Den store verden
Kulsort fremtid?

Leder i Naturlig Energi, december 2012

Det internationale energiagentur, IEA, har i november offentliggjort sin energi-bibel for den industrialiserede verden og især dens regeringer: Den årlige status over verdens tilstand, energi- og klimamæssigt set, World Energy Outlook 2012.
Det ser sort ud, bogstaveligt talt.

Ganske vist fastholder IEA, at der stadig er mulighed for at holde den globale temperaturstigning på to grader, og ganske vist bevæger vi os fortsat først om fire år ud over det meget omtalte ”tipping point”, hvorfra der ingen vej er tilbage. Men det haster mere og mere med politisk handling, for det bliver især dyrere. Men det vil stadig blive dyrest ingenting at gøre, advarer IEA igen.

Den aktuelle rapport tager sit udgangspunkt i Nordamerika, hvor nye forekomster af enorme mængder af skifer-olie og -gas i Canada og USA ventes at gøre USA til intet mindre verdens største olieproducent allerede i 2020 og selvforsynende med energi i 2035. I dag  er Saudiarabien og Rusland de største producenter. Førstepladsen havde USA sidst i 1950’erne. Prognosen skyldes ikke kun de nye olie- og gasforekomster, men også at biobrændstoffer fyldes i flere og flere amerikanske biler, som også bliver mere og mere energiøkonomiske.

Det lyder måske ikke af meget, men vil ifølge IEA medvirke til, at den amerikanske olieimport vil falde til en tredjedel af den nuværende i 2035. Det berører andre end amerikanerne, fordi USA så fald vil kunne eksportere ligeså meget energi i form af kul og gas.

Det er udsigten til amerikansk energi-uafhængighed af nogle af verdens mest ustabile regimer, som fik begge præsidentkandidater til at sætte temaet øverst på dagsordenen under valgkampen.

Når en eventuel forlængelse af de amerikanske vindkraft-støtteordninger, som ophører til nytår, ikke blev nævnt med mange ord, var årsagen de indenlandske økonomiske fordele ved udsigten til denne uafhængighed, som i skrivende stund fortsat får USA til at tøve med at fortsætte vindkraftudbygningen.

Eksport af massive mængder kul til Europa er faretruende, fordi alt i EU i dag tyder på, at de store industrinationer er i gang med at fastholde kul og gas. Tyskland skal finde erstatningskapacitet til sine atomkraftværker, og kulproducerende lande med Polen i spidsen kæmper sammenbidt for kullet i EU. Udsigten er dermed  nye kulkraftværker, som vil komme til at køre de næste 30-40 år og fastlåse Europa til fossilt brændsel og massiv CO2-udledning i årtier.

Sideløbende med IEA-rapporten slutter også Verdensbanken sig til advarslerne: Aktuelt styrer vi globalt mod ikke to, men fire graders temperaturstigning inden udgangen af århundredet, vurderer banken. Konsekvenserne er uoverskuelige. De mest synlige er ni grader varmere i Middelhavsområdet og ved polerne, hedebølger som den, der i 2011 tog livet af 50.000 mennesker i Rusland, som normalsituation og risiko for hurtig afsmeltning i Antarktis, der rummer ligeså meget is som Grønland.

To af den industrialiserede verdens markante talerør, IEA og Verdensbanken, har indtil for få år siden prioriteret økonomisk vækst over de klimahensyn, som knap blev bemærket. De slutter sig nu til de globale forsikringsselskaber, som for længst har forberedt sig på en kostbar fremtid, og flere og flere af verdens største virksomheder, der forgæves har bedt om handling.

Så nu mangler kun politikerne. Retfærdigvis skal siges, at de har forsøgt sig. I takt med at CO2-kvoter er taget i brug i andre lande, har EU-kommissionen senest fremlagt forslag til midlertidig reduktion af CO2-kvoter; dog er den foreslåede reduktion mindre end antallet af aktuelle overskudskvoter i EU. Og forslagets effekt i det, der meget betegnende begyndte som den europæiske kul- og stålunion, forudses at blive ubetydelig, som kvoteprisen da også har afspejlet efter offentliggørelsen.

Så man kan konkludere med lederen i endnu et af finans- og industriverdenens markante talerør, det britiske The Economist, som 17. november gentager - bladet har påpeget det gang  på gang - at kun, hvis man lægger en effektiv CO2-afgift på de fossile brændsler til dækning af de faktiske omkostninger ved udledningen, kan man afværge klimamæssige katastrofer, økonomisk tvivlsom indvinding af fossile brændsler og fremme udviklingen af de nødvendige alternative energikilder.

21.11.12

 

Læs også

IEAs World Energy Outlook 2012

Verdenbankens side om klimaforandringer

Mere om energi, miljø og klima

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft