Om vindmøllegener: Grønne myter på nye flasker

Leder i Naturlig Energi, marts 2012

Det seneste års offentlige vindmølledebat har som bekendt hvirvlet en masse udokumenterede påstande op om støj og helbredseffekter. Det er ikke nyt for os i vindmølleforeningen at kæmpe mod organiseret misinformation.
Det gjorde vi også for 10 og 20 år siden. Faktabladene på vores hjemmeside udspringer heraf.

Men hvor myterne tidligere i høj grad var båret af simpel uvidenhed, er erfaringerne med naboskab til vindmøller - og dermed dokumentation og kendsgerninger - nu så overvældende, at det vi nu ser er en bevidst og dygtigt udført skræmmekampagne godt hjulpet af helt ukritiske og overskriftslystne medier.

Der er påstande om, at støj fra vindmøller og herunder specielt lavfrekvent støj har en særlig sygdomsfremkaldende virkning. Det er helt udokumenteret. Lavfrekvent støj er den del af al støj, som har relativt lave svingninger, men det er ikke noget nyt eller særligt fænomen i forbindelse med vindmøller. Rigtigt mange mennesker er dagligt udsat for lavfrekvent støj f. eks. fra motorlyden, når de kører bil, tænder opvaskemaskinen eller befinder sig i nærheden af andre støjkilder.

En lang stribe af rapporter fra sundhedsmyndigheder og eksperter fra senest Canada, USA, Sverige og Danmark anlægger alle den samme vurdering, nemlig at der ikke er noget, der tyder på, at vindmøllestøj er direkte relateret til helbredsproblemer eller sygdomme. Derimod er det velkendt, at forhåndsindstillingens betydning for en oplevelse er stor. Oplevelsen afhænger både af støjen, den kontekst, den optræder i, og af personen.

Annoyance-komplekset kalder forskerne det. Har man set sig gal på eller frygter man nye vindmøller, er al lyd fra dem irriterende. Er man enig i, at vindkraft er nødvendigt eller endda et gode, er det omvendt. Og lokalt engagement og medejerskab betyder færre oplevede gener.

Støj og eventuelle støjgener fra vindmøller skal ikke ignoreres, men det er afgørende at skelne mellem en udokumenteret klage og en reel støjgene. Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige, men de er ikke sygdomsfremkaldende.
Og de skal placeres fornuftigt med stor hensyntagen til naboer og landskab.
Det er vigtigt at få proportionerne på plads. Vindmøller er en nødvendig del af infrastrukturen i et grønt elsystem, ligesom veje er nødvendige for samfundets transportbehov. Vi kan heller ikke undvære industri- og landbrugsanlæg.

Miljøstyrelsen vurderer, at 780.000 husstande i Danmark er belastet over grænseværdien af støj fra trafikken, og ca. 60.000 husstande er generet af industristøj. Der findes ikke lignede opgørelser over generede vindmøllenaboer, men efter Vindmølleforeningens bedste skøn er der mindre end 5.000 huse, som er placeret i nærheden af den maksimale støjgrænse på 44 dB for vindmølleområderne. Bemærk at langt fra alle disse vindmøllenaboer er generet af støjen.

Disse kendsgerninger og proportioner er desværre gået tabt hos en - heldigvis meget lille gruppe kommuner, som - i uskønne planlægningsforløb på kanten af loven - har underkendt egne kommune- og vindmølleplaner.

Enkelte har droppet deres egen planlægning og set stort på, at lodsejere og investorer i god tro forgæves har investeret millionbeløb i miljøvurderinger. Og i øvrigt har opfyldt alle lovkrav og undervejs fulgt kommunens ønsker og vejledning helt præcist.

Kommunerne skal selvsagt lytte til bekymrede borgere.
Men ikke ukritisk. Og hvad med det store flertal, som gerne vil udbygge den vedvarende energi? Hvad med det kommunale medansvar for den grønne omstilling?

Heldigvis kører vindmølleplanlægningen både sobert og professionelt i de fleste kommuner, og ligeledes har kommunernes forening, KL, i mange år arbejdet engageret med den fysiske planlægning og grønne omstilling.

I vindmølleforeningen må vi også tage et medansvar for, at myterne stadig lever. Vi har fortsat en kommunikationsmæssig udfordring. Det nye informationsprojekt, Viden-om-vind, som foreningen har taget initiativ til sammen med Vindmølleindustrien, kan forhåbentlig medvirke til en mere saglig og oplyst vindmølledebat.

I forbindelse med de aktuelle politiske forhandlinger om et nyt energiforlig har foreningen opfordret til, at staten afsætter ressourcer til offentlig information om vindkraft og vindmølleplanlægning. Med de ambitiøse udbygningsplaner for vindkraft er det ikke urimeligt, at staten også sørger for en generel offentlig information om en så vigtig energikilde.

Tilbage står udfordringen med at få alle kommuner til at levere faglige og saglige begrundelser i vindmølleplanlægningen.

Måske kommer det af sig selv - og senest om otte år - når målsætningen om at dække halvdelen af Danmarks elforbrug med vindkraft i 2020 skal opfyldes.
Især når den nye regering også har planer om en klimalov med årlige vurderinger af, hvorvidt indsatsen er på rette spor.

7.3.12

 

Læs også

Informationsitet Viden om Vind

Planlægning for vindmøller


Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft