Lånepulje til kommunernes vindmølleplanlægning

Som en del af Regeringens og KLs aftale om kommunernes økonomi etableres en lånepulje på samlet 50 mio. kr. i 2014-15 til erhvervelse af ejendomme med henblik på opførelse af vindmøller.

”Med puljen får kommunerne et ekstra redskab, når de skal planlægge for sammenhængende vindmølleområder. Det har flere kommuner efterlyst,” siger Camilla Rosenhagen, konsulent i KL. Hun forklarer videre: ”Der er tale om en lånepulje, hvor kommunerne midlertidigt kan opkøbe grunde for at få plangrundlaget på plads. Derefter kan områderne forhåbentligt sælges videre til projektudviklere, så pengene kommer tilbage til kommunen,”

”Vi kender endnu ikke den konkrete udmøntning af puljen og 50 millioner på så vigtigt et område kan selvfølgelig ikke dække opkøb af alle mulige arealer, men vi hilser initiativet velkomment og ser frem til at puljen vil forstærke kommunernes langsigtede planlægning ”, siger direktør for Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre.

Aftale om kommunernes økonomi for 2014, regeringen og KL, juni 2013

Faktaark: Modernisering af låneområdet, økonomi- og indenrigsministeriet, juni 2013

19.6.13

 

Mere information

Aftale om kommunernes økonomi for 2014, regeringen og KL, juni 2013

Faktaark: Modernisering af låneområdet, økonomi- og indenrigsministeriet, juni 2013

Læs også

Læs mere om planlægning for vindmøller

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft