Folketinget i arbejde
En energiplan for Danmark, tak

Leder i Naturlig Energi, november 2011

Nyheden spredte sig hurtigt - Danmark har fået en ny regering med ambitioner på klima- og energiområdet.
Så langt væk som i Panama City, hvor FNs klimafolk holdt møde, blev nyheden om det lille lands nye ambitioner brugt som et forsøg på at puste lidt optimisme i de træge internationale klimaforhandlinger.

Ifølge det nye regeringsgrundlag skal vores el- og varmeforsyning i 2035 være dækket af vedvarende energi, og Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal reduceres med 40 % i forhold til niveauet i 1990.

Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020. Den sidstnævnte målsætning blev faktisk oprindeligt introduceret af Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien tilbage i 2009 med scenariet "Den rigtige Vindkraftudbygning".

Der bliver brug for alle de kilowatttimer, både nye og gamle vindmøller kan levere. De ambitiøse mål åbner nye perspektiver for eksisterende vindmølleejere såvel som for dem, der har mod på nye vindmølleprojekter.

Vindkraft bliver en meget efterspurgt vare, så der er god grund til fortsat at passe godt på møllerne. Vedligeholdelse kan betale sig, når og hvis ambitionerne realiseres, og de grønne kilowatttimer kommer i endnu højere kurs.

De nye mål er ambitiøse og vidtrækkende, men også nødvendige. Udbygning med vedvarende energi får større og større betydning i forhold til forsyningssikkerhed, nye arbejdspladser og stigende energipriser. Med udsigt til fortsatte materielle velstandsstigninger særligt i de asiatiske vækstøkonomier bliver kampen om de tilbageværende fossile ressourcer skrappere og langsigtede olieprisstigninger uomgængelige. Selv de få tilbageværende klimaskeptikere må erkende, at mere vedvarende energi er vejen frem, hvis vi skal sikre forsyningssikkerheden og betale en overkommelig energiregning.

Den nye energiminister – tillykke til Martin Lidegaard! – har lagt op til at fylde lidt ekstra energibesparelser og lidt flere vindmøller oveni den "Energistrategi 2050", som den tidligere regering fremlagde. Der er planlagt politiske forhandlinger i løbet af november, og forhåbentlig kan et bredt flertal mødes inden årsskiftet om en ny energipolitisk aftale.

Der er tradition for bred politisk opbakning til de store energiaftaler. Hele energibranchen tørster efter en hurtig afklaring af de langsigtede rammevilkår, og forhåbentlig kan den nye og brede energiaftale række mindst til 2020.

Godt nok har det nye store oppositionsparti skærpet tonen og advaret om, at de nye ambitioner vil koste danske arbejdspladser, men i sin iver efter at udvise krasbørstig oppositionspolitik har man glemt sine egne flotte visioner fra "Energistrategi 2050" om, at "Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler vil styrke danske energi- og klimavirksomheders vækstmuligheder markant". Om konkurrenternes vilkår hed det sig i den tidligere regerings energistrategi, at "Mange andre lande skal de kommende år også omstille deres økonomi til at være mindre afhængige af fossile brændsler".

Forhåbentlig kan kortsigtede partitaktiske overvejelser ikke blokere for en bred aftale. Det handler ikke kun om vindmøller, men om de langsigtede rammer for hele energisektoren. I modsætning til situationen med den gamle energipolitiske aftale fra februar 2008 er det muligt denne gang at lave et bredt forlig uden nødvendigvis at skulle inddrage hverken A-krafttilhængere eller erklærede klimaskeptiske partier.

Vindkraften dækker i dag ca. 22-23 procent af det samlede elforbrug. "Energistrategi 2050" sagde 42% vinddækning i 2020, og den nye regering har som nævnt hævet målet til 50% vinddækning i 2020. Mange scenarier og analyser har vist at en sådan omstilling er teknisk mulig og på længere sigt også økonomisk fordelagtig.

Det kan realiseres med en klog kombination af havmøller, kystnære møller og nye og flere landbaserede vindmøller. Den planlagte Anholt havmøllepark kommer i drift i 2012/13, og det store havmølleprojekt ved Kriegers Flak kan realiseres inden 2020 sammen med nye kystnære vindmøller. Men landbaserede vindmøller er den billigste form for VE-baseret elproduktion.

Klimakommissionen anbefaler bl.a. af samfundsøkonomiske grunde en udbygning på land frem mod år 2025 på op til 4.000 MW set i forhold til dagens landbaserede kapacitet på ca. 2900 MW. Det er ikke urealistisk, og oven i købet økonomisk fornuftigt, at den nye landbaserede kapacitet i 2020 kommer til at ligge et sted midt imellem de ovennævnte 2.900 og 4.000 MW.

Held og lykke med forhandlingerne!

8.11.11



 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft