Ærlige elpriser?
Sort strøm på støtten

Leder i Naturlig Energi, august 2013

Med et spinkelt flertal vedtog det EU-parlament, som selv havde bedt om forslaget, i juli at støtte den midlertidige tilbagetrækning af 900 mill. CO2-kvoter. Formålet er nu som før at sætte pris på CO2-udledning, hæve markedsprisen på elektricitet og dermed gøre konkurrencen mellem sort og grøn energi mere lige.
Men der er lang vej til målet: EU-Kommissionen og Ministerrådet skal også enes om det. Og EU-enighed på klimaområdet har de store kulproducentlande hidtil sat en effektiv stopper for. Det regner markedet fortsat med, så effekten af den nærmest tøvende vedtagelse i EU-parlamentet førte da også til, at CO2-kvoteprisen dalede fra fem til fire euro pr. ton.

Så der er langt til prisen på de 30 euro eller ca. 22 øre/kWh, som kvotesystemets fædre i EU havde håbet på, at elprisen ville blive højere og dermed øge elprisen med de reelle samfundsmæssige omkostninger ved en del af forureningen fra fossile energikilder.

Desuden har EU med den anden hånd sendt et signal, som nødvendigvis må opfattes som tvetydigt: Samtidig med parlamentets vedtagelse besluttede EU at øge kredsen af industrigrene, der modtager gratis-kvoter med yderligere fire. Gratis-kvoterne har været en væsentlig del af årsagen til, at kvotesystemet er kollapset.

Sidst, men ikke mindst, reviderede EU’s - og i øvrigt verdens største - offentlige udlåns-institution, den europæiske investeringsbank, EIB, i juli sin udlåns-strategi for de komemnde år. Den forrige var fra 2007. De kommende års retningslinjer omfatter fortsat udlån til nye kulkraftværker i EU, nu med en grænse på 550 gram CO2 pr. produceret kWh. Den er mest til pynt: Dong Energy har indført en grænse på 443 gram. Og fagfolk anser nogenlunde enigt 350 gram for det højst tilladelige, hvis ikke vore efterkommere skal betale regningen.

Danmark har sæde i EIB-bestyrelsen, men erhvervsminister Annette Vilhelmsen har i folketinget afvist at bruge Danmarks vetoret. De seneste EIB-udlån til kulkraftværker er gået til Rumænien, Polen og et gigantisk brunkulsværk i Slovenien. Brunkul er langt mere klimabelastende end kul.

EIB’s - og den danske regerings - holdning er bemærkelsesværdig, ikke kun fordi den strider mod både dansk og europæisk klima-strategi. Strategien står også i kontrast til, hvad man er i gang med i en række officielle institutioner og internationale banker.
I juli afviste den statslige amerikanske bank, Ex-Im Bank, at yde lån til et vietnamesisk kulkraftværk, efter at præsident Barack Obama med sin nye klimaplan havde bebudet, at USA’s regering ikke vil støtte nye kulkraftværker, bortset fra i de allerfattigste lande, eller hvis CO2 fra et nyt værk opsamles og lagres. Præsidenten opfordrer andre udviklingsbanker til at følge samme strategi.

I juli vedtog Verdensbanken sin nye strategi for investeringer på klimaområdet. Banken vil fremover kun støtte kulkraftværker i lande, hvor der ikke findes anvendelige alternativer til at opfylde landets grundlæggende energibehov.

Også på det kommercielle område, hvor forsikringsselskaberne har været de første til at tage klimamæssige risici alvorligt, ændrer de internationale banker markant strategi: Britiske og tyske storbanker har meddelt, at de er begyndt at stille klimakrav, som begrænser deres udlån til kulkraft-projekter. I juli har hollandske Rabobank og den norske Storebrand-koncern meddelt, at de ikke vil finansiere de klimamæssigt betænkelige projekter omkring skifergas i USA eller i Europa.

Rabobank lukker også for udlån til landmænd i Holland, som måtte ønske at udleje jord til skifergas-boringer.
Storebrand, der forvalter 420 milliarder kr., har sat 19 selskaber, som producerer kul eller olie fra tjæresand, på sin sorte liste, når det gælder udlån.

EIB-lån til energiprojekter er vigtige, fordi de gerne blåstempler projekterne og baner dermed vej for færdigfinansieringen.

Herudover kan nye kulkraftværker fortsat glæde sig over massive tilskud, som alene for CO2-udledning løb op i 622 kr. pr. ton CO2 (se side 6-8). Det fortæller, hvor dygtig kul- og oliesektoren har været til at ”glemme” sine egne tilskud og afgiftsreduktioner. Men også, hvad markedsprisen på el fra kulkraftværker bliver, den dag, der skabes lige konkurrence mellem rene energikilder og den sorte strøm.

Og den dag må nødvendigvis komme. For som EWEAdirektør Thomas Becher siger: Selvfølgelig skal omkostningerne ved at forurene medregnes, når støtte gøres op, men det er afgørende, at der ikke bliver snydt på vægten.

Dermed får man “ærlige elpriser” med lige og retvisende markedsvilkår, så der ikke er brug for særlige pristillæg til vindmøllestrøm for at opveje de skjulte tilskud til fossile brændsler.

12.8.13

 

Læs også

Energi, miljø og klima

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft