EUs CO2-KVOTER
Godt nytår for det danske formandskab?

Leder i Naturlig Energi, januar 2012

En af de konkrete opgaver for det danske EU-formandskab det kommende halve år bliver realiseringen af en beslutning, som EU-parlamentets miljøudvalg tog kort før jul: EU-kommissionen skal, foreslår udvalget, pålægges at trække et stort antal CO2-kvoter ud af systemet.

Baggrunden er den stribe af fiaskoer, som har fulgt indførelsen af CO2-kvoter som det værktøj, der ellers skulle reducere CO2-udledningen. Ordningen har kun været en succes for forurenende virksomheder, svindlere og tyve.

Forurenende virksomheder fik gratis kvoter, som skulle hindre, at de blev for hårdt ramt på konkurrenceevnen, som det faste mantra lyder.

Aalborg Portland, der pt. truer med at lukke i Danmark pga. en NOxafgift, der vil koste 40 mill. kr., stod f. eks. med overflødige gratiskvoter for 133 mill. kr. De kunne ligesom overskudskvoter for millioner hos Carlsberg, Mærsk og Dong sælges med en smuk gevinst. Kun elselskaber kunne gøre en endnu bedre forretning: De kunne både sælge gratiskvoter - og uden at rødme - samtidig lægge kvoteprisen ovenpå elprisen hos forbrugerne. Og skulle man have solgt for mange kvoter f. eks. i 2008, da en kvote kostede 30 euro, har den siden kunnet købes tilbage for helt ned til 6,50 euro, fordi prisen har været i frit fald takket være overflod af kvoter.

Hele dette nye marked har ikke overraskende vakt interesse hos momssvindlere og hackere, som ifølge EU har scoret 38 mia. kr. og formået at få lukket hele handelen med CO2-kvoter efter at have stjålet hundredtusinder af kvoter og solgt dem. Danmark spillede også her en kedelig rolle som udgangspunkt for en del af svindlen, og Rigsrevisionen har bebudet en rapport i 2012.

Er CO2-kvotesystemet så en fejltagelse? Nej, faktisk tyder meget på, at det er den mest effektive metode til reduktion af CO2-udledning. I hvert fald så længe alle politikere afviser nationale brændselsafgifter af hensyn til deres lokale industris konkurrenceevne. Den ville ellers være beskyttet, hvis man - som f. eks. Det Internationale Energiagentur IEA nu også tilslutter sig - indførte brændselsafgifter globalt.

Men hvis CO2-kvoter skal virke, skal politikerne sikre det. Og da gratiskvoterne tyder på, at nationale politikere er ligeså fodslæbende i handling, som de er højlydte i grønne skåltaler, er det nok mest realistisk at forestille sig problemet løst af EU.

EU-kommissionen har udsendt sit udspil på energiområdet, det såkaldte Energy Roadmap, der skitserer Europas vej frem mod 2050. Det hviler på massiv overgang til el. Og mellem 31,6 og 48,7% af elektriciteten skal ifølge planen leveres af vindkraft.
I dag er procenten 5. EU-kommissionen er enig med IEA i, at vind er økonomisk fornuftigt, men peger ligeledes på følelige afgifter som et nødvendigt redskab.
Det harmonerer fint med det aktuelle danske regeringsgrundlag.

Skulle regeringen alligevel ryste på hånden, kan den hente argumenter i Det Økonomiske Råds formandskabs kritik af PSO-afgifterne i november (se nedenfor). Den blev udlagt som en kritik af økonomien i vedvarende energi, men var faktisk en kritik af finansieringsmodellen.

Vismændene kritiserer, at forbrugerne pålægges PSO-afgifter, som får elprisen til at stige og dermed gør fossile brændsler mere tiltrækkende, dvs. modvirker klima- og energi-målsætningen. Det behøver man ikke at være politiker for at se, at de har ret i.

Så mere og mere peger på, at tilstrækkeligt høje og mærkbare CO2-afgifter er vejen frem med Danmark i EU-formandsstolen i første halvår af 2012. Både for klimaet og energiforsyningens fremtid.
Danmark har i øvrigt ikke brug for endnu en international klima-fiasko.

”Klimamæssigt gælder det om at flytte energiforbruget over mod el. Det er det modsatte, der sker med PSO-afgiften.

Når prisen på el stiger, reduceres genvinsten ved at skifte til varmepumper, el-biler og anden teknologi, der anvender el. En dansk energipolitik bør indrettes med henblik på at understøtte EU’s kvotesystem i stedet for at modarbejde det.

Hvis Danmark er villig til at gå forrest og yde ekstra omkostninger, bør de forøgede investeringer rette sig imod at opfylde og evt. overopfylde vores forpligtelser i ikke-kvotesektoren f. eks. ved at mindske den direkte brug af fossile brændsler i boliger og biler. Det giver bedre anvendelse af de offentlige ressourcer, og det giver frem for alt en reduktion i udledningen af drivhusgasser, som jo i sidste ende er målet med politikken”.

Det Økonomiske Råds formandskab
i Berlingske den 28. november 2011.

5.1.12

 

Læs også

Faktablad M7 Vindkraft og CO2-kvoter

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft