis rådighedsfaktoren beregnes midlet over f. eks. tre år, kan de fleste regne ud, hvad det kan løbe op i. Eksempler på udækket produktionstab på over en halv mill. kWh, hvor alle beslutninger var overladt til servicefirmaet, er forekommet.

Endelig er der sket en udvikling. Især for store møller, hvis ejere for første gang har udvekslet erfaringer - se side 8-9. De er ikke ubetinget opløftende. Ganske vist tilbydes de mest omfattende serviceaftaler i dag netop de meget store møller, men det er der at dømme efter ejernes erfaringer også rimelig god grund til.

Det handler om uventet udskiftning af vingelejer, risiko for vingeskader eller regulære vingehavarier, som ellers har været sjældne de sidste mange år, styringsproblemer og sidst men ikke mindst triste erfaringer med service.

Netop service er nu i fokus som et særligt indsatsområde hos f. eks. Vestas, efter at service i en årrække har været firmaets mest stabile indtægtskilde. Det har dog ikke hindret, at servicefunktionerne i nogle tilfælde passes fra Spanien, hvorfra man øjensynlig ikke altid er i stand til at starte en dansk mølle op en fredag eftermiddag, men må vente til mandag, når den danske afdeling åbner. Det er forhåbentlig et særtilfælde, men generelt bør mølleejere nok forberede sig på, at servicefunktioner ofte centraliseres f. eks. i et udland langt fra en dansk mølles problemer.

Så ansvaret er mølleejerens, uanset om han har tekniske forudsætninger. Derfor har Danmarks Vindmølleforening opprioriteret deling af viden og erfaringsudveksling mellem mølleejerne og i de enkelte fabrikatgrupper.

Det er samme oprustning, som har medført, at vindmølleforeningens tekniske afdeling nu beskæftiger fem kvalificerede konsulenter, som ikke skal sælge hverken vindmøller, reservedele eller service, men som kan tilbyde en vare, der i det lange løb måske kan være en af de bedre investeringer, en mølleejer kan foretage: Sagkyndig og upartisk rådgivning fra og med overtagelsen af en ny mølle - nej, den er i vore dage desværre heller ikke fejlfri - over optimal daglig drift med kvalitetskontrol af service og reparationer og til og med et eventuelt salg af møllen, hvis det skulle blive aktuelt.

28.10.13

 

Læs også

Præsentationerne fra Danmarks Vindmølleforenings erfadag 2013

Datoer og program for Danmarks Vindmølleforenings temamøder om økonomi og teknik

Læs mere om teknik og drift

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Medlemskab

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft