Kommunerne kan og vil
Om troværdige politiske beslutninger

Leder i Naturlig Energi, august 2012

Man skal kunne stole på politiske beslutninger.
Det bør ikke kunne lade sig gøre, at en kommune først vedtager en kommuneplan, hvor kommunen har vurderet og udpeget nye vindmølleområder, og efterfølgende afviser et vindmølleprojekt uden en planlægningsmæssig begrundelse.

Vi har desværre set nogle få tilfælde, hvor al lovgivning er overholdt, hvor den udarbejdede grundige VVM-redegørelse ikke viser nye problemer, og hvor i øvrigt det specifikke projekt undervejs er tilpasset detaljerede ønsker og vejledning fra kommunens egne medarbejdere og politikere. Men hvor kommunens politikere alligevel fem minutter i tolv vender på en tallerken og siger nej til placeringer, som de for mindre end et år siden selv har udpeget, og hvor deres ønsker til projektets udformning undervejs er blevet opfyldt.
At det beskrevne forløb kun er set i enkelte kommuner, gør det ikke mere acceptabelt.
For de involverede har der været tale om store økonomiske tab. Og en oplevelse af at kommunen uden saglig begrundelse løber fra egne tidligere beslutninger og ikke magter vindmølleplanlægning.
Når politikere undsiger deres egen planlægning, er der en velbegrundet forventning om, at de kan sandsynliggøre, at der er opstået problemer, som ikke kunne forudses, da kommuneplanen blev besluttet. Det kan f.eks. være forhold, der er synliggjort af den udarbejdede VVM.
Der skal være en planlægningsmæssig begrundelse.

Et eksempel så vi i foråret i Billund kommune. Kommunen afviste bl. a. et stort projekt på det statslige område ved Sdr. Omme statsfængsel uden nogen planlægningsmæssig begrundelse.
Forhistorien var, at Miljøministeriets screening af statsejede arealer med henblik på at finde egnede arealer til vindmøller resulterede i, at ministeriet udpegede et område ved statsfængslet i Sdr. Omme som det første, der skulle sendes i udbud.  Bl.a. ud fra et kriterium om at begynde med det mest velegnede.
Staten - repræsenteret ved Kriminalforsorgen og Energistyrelsen - udsendte et udbud i oktober 2010. Et enigt byråd i Billund Kommune havde tidligere i 2010 vedtaget en kommuneplan, hvor området var udlagt til vindmøller, samt overfor Energistyrelsen foreslået det som mulig placering for testmøller på op til 250 meters højde.
Udbudsbetingelserne - der skulle betales for jordleje fra underskrivelsen - viser, at staten har haft tillid til kommunens plan. Men på trods af en VVM-redegørelse, der ikke viste problemer, lod politikerne deres eget lokalplanforslag falde ved den endelige afstemning. Også dette projekt var undervejs tilpasset kommunens egne ønsker.

Sådanne forløb er urimelige for de involverede vindmølleopstillere, der har ageret i god tro og nu lider store tab. Planlægning skal være troværdig.
Det er også urimeligt for det store flertal af kommuner, hvor politikerne foretager sagligt begrundede prioriteringer og beslutninger.
Endelig er det også uholdbart i forhold til energiaftalen. Vindmøller er en del af den nye infrastruktur, der er nødvendig for realisering af de politiske beslutninger om omstilling til en bæredygtig energiforsyning.

Kommunerne har med strukturreformen ønsket at påtage sig vindmølleplanlægningen som en fælles opgave og en fast del af kommunernes planlægningsforpligtelse.  De kommende år er det derfor nu kommunernes ansvar at udpege de nødvendige nye vindmølleområder, så den politiske beslutning om, at der på land skal opføres 1800 MW ny vindkraft inden 2020, kan realiseres.
Det er vores erfaring, at de allerfleste kommuner er kommet godt i gang og leverer et solidt planlægningsarbejde. Generelt er det sådan, at kommunerne både kan og vil. Samlet set bliver det derfor først et problem, hvis de uacceptable forløb i enkelte kommuner breder sig.
Der skal da heller ikke herske tvivl om, at Danmarks Vindmølleforening vurderer, at ansvaret for prioritering af egnede områder til vindmøller er rigtigt placeret hos kommunerne. Lokale beslutninger og lokalt ansvar er forudsætningen for lokal opbakning. Vindmølleplanlægningen indgår nu som en fast og naturlig del af kommuneplanen hvert fjerde år.

Men opgaven er ny for de fleste kommuner.
Det er derfor nødvendigt, at regering og Folketing følger op på de store nye beslutninger om omlægning til vedvarende energi med information til borgerne om opgaven og ved at understøtte kommunernes planlægning. Vindmølleforeningen har leveret en række konkrete forslag til politikerne.
Vi skal undgå, at initiativtagere til nye vindmøller fremover bliver bragt i en så helt urimelig situation, som det er sket i enkelte kommuner.
Og vi skal opretholde tilliden til, at kommunerne evner troværdig vindmølleplanlægning. Det er en opgave, der også er et ansvar for Kommunernes Landsforening.

Ikke kun for initiativtagere til de kommende års nødvendige nye vindmøller, men også for befolkningens tillid og opbakning til vindmølleudbygningen, er troværdig og sammenhængende vindmølleplanlægning i kommunerne nødvendig.

24.7.12

 

Læs også

Læs mere om den kommunale planlægning.

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft