Nedtællingen i gang
Danmark i den store verden

Leder i Naturlig Energi, december 2011

Mens disse linjer skrives, er Folketingets partier i gang med forhandlingerne om det energiforlig, der skal afløse det nuværende til nytår. Den nye energi- og klimaminister Martin Lidegaard udtrykte før forhandlingernes start håb om et forlig inden jul. Det ideelle ville naturligvis være, at han kunne tage til klimatopmøde i Sydafrika i december med et forlig, der signalerer en vej fremad og samtidig kan rette lidt op på Danmarks noget ramponerede omdømme efter klimatopmødet i København.

Der er tradition for brede energiforlig, og oppositionen i Folketinget har da også erklæret sig parat til at deltage i forhandlingerne.

Resultatet af en kommende energiaftale vil nu vise, om de tidligere regeringspartiers grønne trosbekendelser før regeringsskiftet bliver omsat i beslutninger. Der er brug for ikke bare en bred aftale, men en langrækkende aftale. For vind med faste mål for udbygningen i 2020 både på land og hav.

Med næsten alle verdens lande samlet i Durban mødes et selskab, hvor ingen i dag betvivler behovet for konkret handling. Og skulle enkelte fortsat være i tvivl, satte Det Internationale Energiagentur, som indtil for få år siden satsede massivt på fortsat anvendelse af fossile brændsler, med sin årlige rapport, World Energy Outlook noget, der mest af alt ligner et skrækscenarium, op: Vi har kun fem år til at standse den opadgående temperaturstigning, som fagfolk er enige om ikke må overstige 2 grader. Hvis det ikke sker før 2017, er ”døren lukket og låst for evigt,” som IEA’s cheføkonom, Faith Birol, sagde med et for økonomer sjældent dramatisk ordvalg, da han præsenterede IEA's årlige rapport i København.

Som det fremgår af artiklen side 6, har dr. Birol og IEA’s analytikere, der primært betjener verdens regeringer, en del af have deres bekymring i. Klimaet er med den nuværende udvikling på vej til at løbe løbsk, og risikoen er mellem 3,5 og 6 graders temperaturstigning i vort århundrede. Ingen er i så fald i stand til at overskue konsekvenserne.

IEA’s cheføkonom lagde ikke skjul på sin begrænsede optimisme med hensyn til klimatopmødet i Sydafrika.
Positionerne er i skrivende stund fastlåste: Kina og andre økonomiske vækst-lande forlanger samme velstand, energiforbrug og CO2-udledning, som den industrialiserede verden har nydt. USA er i brede politiske kredse skeptisk overfor begrænsninger i energiforbruget overhovedet og i øvrigt politisk handlingslammet. Og alle afviser at gøre noget med mindre resten af verden gør det samme. Det rammer IEA’s forslag om en juridisk bindende aftale om en afgift på CO2-udledning, der af Det Internationale Energiagentur ses som det eneste effektive middel til at få knækket kurven, når det gælder klima-truslen.

Alt i alt bliver det svært for FN som organisation at nå frem til en effektiv klimaaftale. Og hvis man når en aftale, kan det blive lige så vanskeligt at føre den ud i livet, som man beklageligvis også har set det før.

Derfor knytter sig måske mest optimisme til de initiativer, som ses verden over, hvor mindre lande, byer, delstater - herunder en række amerikanske - og et voksende antal af verdens store virksomheder tager ansvar, så de i dag, som det også er bemærket af IEA, faktisk er foran politikerne, når det gælder handling.

Finanskrisen har fjernet opmærksomheden fra klimaproblemerne og reduceret de økonomiske midler til handling. Men nogle har dog set muligheden for at benytte sig af krisen til at foretage den nødvendige omstilling til fremtiden. IEA peger på, at det er afgørende at gøre grøn energi og investeringer i infrastruktur attraktive for investorer, fordi det ikke er realistisk at tro på reducering af energiforbruget, og man derfor kun kan bestræbe sig på at gøre energiproduktion og distribution i et såkaldt ”smart grid” mindre skadeligt for klimaet.

Tidligere præsident Bill Clinton, der forlod embedet med budgetoverskud, højere beskæftigelse, færre på offentlig hjælp og lavere skatter for størstedelen af befolkningen, er blevet mere og mere populær i USA.
Han foreslår som svar på krisen ”smart government”. I en ny bog peger han på jobs til millioner af arbejdsløse i USA bl. a. ved i partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private virksomheder at modernisere USA’s infrastruktur og satse på grønne energiløsninger.
Det er netop modellen, som også er foreslået for det EU, som Danmark fra nytår skal lede, og i øvrigt helt i tråd med regeringsgrundlaget.

Troværdigheden vil næppe lide skade, hvis et dansk energiforlig forinden viser, at Danmark mener det alvorligt.

7.12.11


 

Læs mere

Kommunal planlægning for vindmøller

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft